Ned med Rusland #2: Med ukrainsk blod som indsats

Afghanistan var Sovjetunionens Vietnam, og Brzezinski ønskede at udnytte det på dristig og hensynsløs vis. Få dem til at bløde, havde han sagt. Turners holdning? CIA-direktøren havde tænkt dybt og længe over, om det var tilladt at bruge andre menneskers liv for at tjene USA’s geopolitiske interesser […] Turner havde været bekymret for, at USA’s politik var at kæmpe til den sidste døde afghaner, men i sidste ende støttede han operationen.
– Bob Woodward: Veil: The Secret Wars of the C.I.A.: 1981-871

Af Uffe Kaels Auring

Tillad mig at begynde med en teaser. I min næste artikel vil jeg drøfte muligheden af, at Vestens Ukraine-politik siden 2014 har været drevet af et ønske om at fremprovokere et russisk angreb på landet med henblik på at svække Rusland. Om det har været tilfældet eller ej, er for tidligt at sige. Vi kan blot konkludere, at Vestens adfærd op til Ruslands invasion giver rigtig god mening, hvis det var tilfældet.2

Denne erkendelse er værdifuld i sig selv. Hvad vi har gjort, har været højst egnet (om ikke designet) til at fremprovokere denne krise. Hvis vi vil undgå noget lignende fremover, skal vi måske til at handle anderledes. I stedet har vi overbevist os selv om, at vi passende kan gøre meget mere af det samme, som var med til at skabe ulykken til at begynde med.

Eller er det en ren ulykke? Efter krigsudbruddet kan man komme i tvivl. Det skyldes, at sagen er blevet mere simpel, når det kommer til spørgsmålet om Vestens ambitioner. Det er nu en officiel målsætning at ”svække Rusland”, så det ikke vil være i stand til at gøre noget lignende igen. Rusland skal tilføjes et ”strategisk nederlag”.3 Sådan har det bl.a. lydt fra præsident Joe Biden, USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, og forhenværende talsperson for Det Hvide Hus Jen Psaki samt andre højtstående skikkelser i USA og Storbritannien.4 Vi har derfor indstillet os på en ”lang krig”.5 Vi vil støtte Ukraine, ”så lang tid, som det kræver”.6 Vi ”vil vinde” militært.7 Og vi tror oprigtigt på, at Ukraine kan vinde.8

I lyset af Vestens adfærd siden krigens start burde implikationerne være tydelige. Vi vil bruge Ukraine til at svække Rusland; vi vil ofre meget ukrainsk blod på at udgyde en stadig mindre mængde russisk blod; vi vil gøre, hvad vi kan, for at forlænge krigen9 og trække Ukraines nederlag i langdrag. Hvordan?

1

Hvis man vil svække Rusland, er det selvsagt en god ide at tale højt om det. At give Rusland ren besked om vores skadelige planer for landet vil næppe få de russiske styrker til at løbe skrigende bort fra en slagmark, de dominerer. Det er derimod muligt, at Kreml besvarer provokationen ved at skrue op for krigsengagementet. Det vil sige, at Rusland øger sit ressourceforbrug og gør sig mere sårbar. Det betyder udvidede muligheder for at ”svække Rusland”.

Under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan bestræbte USA sig på at holde russerne ”bundet dernede”. I dag hører vi, at Putin ikke skal have en ”afkørselsrampe”.10 I så fald er det klogt at dæmonisere fjenden, så han bliver i skudlinjen i stedet for at forvilde sig ud på forhandlingssporet. F.eks. kan man som præsident Joe Biden sige, at Rusland begår folkemord,11 udtrykke ønsker om, at Putin bliver væltet12, kalde ham en krigsforbryder13 og kræve, at tyrannen bliver stillet for en international domstol.14

Så er der ikke så meget mere at snakke om. I hvert fald ikke med ham. Derimod vil det være passende at bekæmpe bæstet. Tanken om, at vi kunne prøve at modbevise Putin, når han beklager sig over, at Vesten afviser fredsforhandlinger,15 lægger derimod op til en upassende obstruktion af krigens letflydende dramaturgi. Give efter for ondskab? Nej vel. Så hellere give den frit spil og se, hvad der sker. Så hellere lade ondskaben udtømme sit potentiale.

Vores moralske triumf kan Rusland nemlig ikke tage fra os; landet kan kun forøge den med sine ødelæggelser. Når det kommer dertil, at alt er tabt på slagmarken, vil vi i det mindste stå tilbage med uudslettelige beviser for, at fjenden er usigelig ond. I et magtpolitisk perspektiv markerer et sådant klimaks, at vi har fået det maksimale ud af politikken om at ”bløde” og svække Rusland. Det er en anden ting, man kan føle tilfredshed med.

2

Apropos ondskab: Vi ved, at USA’s præsident Ronald Reagans ”evil empire”-tale fra marts 1983 styrkede hardlinerne i Kreml og svækkede den sovjetiske generalsekretær Juri Andropovs bestræbelser på at engagere sit land i FN’s fredsforhandlinger mhp. at afslutte Sovjetunionens daværende tilstedeværelse i Afghanistan.16 Lignende dynamikker udspillede sig, da Mikhail Gorbatjov et par år efter tog over.

Det er sådan, hardlinere opruster hinanden – per gensidig uforsonlighed. Truslen mod hardlineren er ikke hans hårde modstykke i fjendens lejr, men fredskræfterne på alle sider. For nærværende synes dén fare ikkeeksisterende. I det omfang Vestens højspændte retorik har en effekt, består den i at indskrænke det politiske handlerum ved at lænke konfliktens parter fast til bleeder-sporet.17 Først og fremmest os selv. Vi skal heller ikke have nogen afkørselsrampe.

3

Er man ude efter russisk blod og undergang, er det også oplagt at iværksætte omfattende sanktioner uden betingelser eller udløbsdato. Så er der ikke noget at komme efter. Bortset fra på slagmarken. At udelukke forhandlinger og diplomati per princip svarer til at insistere på, at striden udkæmpes der, hvor Rusland står stærkest. Til sidst vil der givetvis ikke være meget tilbage at forhandle om. Endsige meget tilbage af Ukraine som selvstændig nation. På positivsiden koster det meget russisk blod at nå dertil.

Det er også en god ide at forholde sig tavs, når Volodymyr Zelenskij foreslår, at en løsning kunne indebære, at Ukraine bliver neutralt.18 Hvis Vesten har givet den ukrainske præsident noget svar på dette forslag og sine øvrige vage ideer om diplomatiske løsninger, har det været i form af store våbenleverancer.19 Washington og det meste af Europa har ellers forholdt sig tavst. Lad våbnene tale.

4

Mens vi hører våbnenes bulder og brag, er det værd at stille sig spørgsmålet, hvad vi kan håbe at opnå med den militaristiske tilgang.

Vi kan tilføre Rusland tab, men ikke besejre landet. Vi kan ikke engang bringe Rusland tættere på nederlag. Russisk retræte og skelsættende ukrainske offensiver er og forbliver dagens nyhedshistorie om morgendagen, der aldrig oprinder. Vi kan heller ikke stoppe Ruslands fremdrift mod sejren.20 Det lyder sikkert kontroversielt, men glem mediedækningen, og se på krigens elementære forhold.

Helt magtesløse er vi dog ikke. Hvad vi kan gøre, er at forsinke Ruslands sejrsgang. Via træning og våbenbistand kan vi dæmpe udmagringen af den effektive slagstyrke, den russiske krigsmaskine må kværne sig igennem, før missionen er fuldbragt. Derved kan vi erstatte noget af det tabte, men ikke forrykke styrkeforholdet i Ukraines favør. Den ulige kamp bliver stadig mere ulige; hastigheden i denne nedtur er den eneste variabel, vi direkte kan påvirke. Jo langsommere, jo blodigere, jo bedre.

Ja, og så har vi formentlig en vis indvirkning på omfanget af Ukraines nedtur. Hvis vi bliver i det militaristiske spor, vores tanker og politikker blindt følger, er det nærliggende at oppuste den strategiske trussel mod fjenden; dvs. øge det vestlige aftryk på krigen, så russerne forstår den blodige alvor, at Ukraine ikke blot forsvarer sig selv med vores våben, men også fører krigen for os, eller at vi fører krigen igennem dem. Jo mere Ukraine fremstår som NATO’s supermilitariserede, Ruslands-bekrigende front, jo længere må russerne gå for at nå målene om ”demilitarisering” og ”neutralitet”.21 Alternativet til, at Ukraine selv bevæger sig mod neutralitet, er, at russerne gør det for dem – på gammeldags maner, i den ubehagelige betydning af neutralisering. Russerne vil smadre, hvad vi sender mod dem, og mere til.

De ondsindede russere kan rigtignok ikke røre NATO selv. Men lige så snart de ukrainske mænd, der sendes til Polen, Rumænien, Frankrig, Storbritannien, Tyskland m.fl. for at blive oplært i betjeningen af NATO’s våbensystemer, efter nogle ugers træningsøvelser genindtræder på slagmarken, kan det russiske militær nedkæmpe disse utilstrækkeligt uddannede frontkæmpere for NATO i ophøjet bevidsthed om sagens alvor og nødvendighed. Den ’strategiske dybde’ for Ukraines militæroperationer, som NATO har skabt i frontlinjestatens europæiske bagland, inviterer derudover til russisk eskalation. For Rusland vil det immervæk volde flere kvaler og i hvert fald større forklaringsproblemer at gennemføre ødelæggelsen af den gamle brodernation Ukraine end at smadre et territorium, der er overtaget af NATO, uanset at der i virkeligheden er tale om ét og samme land. At nedkæmpe flere ukrainske styrker og udvide de territorielle ambitioner og strategiske målsætninger er den eneste måde, Rusland kan gennemføre dets opgør med NATO.

Uden en diplomatisk løsning bliver opgøret ført til ende. Spørgsmålet er til hvilken pris.

5

Selvom betydningen af Vestens militære bistand er omdiskuteret og formentlig generelt overvurderet, kan der ikke herske tvivl om, at vi i et eller andet omfang påfører Rusland tab, når vi giver ukrainerne penge til at købe nye våben hos vores våbenproducenter og henter ammunition og avancerede våbensystemer ned fra vores lagre til erstatning for det militære arvegods fra Sovjet-tiden, som Ukraine efterhånden har opbrugt. Bleeder-tilgangen leverer utvivlsomt en mængde dyrebar russisk blod. Men i stedet for usikre spekulationer om, præcis hvor ondt det gør på russerne, så lad os overveje den bredere krigsstrategiske betydning af militariseringen.

En vigtig pointe er her, at der er to parallelle processer i gang: Ødelæggelsen af det ukrainske militær og NATO-moderniseringen af det ukrainske militær.22 Jo mere af det sidste vi giver Ukraine, des mere af det første vil Rusland være tilbøjelig til at betale tilbage med. I Rusland tager man ikke let på, at Ukraines militær integreres i NATO’s operationelle systemer og omstilles til dets standarder og materiel. Det var problemet til at starte med.

Det var også den oprindelige NATO-plan for landet, og efter Ruslands invasion har nogle af krigspolitikkens mere bramfri repræsentanter talt åbent om, at USA er involveret i en stedfortræderkrig mod Rusland.23 Det benægtes af de øverste ledere, men vi kan næppe overbevise andre end os selv om, at det ikke er tilfældet. Den amputerede, overanstrengte og korrupte ukrainske stat lever i stigende grad på vores nåde. Dette blev markeret med stor fanfare, da USA vedtog den 40 milliarder dollars store bistandspakke i midten af maj. Bortset fra de uhyre summer, der næsten matcher Ruslands samlede årlige militærbudget, er det iøjnefaldende, hvor vidtrækkende og dybdegående denne investering i Ukraines fremtidige genrejsning er. Ifølge Center for Strategic & International Studies indikerer hjælpepakkens tidshorisont ”en forventning om en lang krig”. Det er også, hvad hjælpen bebuder. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at bistanden afhjælper nogle ret akutte behov. USA leverer ikke kun træning, udstyr, våben, logistisk assistance m.m., men betaler også lønninger til Ukraines styrker. Derudover får den ukrainske regering massiv budgetstøtte fra den amerikanske statskasse.24

Desuden har USA fra krigens begyndelse forsynet Ukraines militærkommando med realtidssatellitbilleder af situationen på landjorden.25 Til forskel fra offentliggørelsen af konstruerede ”efterretninger”26 har denne information en reel militær værdi, da den sætter Ukraine i stand til at overvåge og ramme russiske positioner. Ifølge den amerikanske professor i statskundskab Robert Farley er hjælpen designet til at ”svække Rusland”.27 Måludvælgelsesassistancen understreger også, at Ukraine er dybt integreret i Vestens militærstrukturer og nyder godt af krigsinstrumenter, som er de færreste krigsførende stater forundt. I russiske øjne kunne det ligne, at Ukraine eksekverer ødelæggelser, vi sætter i værk. Rusland kan vanskeligt undslippe konklusionen, at det er fjernere fra at opnå målsætningen om ”demilitariseringen af Ukraine”, end før den ”specielle militære operation” gik i gang. Løsningen er at skrue op.

6

De mistroiske russere vil nok spekulere over, om USA til gengæld for den militære, økonomiske og logistiske hjælpsomhed får yderligere indflydelse over Ukraines suveræne anliggender og gør det ukrainske styres videre liv afhængig af dets vilje til at sejre for os, dvs. kæmpe til den bitre ende. De har sikkert noteret sig, at Storbritanniens forhenværende premierminister Boris Johnson tilbage i maj meddelte Zelenskij, at NATO ikke vil tilslutte sig nogen garantier, Ukraine måtte indvilge i at give Rusland.28

Den slags må bestyrke Kreml i, at Ukraine er en NATO-klient, og at Rusland er offer for en stedfortræderkrig. Og så er det oplagt for den russiske overmagt at svare derefter. Militariseringen kan ordnes med yderligere ”demilitarisering”. På sigt kalder den massive vestlige sponsorering af og indflydelse over den ukrainske regering måske på en udskiftning af styret i Kiev, så Vestens ”NATO Enhanced Opportunities Partner” falder.29

7

Kan vi ikke sætte vores lid til, at de mange vestlige våben vil forhindre kollapset og redde landet? Er de langtrækkende missilsystemer, som USA og Storbritannien er begyndt at forsyne Ukraine med, da ikke en ”gamechanger”?30 Til dels, men ikke i den forstand, markedsføringen lover. Indførslen af det avancerede skyts vil ikke ændre krigens udfald,31 men den udvidede rækkevidde for Ukraines militær betyder, at Ruslands syn på ”krigens geografi” ændres.32 Det vil sige, at der i sidste ende bliver mindre ukrainsk geografi tilbage at tale om.

For så vidt følger begivenhederne en radikal udgave af ”Afghanistan-modellen”.33 Den stærkest mytologiserede begivenhed i USA’s stedfortræderkrig mod Sovjetunionen indtraf, da Reagan-regeringen besluttede at udruste de hellige krigere med jord til luft-Stinger-missiler for at svække det sovjetiske herredømme over luftrummet. I den populære fortælling tvang dette vidundervåben russerne i knæ, så de til sidst måtte sande, at den eneste udvej var den slagne vej hjem. I virkelighedens verden førte Stinger-missilerne til nogle taktiske justeringer i den sovjetiske krigsførelse uden at ændre på parternes militære styrkeforhold eller krigens gang.34

Men det amerikansk producerede våbensystem fik en mærkbar militærpolitisk betydning. Ifølge højtstående sovjetiske ledere gjorde den åbenlyse amerikanske indblanding i krigen ”vores militær, vores høge, mere fast besluttede på ikke at trække sig end nogensinde før”. Optrapningen gav Sovjetunionens militærindustrielle kompleks en ”undskyldning for at blive ved med at udsætte tilbagetrækningen” og svækkede Mikhail Gorbatjovs diplomatiske linje.35 Ham bør vi i øvrigt genvurdere. Efter nutidens strenge krigsmoral må han regnes for en blåøjet ’appeaser’.

Til gengæld må Stinger-programmet regnes for en succes i bleeder-øjne. Efter krigens afslutning udtalte chefen for Afghan Task Force ved Defense Intelligence Agency, Ronald Krueger: ”Ingen troede på, at [Sovjetunionen] ville trække sig […] Ligesom alt andet, vi foretog os inden for rammerne af NSDD 166, var ideen med Stinger-missilerne ene og alene at øge omkostningerne for russerne.”36 NSDD 166 var et stort amerikansk bistandsprogram for oprørsgrupperne i Afghanistan, der åbent markerede USA’s engagement i krigen og dermed styrkede de kræfter i Moskva, som plæderede for, at Sovjetunionen befandt sig i en strategisk konfrontation med ærkefjenden, der havde to mulige udfald – sejr eller nederlag – og kun kunne vindes med en massiv, vedholdende militær indsats. Som et afkom af primitiv militær konfrontationslogik i vores lejr forstærkede NSDD 166 og Stingerne konfrontationstænkningen i den sovjetiske lejr, og det var snarere ad denne politiske omvej end via tilførslen af ekstra militær slagkraft, at USA’s store krigsprogram udvidede mulighederne for ”at øge omkostningerne for russerne”.

Vi ved nu, at de HIMARS-missilsystemer, som USA forsyner Ukraine med, rammer mål, der er valgt ud fra det ”fremragende satellitbilledmateriale”, som USA leverer, og at alle mål, der beskydes, godkendes i Washington. Det ser Rusland som en bekræftelse af, at ”Washington […] er direkte involveret i konflikten i Ukraine”.37 Bl.a. derfor har russerne nu udtrykt vilje til at trænge længere ind i landet. Givetvis fordi vi trækker i dem og giver dem ”undskyldninger”, ligesom USA’s høge i 1980’erne gav levnene af den gamle stalinistiske garde i Kreml de undskyldninger, de havde brug for.

Sådan hjælper vi Ukraine.

8

Vestens optrapning kalder på en intensivering og udvidelse af den russiske krigsførelse. Det betyder mere destruktion af Ukraine, og det betyder øget russisk engagement i krigen, og det betyder, at russerne øger deres ressourceforbrug og sætter flere menneskeliv til – og ukrainerne mangefold flere. Dét er den samlede pakke, Ukraines venner i Vesten står for. At de i tanke og tale kun står inde for de afsnit i krigsopskriften, der handler om at bekæmpe Rusland, skyldes en form for politisk korrekthed, der ikke tåler nærkontakt med sin egen dagsorden.

Meningen er nemlig ikke, at borgerne skal omfavne militarismen i dens fulde udstrækning; vi skal omfavne, hvad der tjener militarismen. Objektivt set gør det ingen forskel, men det gør alverden til forskel i vores forestillingsverden og for vores omgang med hinanden. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, mens vi kaster benzin på bålet. Så undgår vi også flammernes ubelejlige skær.

9

Man kan med rette spørge, om vores ledere har en strategi, og hvad den går ud på. Sandheden er nok, at Vestens politik snarere er et fortumlet udslag af militaristiske interesser og indgroede herredømmereflekser end et gennemtænkt produkt af en strategisk plan. Ikke desto mindre er der en linje. Rusland skal ”svækkes”, og vi regner med, at det bliver ”en lang krig”. Vi vil ”vinde”, og vi tror, at Ukraine kan vinde. For at hitte rede i dette sammensurium af intentioner, ønsker og forventninger må man til en start holde sig for øje, at der ud over de velkendte selvopfyldende profetier findes selvundergravende prognoser. Den ”lange krig” hører formentlig til i den selvopfyldende skuffe, ideen om ukrainsk sejr i den selvnedbrydende. Slutproduktet: Et langt, uhyre blodigt nederlag.

Vil jeg dermed insinuere, at de drivende kræfter i Washington ikke tror på deres egne udsagn om, at Rusland kan besejres? Lad os igen inddrage nogle erfaringer fra ”Afghanistan-modellen”. Først en simpel betragtning: Når man ikke ønsker nogen ende på en krig, er det klogt at insistere og endda proklamere sin urokkelige tro på et endemål, man anser for umuligt. Under Sovjetunionens Afghanistan-operation var bleedernes erklærede endemål en betingelsesløs sovjetisk tilbagetrækning, fordi de hverken anså en sådan begivenhed som sandsynlig eller ønskelig. Som forventet obstruerede kravet og løftet om tilbagetrækning de realpolitiske betingelser for, at den kunne finde sted. Men den kompromisløse indstilling banede vejen for noget andet. Bebudelsen af ufravigelige og uopnåelige krav leverede en stabil politisk platform for udrulningen af bleeder-dagsordenen: maksimal vold og intet produktivt diplomati. Politikken gjorde ondt på russerne – og umådelig meget mere ondt på afghanerne – og udsatte tidspunktet for deres tilbagetog.38

Fantasierne om Vestens/Ukraines endelige sejr og de vedvarende historier om, at Rusland er på sammenbruddets rand, og at ukrainerne lige om lidt slår igen, skal formentlig forstås på lignende måde. Vi tror på én ting, fordi den sætter os i stand til at gøre en anden ting, selvom – fordi? – denne anden ting forværrer udsigten til at opnå den første. Hvis ukrainsk sejr var vores primære interesse, ville vi selvsagt tage grundigt bestik af alt det – og der er meget – der taler imod en sådan udvikling, mhp. at tilpasse vores handlinger til forholdene. I stedet ser vi, at de mest hårdnakkede fortalere for ukrainsk sejr også er de mest hårdnakkede fornægtere af krigens realiteter.39 Uanset hvad de ansvarlige magthavere måtte tro eller ikke tro, afslører det noget om Vestens prioriteter.

Hvis Ukraines overlevelse var vores primære interesse, ville vi nok heller ikke tale om en militær sejr over Rusland. Det siger også noget om prioriteterne. Vi er hardcore bleeders.

Ikke at vi tænker så meget over det. Vi følger blot strømmen. Har du i øvrigt ikke hørt det? De seneste meldinger går på, at en større ukrainsk modoffensiv vistnok er lige på trapperne. Vi skal blot holde ud lidt endnu. Og sende flere penge og våben. Og heppe.

10

Det er uvist, hvor stor en forskel vi gør mht. optrapningen af krigen, og hvor stor en forskel vi kunne gøre for at facilitere en diplomatisk løsning. Der gives ingen sikkerhed om den reelle effekt af det, vi foretager os. Måske kan vi sige noget mere sikkert, når begivenhederne engang dukker op i bakspejlet. For nu må vi nøjes med observationer af, hvad vores uforsonlige position tenderer imod, hvad vores handlinger indbyder til, og hvad vi presser på for.

Det er også nok. Hvis vi fortsætter som nu, er der en god chance for, at vi forøger lidelserne, og at den russiske overmagt vil gå hele vejen, som ender med Ukraines endeligt. Hvis vi derimod søger eller blot tillader en diplomatisk løsning, forøger vi chancen for, at det ikke går så galt. De nærmere sandsynligheder kan vi desværre kun gisne om, for diplomatiets virkekraft må i sagens natur komme an på en prøve, og vi prøver ikke.

Vi ville også skulle sætte et stærkt princip til side for at nå dertil. Det er kun os selv og vores venner, der må høste fordele af angrebskrige, og vejen til en diplomatisk løsning begynder uundgåeligt med en accept af, at Rusland får noget ud af krigen – mere og mere, som tingene udvikler sig. Vi ser hellere, at Rusland tager, hvad det vil have, end vi vil nedlade os til at give landet noget som helst. Det er bedre, at tidens hadeobjekt nr. 1 udfolder sin grænseløse ondskab, end at vi kompromitterer vores uplettede moralske natur for formål, der ikke hædrer militarismen.

Dén prioritering koster ofre, og vi er kommet til det punkt, hvor ofrene ikke længere behøver at gøre nogen anden forskel end at fodre vores heroisme med deres døde kroppe. Senest har Danmark tilsluttet sig det europæiske projekt om at kaste ukrainsk kanonføde ind i kampen: ”Der kommer ukrainske unge mænd ind fra gaden. Langt de fleste har ingen militær erfaring, og så får de en grundlæggende militæruddannelse, så de tre til fire uger efter kan rejse tilbage til Ukraine”, hvor Ruslands overlegne militærmaskine vil tage vel imod dem.40 Vi ser således tendenser til, at det oprindelige projekt om at svække Rusland med ukrainsk blod forsumper til en politik om forblødning af ukrainere, hvis eneste perspektiv er forblødning af ukrainere. De prisgivne helte kan selvfølgelig få vores medfølelse, når det russiske artilleriskyts, der regner ned over de ukrainske forskansninger, har taget livet af dem. Men ellers ligner det et rent spild af menneskeliv; de dør i sandhed forgæves. Efter alt at dømme vil ofrene ikke engang bidrage til at forlænge krigen, ”holde Rusland bundet” eller øge fjendens omkostninger nævneværdigt.

Hvis det ellers er den slags, man går efter. Og det var det som bekendt hos folkene i den gamle bleeder-garde, som styrede den amerikanske politik over for Sovjetunionen i 1980’erne. Hvis vi kunne tage dem med på råd, forestiller jeg mig, at de ville opponere mod denne udvikling. Det Nationale Sikkerhedsråds chef for Afghanistan-politikken havde det ”godt”, når ”russerne blødte og havde ondt”.41 Han havde det ikke godt, når vores venner bare blødte uden at udgyde fjendeblod.

Vi lever i en underlig tid, hvor bleeder-tænkningen kan være en kilde til moderation.

11

Det er selvfølgelig muligt, at Rusland i fraværet af Vestens ”hjælp” til Ukraine ville have gjort alt, hvad det hidtil har gjort, og at den fremrykning, som sikkert vil tage fart i de kommende måneder, udelukkende skyldes Putins imperialistiske planer. I så fald bruger Rusland blot Vestens forsvarsbistand til Ukraine som en undskyldning for at stramme grebet.

Hvis det er undskyldninger, Rusland efterspørger, så leverer vi dem til overmål. Vi har siden krigens begyndelse skruet voldsomt op for de militaristiske politikker, Rusland hele vejen igennem har ”undskyldt” sig med. Vi har tilmed sat fjenden i den gunstige situation, at han ikke behøver at fabrikere løgnehistorier, men blot kan pege på, hvad vi siger og gør. Vi har gjort livet ekstra svært for folk i Rusland, der måtte ønske at undergrave Kremls fortællinger.

Hvem er det så, der i praksis undskylder Putins krig i vores egen kulturkreds? Ikke de få, der gerne ser, at vi forfølger de efterhånden svindende muligheder for, at krigen bringes til en snarlig afslutning. Det er i stedet de mange, der hepper på Ukraine, hvilket i vores krigsglade kultur betyder tilslutning til en militær løsning. Hvilket i virkelighedens verden begunstiger en løsning, som Rusland vil diktere. Hvilket sandsynligvis betyder destruktionen af Ukraine, hvis vi fortsat, på forrået bleeder-maner, insisterer på at hæve prisen. Ukraines vestlige våbenbrødre må regnes for de egentlige apologeter for Putins krig.

  1. Bob Woodward: Veil: The Secret Wars of the C.I.A.: 1981-87, New York: Simonand Schuster, 1987, s. 79.
  2. Alternativt har Vestens politik været ubegribeligt inkompetent. Se interview med Richard Sakwa. Hügo Krüger: “Understanding Russia/Ukraine”, YouTube, 5. juli 2022. www: https://www.youtube.com/watch?v=wpd4y7FbX6w. 46:45.
  3. Dave DeCamp: “‘Putin’s War Must Be a Strategic Failure,’ Biden Says in Israel”, The New York Times, 14. juli 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/07/14/world/middleeast/biden-israel-food-crisis-ukraine.html
  4. Politicus Media: “Jen Psaki: The US Wants Putin To See Ukraine Invasion As A Loss”, YouTube, 20. april 2022. www: https://www.youtube.com/watch?v=bQHhZtHwZ_I

    Bloomberg: “U.S. Defense Sec. Austin: We Want to See Russia Weakened”, 25. april 2022. www: https://www.msn.com/en-us/news/factcheckingtrump/us-defense-sec-austin-we-want-to-see-russia-weakened/vi-AAWzh0b

  5. Patrick Tucker: “Ukraine Will Survive and the US is Preparing to Arm it for Years, Says Pentagon’s Hicks”, Defense One, 13. juni 2022. www: https://www.defenseone.com/policy/2022/06/ukraine-will-survive-and-us-will-arm-it-years-says-pentagons-hicks/368129/

    Leo Sands: “Ukraine war could last for years, warns Nato chief”, BBC News, 19. juni 2022. www: https://www.bbc.com/news/world-europe-61856144

  6. https://www.youtube.com/watch?v=MGTWNCTgMk4
  7. Forbes Breaking News: “’As Long As It Takes’: Biden Vows To Support Ukraine In Their Fight Against Russia”, YouTube, 4. juli 2022. www: https://www.euronews.com/my-europe/2022/04/26/everyone-believes-ukraine-can-win-the-war-says-us-defence-secretary-at-nato-eu-talks
  8. CBS News: “NATO chief says Ukraine “can win this war””, 15. maj 2022. www: https://www.cbsnews.com/news/ukraine-war-russia-nato-says-ukraine-can-win-this-war/

    Jeg tror derfor, at den tidligere NATO-generalsekretær Willy Claes har ret i, at konflikten har udartet sig til en konfrontation mellem USA og Rusland, og at det er NATO’s klare mål at forlænge krigen. Zelenskij og co. er derimod kørt ud på et sidespor, hvad angår deres indflydelse på situationen, selvom deres land selvfølgelig befinder sig i begivenhedernes midte, når vi ser på følgerne. At den ukrainske præsident indtager rampelyset som handlekraftig krigsinspirator og -fundraiser i den vestlige medieforestilling, betyder ikke, at han er beslutningsdygtig.

    VRT: ”De afspraak – dinsdag 24 mei 2022”, 24. maj 2022. www: https://www.youtube.com/watch?v=XHP1p85pmvY.

    Prime Minister’s Office: “Prime Minister pledges UK’s unwavering support to Ukraine on visit to Kyiv”. GOV.UK, 9. april 2022. www: https://www.gov.uk/government/news/prime-minister-pledges-uks-unwavering-support-to-ukraine-on-visit-to-kyiv-9-april-2022

  9. Niall Ferguson: “Putin Misunderstands History. So, Unfortunately, Does the U.S.”, Bloomberg, 22. marts 2022. www: https://www.bloomberg.com/opinion/articles/2022-03-22/niall-ferguson-putin-and-biden-misunderstand-history-in-ukraine-war
  10. Camille Gijs & Hannah Roberts: “Western allies ramp up rhetoric against Russia, want ‘defeat’ of Moscow”, Politico, 20. maj 2022. www: https://www.politico.eu/article/western-allies-nato-us-uk-eu-against-russia-want-to-see-defeat-moscow/

    Anne Applebaum: “The War Won’t End Until Putin Loses”, The Atlantic, 23. maj 2022. www: https://www.theatlantic.com/ideas/archive/2022/05/why-ukraine-must-defeat-putin-russia/629940/

  11. Julian Borger: “Joe Biden accuses Vladimir Putin of committing genocide in Ukraine”, The Guardian, 13. april 2022. www: https://www.theguardian.com/world/2022/apr/13/joe-biden-accuses-vladimir-putin-of-committing-genocide-in-ukraine
  12. Bloomberg Markets and Finance: “Biden on Putin: `This Man Cannot Remain in Power’”, YouTube, 27. marts 2022. www: https://www.youtube.com/watch?v=gqNPTzb5T7c&t=11s
  13. David E Sanger: “By Labeling Putin a ‘War Criminal,’ Biden Personalizes the Conflict”, The New York Times, 18. marts 2022. www: https://www.nytimes.com/2022/03/17/us/politics/biden-putin-war-criminal.html
  14. Jon Henley & David Smith: “Biden calls for Putin to face war crimes trial over civilian killings in Ukraine”, The Guardian, 4. april 2022. www: https://www.theguardian.com/us-news/2022/apr/04/joe-biden-vladimir-putin-face-war-crimes-trial-ukraine
  15. Pjotr Sauer & Samantha Lock: “Putin claims Russia has barely started campaign in Ukraine”, The Guardian, 8. juli 2022. www: https://www.theguardian.com/world/2022/jul/08/putin-claims-russia-has-barely-started-campaign-in-ukraine-dares-west-to-fight-on-battlefield
  16. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995, s. 6, 91-146.
  17. For uddybning: Se den foregående artikel om bleeder-politikken og Afghanistan-modellen.
  18. Maite Fernández Simon: “Ukraine’s Zelenskyy asks European leaders to do more but admits NATO membership is not in the cards”, The Washington Post, 15. marts 2022. www: https://www.washingtonpost.com/world/2022/03/15/zelensky-remarks-ukraine-nato-membership-russian-invasion/

    Miriam Berger et al.: “Zelensky open to Ukrainian ‘neutrality’ and negotiations over Donbas”, The Washington Post, 27. marts 2022. www: https://www.washingtonpost.com/world/2022/03/27/russia-ukraine-war-news-putin-live-updates/

    Max Seddon et al.: “Ukraine and Russia explore neutrality plan in peace talks”, Financial Times, 16. marts 2022. www: https://www.ft.com/content/7b341e46-d375-4817-be67-802b7fa77ef1

    Ted Snider: “Is the US hindering much-needed diplomatic efforts?”, Responsible Statecraft, 9. april 2022. www: https://responsiblestatecraft.org/2022/04/09/is-the-us-hindering-much-needed-diplomatic-efforts/

  19. EU vedtog i slutningen af februar 2022 en massiv militærbistandspakke (450 mio. euro), et par dage efter at Zelenskij havde udtrykt villighed til at søge en diplomatisk løsning på konflikten. Se: Olga Rudenko: “Ukraine ready to negotiate with Russia”, 25. februar 2022. www: https://kyivindependent.com/national/ukraine-ready-to-negotiate-with-russia/.

    Maïa de La Baume & Jacopo Barigazzi: “EU agrees to give €500M in arms, aid to Ukrainian military in ‘watershed’ move”, Politico, 27. februar 2022. www: https://www.politico.eu/article/eu-ukraine-russia-funding-weapons-budget-military-aid/

    Det samme skete, da Zelenskij d. 20. marts på ny insisterede på en diplomatisk løsning. Et par dage efter vedtog EU at levere yderligere 500 mio. euro i militærbistand ”for at øge presset på Rusland”. Se: Devan Cole: “Zelensky: ‘I’m ready for negotiations’ with Putin, but if they fail, it could mean ‘a third World War’”, CNN, 20. marts 2022. www: https://edition.cnn.com/2022/03/20/politics/zelensky-putin-ukraine-negotiations-war-cnntv/index.html

    Anurag Roushan: “EU To Provide Additional €500 Million Military Support To Ukraine, Says Josep Borrell”, Republicworld.com, 13. maj 2022. www: https://www.republicworld.com/world-news/russia-ukraine-crisis/eu-to-provide-additional-500-million-military-support-to-ukraine-says-josep-borrell-articleshow.html

  20. Den vurdering findes hos en del uafhængige militæranalytikere. Jeg baserer bl.a. udsagnet på 1) Krigens overordnede udvikling indtil nu, 2) Ruslands 10:1-overlegenhed i artilleri, 3) Ruslands eskalationsdominans og evne til at mobilisere yderligere, hvis det skulle blive nødvendigt, 4) den ringe effekt af Vestens sanktioner på Rusland versus den betydelige og tiltagende negative effekt af den økonomiske krigsførelse på Vesten, 5) karakteren af de sejrer, vi har fejret på Ukraines vegne (f.eks. ”Ghost of Kiev”, en selfie af nogle ukrainske tropper, Snake Island), 6) Det amerikanske forsvarsministeriums pressebriefinger om situationen, som retorisk taler Ukraines krigslykke op og Ruslands ned, men substantielt bekræfter Ruslands militære dominans og vedvarende ødelæggelse af de ukrainske positioner og forsvarslinjer; bemærk, at Pentagon taler meget om ukrainske fremrykning og kommende succeser, men næsten aldrig nævner noget specifikt, der er til Ukraines fordel; og når forsvarsministeriet griber til specifikke resultater, er de generelt uden større militær betydning, 7) At Ukraine kun har to stærke forsvarslinjer tilbage i Østukraine; når Rusland har smadret dem, er resten af landet forholdsvis åbent for yderligere russisk fremrykning, 8) At Ukraines professionelle brigader efterhånden er stærkt nedslidte og degraderede, hvorfor landet i stigende grad gør brug af langt mindre kampduelige værnepligtige soldater samt tropper fra territorialforsvaret og unge eller gamle mænd, der hentes ind fra gaden. 9) At Ukraine pga. utilstrækkelig træning og tab af store dele af deres erfarne tropper og befalingsmænd ikke kan benytte de vestlige våben effektivt. 10) At den fanatisk pro-ukrainske mediedækning i Vesten bekræfter Ruslands dominans, når vi glemmer vinklingen og holder fast i de rapporterede kendsgerninger. Et par artikler nedenfor. Glem vinklingen og fokuser på kendsgerningerne.

    Siobhán O’Grady, Liz Sly & Levgeniia Sivorka: “Ukraine is running out of ammunition as prospects dim on the battlefield”, The Washington Post, 10. juni 2022. www:  https://www.washingtonpost.com/world/2022/06/10/ukraine-ammunition-donbas-russia/

    Oleksandr Stashevskyi & Frank Bajak: “In Ukraine war, a race to acquire smarter, deadlier drones”, AP News, 14. juli 2022. www: https://apnews.com/article/russia-ukraine-kyiv-technology-17a364a50a9d7861c59ea423c7491458

    Serhiy Gnezdilov: ”Піски. М’ясорубка”, Censor.NET, 2. august 2022. www:  https://censor.net/ua/resonance/3358083/pisky_myasorubka

    Adam Yamaguchi & Alex Pena: “Why military aid in Ukraine may not always get to the front lines”, CBS News, 7. August 2022. www: https://www.cbsnews.com/news/ukraine-military-aid-weapons-front-lines/

  21. Putin synes til dels at opfatte demilitarisering som et spørgsmål om NATO’s militære tilstedeværelse: TASS: ”Putin: Russia stands for demilitarization of Ukraine”, 22. februar 2022. www: https://tass.com/russia/1408629.
  22. Se den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikovs udtalelser her: Caitlin Doornbos: “More than half of the 90 US howitzers bound for Ukraine now delivered”, Stars and Stripes, 27. april 2022. www: https://www.stripes.com/theaters/us/2022-04-27/ukraine-russia-war-howitzers-training-nato-5821871.html?utm_source=sailthru&utm_medium=email&utm_campaign=mil-ebb
  23. Se Seth Moulton-interview her: Fox News Staff: “Congress had to pull this administration forward on Ukraine: Turner”, 2. maj 2022. www: https://www.foxnews.com/media/turner-congress-had-to-pull-this-administration-forward-on-ukraine

    Max Boot: “This isn’t just Ukraine’s war. It’s our war, too. Act accordingly”, The Washington Post, 20. juni 2022. www: https://www.washingtonpost.com/opinions/2022/06/20/us-military-aid-ukraine-tanks-planes-drones-kyiv-russia-war/

  24. Mark F. Cancian: “What Does $40 Billion in Aid to Ukraine Buy?“, Center for Strategic & International Studies, 23. maj 2022. www: https://www.csis.org/analysis/what-does-40-billion-aid-ukraine-buy
  25. Sandra Erwin: “As Russia prepared to invade, U.S. opened commercial imagery pipeline to Ukraine”, SpaceNews, 6. april 2022. www: https://spacenews.com/as-russia-prepared-to-invade-u-s-government-and-satellite-imagery-suppliers-teamed-up-to-help-ukraine/
  26. Det kommer vi til i sidste artikel.
  27. Timothy Jones: “Did US intelligence-sharing with Ukraine cross a line?”, Deutche Welle, 14. maj 2022. www: https://www.dw.com/en/us-intel-russia-war/a-61794064
  28. Roman Romaniuk: “Possibility of talks between Zelenskyy and Putin came to a halt after Johnson’s visit – UP sources”, Ukrainska Pravda, 5. maj 2022. www: https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/05/5/7344206/

    Johnsons offentlige udtalelser indikerede det samme: Prime Minister’s Office: “Prime Minister pledges UK’s unwavering support to Ukraine on visit to Kyiv”. GOV.UK, 9. april 2022. www: https://www.gov.uk/government/news/prime-minister-pledges-uks-unwavering-support-to-ukraine-on-visit-to-kyiv-9-april-2022

  29. Susie Blann: “Russia says it wants to end Ukraine’s `unacceptable regime’”, AP News, 25. juli 2022. www: https://apnews.com/article/russia-ukraine-zelenskyy-kyiv-black-sea-arab-league-b5c583e8d057897cfdef6b407e113339
  30. Jason Lemon: “HIMARS ‘Game Changer’ in Ukraine War, Russia ‘in Dire Shape’: Ex-General”, Newsweek, 23. juli 2022. www: https://www.newsweek.com/himars-game-changer-ukraine-war-russia-dire-shape-ex-general-1727400
  31. Hvis langtrækkende missilsystemer som HIMARS kunne vinde krigen, ville Rusland allerede have vundet. Rusland har langt flere. Sunil Nair: “Ukraine conflict: Russian forces employ guided rockets”, Janes, 11. marts 2022. www: https://www.janes.com/defence-news/news-detail/ukraine-conflict-russian-forces-employ-guided-rockets
  32. Olena Roshchina: “Lavrov says that Russia’s “geographical objectives” in the war had changed”, Ukrainska Pravda, 20. juli 2002. www: https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/07/20/7359157/
  33. Læs min foregående artikel for uddybning.
  34. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995.
  35. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995, s. 198.
  36. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995, s. 201.
  37. Mia Jankowicz: “The US has a veto on what Russian targets Ukraine hits with its HIMARS artillery, general suggests”, Business Insider, 3. august 2022. www: https://www.businessinsider.com/himars-us-has-effective-veto-over-russian-targets-report-says-2022-8?r=US&IR=T

    Can Sezer & Orhan Coskun: “Russia accuses U.S. of direct Ukraine war role, grain ship anchors off Turkish coast”, Reuters, 3. august 2022. www: https://www.reuters.com/world/europe/us-says-russia-using-nuclear-shield-ukraine-risks-terrible-accident-2022-08-02/

  38. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995.
  39. Se eksempler i seriens fjerde artikel.
  40. Jakob Slyngborg Trolle & Joshua Ursin Hollingdale: ”Danske soldater skal uddanne ukrainere til krig på tre-fire uger”, 10. august 2022. www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/danske-soldater-skal-uddanne-ukrainere-til-krig-paa-tre-fire-uger
  41. Diego Cordovez & Selig S. Harrison: Out of Afghanistan: The Inside Story of the Soviet Withdrawal, Oxford University Press, 1995, s. 104.