Jasmin, minder og saltkrystaller mellem Tamil Nadu og København

BOGUDDRAG: I dag debuterer Sabitha Söderholm med Chellam, som er en poetisk undersøgelse af kolonihistorien og af at genfinde et tabt sprog mellem to kyster. Vi bringer her et uddrag.

Af Sabitha Söderholm
Foto: Eliyah Mesayer

Chellam bevæger sig imellem forskellige landskaber i Tamil Nadu i Sydindien og i Danmark. Bogen omhandler det første møde mellem et jeg og dets mor. Den er et forrådskammer hvor der indsamles minder, planter, dufte, smage og erindringer, og ud fra dette forsøges at skabe et fælles sprog og fast grund under fødderne til tekstens jeg og moderen. Bogen undersøger både kritisk og poetisk kolonihistorien og dens spor i mennesker, sprog og landskaber.

Chellam er en henvendelse til alle, som føler sig splittede, til alle, som er vokset op mellem to kyster, og til dem, der må finde på deres egne historier.

*

I løbet af dagen forsvinder mønsteret, men hver morgen, “every morning, chellam”, vasker hun verandaen, sætter sig på knæ og maler blomster med kridtet i sin hånd.Amma samler kridt og viol, fyldet et syconium med alt, hvad der falder af træerne. Jeg sidder med hende på verandaen foran huset. Jeg læner mig op ad facaden, og amma sidder på knæ og maler med kridt lige foran døren. Jeg betragter hendes skulderblades bevægelse i forlængelse af armen, der tegner med det kolde sten. “Every morning, chellam,” siger hun med ryggen til, mens store, symmetriske blomsterhoveder tager form. I løbet af dagen forsvinder mønsteret, men hver morgen, “every morning, chellam”, vasker hun verandaen, sætter sig på knæ og maler blomster med kridtet i sin hånd. Jeg skriver i en rækkefølge vand, veranda, kridt.

*

Amma tager min hånd, og for enden af gaden står et alter under et banyantræ. Vi sætter os, og amma laver et lille bål kun af kviste. “Rest, chellam,” siger hun, og jeg lægger mit hoved i hendes skød. Jeg ligger med åbne øjne, solen og bålene og den brændende røde jord, det er alt sammen vores.

*

Banyantræets utallige rødder gror ud af dets grene og tilbage ned mod jorden, hvor de således danner nye, tilhørende stammer. Det vandrende træ. Det symboliserer udødelighed, på grund af de nye stammer, der konstant slår rod og udvider træets omfang. Træet med mange fødder. Det hedder sig, at træets rødder gror op mod himlen og grenene ned mod jorden. Overalt under og i det hviler vores guder, vores afdøde, vores hjerter og vores verdens himmelske væsner. Amma fortæller “very holy tree, chellam”, og hun peger. Saraswati ved dets rod, Lakshmi i dets stamme, Kali i dets krone. Skabelsen, opretholdelsen, ødelæggelsen.

*

Jeg læser om, hvordan briterne hængte dem, der modsatte sig kolonimagten, i banyantræets grene. Dette hellige træ, hvorunder folk fandt skygge og hvile, dette hellige træ, der tilbedtes, i det hængte de dem. Grenene gror ned mod jorden, skaber nye stammer og evigheder. Jeg læser om disse kroppe hængende fra trækronerne, forsøger at forvandle dem til evige grene, der gror ned i jorden og bliver en del af dette vandrende træ.

*

Jeg ligger på det kolde stengulv i værelset, over mig falder den natblomstrende jasmins afblomstringer.Jeg sidder på verandaen, og solen brænder mine skuldre, amma tager mobilen ud af min hånd og fører mig ind i huset. Jeg ligger på det kolde stengulv i værelset, over mig falder den natblomstrende jasmins afblomstringer. “Chellam, you go to sleep,” siger hun med mit ansigt i sit skød. Hun synger mod min pande, holder mine hænder, så rejser hun sig for at samle nedfaldet barn dér for enden af gaden. Banyan, på tamil alamaram.

Sabitha Söderholm er født i 1989 i Indien. Hun debuterer med Chellam, der udkommer på Gads d. 2. september.