EKF hyrer topadvokat for at mørklægge Danmarks miljøødelæggelser i Armenien

Den offentligt ejede fond Danmarks Eksportkredit (EKF) sætter alt ind på at holde informationer i sagen om en kontroversiel kobbermine skjult. Den juridiske proces betales af danske skatteydere.

Af Jens Malling

Danmarks Eksportkredit kæmper med næb og kløer for at undgå at udlevere dokumenter, der kan kaste mere lys over Danmarks ødelæggelser af miljøet i Armenien. Det står klart, efter at det er kommet frem, at EKF har hyret topadvokaten Søren Stenderup Jensen fra Sirius Advokater til at spille en rolle i sagen om et kontroversielt mineprojekt i det lille land i Kaukasus.

Søren Stenderup Jensen er en af Danmarks førende advokater inden for erhvervs- og offentlig ret, ifølge advokatfirmaets hjemmeside. Hans opgave for EKF bliver nu at sikre, at EKF’s korrespondance med FLSmidth og PensionDanmark om ødelæggelserne af miljøet i Armenien, som de tre danske aktører har bidraget til, under ingen omstændigheder kommer til offentlighedens kendskab.

Baggrunden for, at Søren Stenderup Jensen går ind i sagen, er, at Eftertryk sidste år søgte om aktindsigt i korrespondancen, herunder særligt emails. EKF afviste at udlevere dokumenterne, men blev den 2. juli 2019 underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I et brev dateret 28. august 2019 til klagenævnet argumenterer den erfarne advokat omhyggeligt for, at oplysningerne ikke skal udleveres. Det otte sider lange dokument er fyldt med juridiske spidsfindigheder. For eksempel forsøger Søren Stenderup Jensen at overbevise klagenævnet om, at EKF i virkeligheden slet ikke er omfattet af miljøoplysningsloven – lovgivning, som Eftertryk brugte til at søge dokumenterne udleveret.

Længere nede i brevet argumenterer Søren Stenderup Jensen med, at EKF er »særligt følsom over for ethvert brud på den forretningsmæssige diskretion og udlevering af følsomme oplysninger af betydning for virksomheders økonomi og konkurrenceforhold«. Med andre ord: Konkurrencehensyn trumfer offentlighedens ret til at få indsigt i den danske stat og de danske virksomheders ødelæggelser af miljøet i Armenien.

Til trods for at EKF er en offentlig virksomhed og hundrede procent ejet af den danske stat, har det ifølge advokaten »da heller aldrig været tanken, at EKF’s kommercielle virksomhed skulle være underlagt nogen form for offentlighed.«

Videre skriver Søren Stenderup Jensen: »Hovedparten af EKF Danmarks Eksportkredits samarbejdspartnere er pengeinstitutter, der er underlagt særlige regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Det er derfor afgørende, at EKF Danmarks Eksportkredit kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en forretning.«

Ved en tidligere lejlighed slog ekspert i mediejura og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen fast: »Alle oplysninger, som EKF har, om både faktiske og mulige påvirkninger af miljøet, har I ret til aktindsigt i.«

Efter at have vurderet den nye udvikling i sagen og inddragelsen af Søren Stenderup Jensen afviser Oluf Jørgensen Sirius-advokatens indvendinger. »Miljø- og Fødevareklagenævnet har ret i, at EKF er omfattet af miljøoplysningsloven,« siger han, udpeger den relevante paragraf og uddyber: »EKF er et offentligt organ, og bestyrelsen udpeges af erhvervsministeren. Det taler klart for, at EKF er omfattet af miljøoplysningsloven. Aftaler om finansieringen af opgaver, der berører miljøet, hører til miljøopgaver i lovens forstand,« slår Oluf Jørgensen fast.

Efter EKF’s juridiske offensiv for med nye midler at skjule informationerne står spørgsmålet tilbage, om medarbejderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet er i stand til at modstå presset fra milliardforetagendet EKF og den dygtige advokat. Eller om sagen ender som et eksempel på, at en ressourcestærk fond trumfer sin vilje igennem i det offentlige system på grund af massive finansielle midler.

I øvrigt har advokatfirmaet Sirius et kodeks for samfundsansvar, såkaldt CSR. Det siger, at »Hos SIRIUS advokater kan vi slet ikke lade være med at tage et samfundsansvar. Vi gør det, når sagen er vigtig for os personligt eller for virksomheden som helhed. Det kan være, når noget er urimeligt, uretfærdigt eller barskt og vi samtidig kan se, at vi kan gøre en reel forskel med vores særlige kompetencer. Vi giver i firmaet hinanden plads til at have tid til passionerede mærkesager, som ikke skal give profit i virksomheden, men som kan hjælpe andre. Det giver os energi og glæde.«

Eftertryk spurgte Søren Stenderup Jensen, hvordan advokatfirmaets fine ord om CSR hænger sammen med hans forsøg på at hjælpe EKF til at skjule informationer om ødelæggelserne af miljøet i Armenien. »Hos SIRIUS advokater overvejer vi altid vores samfundsansvar (CSR), når vi påtager os en ny sag, og det har vi også gjort i denne sag,« siger han.

EKF er en offentligt ejet virksomhed, der beskæftiger sig med at hjælpe dansk erhvervsliv i udlandet ved at udstede kreditgarantier. Det statslige ejerskab af EKF indebærer, at den juridiske proces, der skal hemmeligholde oplysningerne om miljøødelæggelserne i Armenien, betales af danske skatteydere.

Derfor spurgte Eftertryk også både Sirius og EKF om størrelsen på Søren Stenderup Jensens salær for at føre sagen mod Miljø- og Fødevareklagenævnet. »Med hensyn til spørgsmålet om vores honorar, så oplyser vi i sagens natur ikke dette til andre end vores klient i den pågældende sag,« siger advokaten.

Den danske stats bidrag – via EKF – til brud på menneskerettigheder og ødelæggelser af miljø i Armenien er tidligere beskrevet i en serie artikler i Eftertryk samt i bogen Kobberminen i Armenien – og Danmarks brud på menneskerettighederne fra 2019.