Hinsides køn: Hvorfor skal vi læse Judith Butler i dag?
Af Cæcilie Varslev-Pedersen
Forsidebillede: Collage efter fotografi af Mathilde Meile/Uniavisen, 4. maj 20231
I maj måned besøgte den berømte intellektuelle og filosof Judith Butler (de/dem) København, og i denne anledning præsenterer Eftertryk et mini-Butler tema, hvor vi udforsker deres tænkning og giver et bud på deres relevans i 2023.
Butler er formentlig mest kendt for det kønsteoretiske værk Gender Trouble fra 1990. Og selvom bogen handler om mange forskellige ting, er den mest berømt og berygtet for at præsentere en performativ teori om køn, som går ud på, at køn bl.a. skabes i kraft af gentagne kropslige bevægelser og vaner. Butlers teori implicerer, at vores køn er historisk og dermed foranderligt snarere end essentielt og naturgivent. Teorien er sidenhen blevet fortolket sådan, at det køn, vi tilskrives ved fødslen, ikke nødvendigvis er det samme, som den kønsidentitet, vi finder os mest hjemme i senere i livet.
Gender Trouble har haft en enorm indflydelse på feminismen, LGBTQ+-bevægelsen og politisk teori, men den har skygget for Butlers andre værker og politiske aktivisme, som handler om meget andet end køn. Karakteristisk for deres samlede arbejde er, at Butler stiller komplicerede teoretiske og filosofiske spørgsmål – fx hvilke liv der har værdi i vores politiske virkelighed, og hvilke der behandles som usynlige, værdiløse og prekære, samt hvordan vi kan udøve ikke-voldelig modstand i en voldelig verden. Men Butler relaterer altid disse spørgsmål til aktuelle politiske og sociale begivenheder, der former vores tid. De har således skrevet om AIDS-epidemien i 1980’erne, ”krigen mod terror” i 00’erne, Israel-Palæstina-konflikten, Black Lives Matter, COVID-19-pandemien og senest klimaforandringer og den højreradikale drejning i Østeuropa.
I tre korte tekster, der udkommer over de næste uger, vil vi undersøge nogle af disse emner. Den første tekst handler om det foredrag, Butler holdt i København d. 4. maj i år, om klimasorg og om kunstens potentiale for at få os til på den ene side at udholde tabet af biodiversitet og på den anden side at handle og gøre modstand. Den anden tekst handler om Butlers tanker om prekære liv, om vold og ikke-vold og om, hvilken form for kritik Butler kan siges at bedrive. Den sidste tekst argumenterer for Butlers relevans i forhold til at forstå den feministiske TERF-bevægelse (som vil ekskludere transkvinder fra det feministiske projekt) og det nye højre i Europa.
Cæcilie Varslev-Pedersen er ph.d. i filosofi, ekstern lektor på Københavns Universitet og filosofiredaktør på Eftertryk Magasin.
- Tegning: Fraxinus exelsior L. Flora Danica, hæfte 17, Tab. 969, 1790, Det Kgl. Bibliotek.
Anskuelsesbillede af asketræ: Johann Kautsky, 1889, Dansk Skolehistorie.
Fraxinus exelsior L. [Almindelig Ask]. Ask har både hun- og hantræer og træer, der har begge køn. Askens frugter spredes med vinden. Om sommeren er vingen grøn, og om efteråret bliver den brun. Ask er naturligt forekommende i Danmark og er et almindeligt skovtræ. Det er en tung og hård træart. Træet bruges bl.a. til møbler, gulve og legetøj. Ask er desuden godt brænde. www.trae.dk/leksikon/ask/