Irak-krigen 20 år efter – regnskabets time

Irak-krigen fylder 20 år. Og til trods for at invasionen nu ligger to årtier bag os, er krigen stadig til stede hos os i dag. Irak-krigen var et eklatant brud på international ret, og dens konsekvenser viser, hvorfor Danmark bør have opretholdelsen af international ret som kerneprincip i udenrigspolitikken.

Af Nicholas Buhmann-Holmes
Illustrationer af Liam Andersen

Det er 20 år siden, at Danmark sammen med bl.a. USA og Storbritannien invaderede Irak. Begrundelserne for krigen havde, som de fleste nok er klar over, ikke hold i virkeligheden eller i international ret. Det vil også blive beskrevet i denne artikel. Men til trods for, at krigens start nu er to årtier bag os, er krigen stadig til stede hos os i dag. Krigen er som et genfærd, der finder stadig nye måder at hjemsøge os. I de første år medførte krigen en mere usikker verden med hundredetusinder døde i Mellemøsten, en globalt øget terrortrussel og senere Islamisk Stat. Senest har vi set Irak-krigens spøgelse gå igen, da krigen blev en del af Putins begrundelser for at invadere Ukraine.

Vi får næppe nogensinde en kommission, der kan afdække Danmarks ansvar for krigen. Men det har længe været tydeligt, at de invaderende lande var advaret om konsekvenserne, og at krigen næppe havde de ædle formål, som Danmarks regering foregav. Og vi kan se, at Irak-krigen var et åbenlyst brud på international ret. Krigens begyndelse og senere konsekvenser viser, hvorfor opretholdelsen af international ret i internationale konflikter kan være afgørende for, at verden bliver et mere fredeligt sted. Og derfor argumenterer denne artikel også for, at Danmark bør have opretholdelsen af international ret som kerneprincip i udenrigspolitikken, hvad end det gælder venner, fjender eller Danmark selv.

Irak-krigen – en krig bygget på løgne

Lad os starte med at se på optakten til Irak-krigen. Det vil næppe i dag være en overraskelse for nogen, at krigen var bygget på løgne, men lad os alligevel kort se nærmere på, hvad debatten op til krigen drejede sig om.

Den amerikanske regering prøvede at få det til at ligne, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, der var klar eller tæt på at være klar til brug, og man antydede, at Saddam Hussein var på vej til at kunne lave atomvåben.1 Men de masseødelæggelsesvåben, man påstod skulle være der, blev som bekendt aldrig fundet. De våben, man fandt, var levn fra Irak-Iran-krigen i 1980’erne – våben, som Saddam Hussein, ifølge CIA’s chefefterforsker, næppe vidste fandtes. Det var for størstedelens vedkommende våben, der var ubrugelige pga. manglende tilsyn.2 Det kom også senere frem, at efterretningerne om Iraks våbenprogrammer ikke var sande, og at efterretningerne derudover var blevet fordrejede af den amerikanske regering – der blev altså løjet stort.3

Også den danske regering tilbageholdt dele af, hvad efterretningsvæsnet egentlig sagde. Forsvarets Efterretningstjeneste skrev fx i oktober 2002: ”Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben, idet det i høj grad er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt aktivt program”. Men her er, hvad Anders Fogh sagde en måned efter denne beretning fra FE: ”Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem”. Fogh sagde altså i folketingssalen, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, selvom FE en måned forinden ingen sikre oplysninger kunne give om dette.4

Senere hævdede Fogh så, at det afgørende for Danmarks støtte til invasionen var, at Irak ikke samarbejdede med FN’s våbeninspektører.5 Men ifølge Hans Blix, der ledte FN’s inspektioner af Irak, havde der ikke været samarbejdsvanskeligheder som for eksempel at blive nægtet adgang. Faktisk var inspektionerne gået godt, skriver han.6 Desuden er mangel på samarbejde med FN ikke en valid krigsgrund ifølge FN. Danmark brød jo faktisk med FN ved at invadere uden om FN’s Sikkerhedsråd.7 Så, måske skulle Danmark have invaderet sig selv.

Krigen blev generelt bygget på et stort net af løgne, og hvis man virkelig vil dykke ned i det, kan jeg anbefale Bo Elkjærs Kære Statsminister og podcasten Blowback. Et andet påskud gik på, at Saddam Hussein samarbejdede med Al-Qaeda – hvilket også var løgn.8 Men Al-Qaeda skulle snart komme til at spille en stor rolle, da Irak-krigen var stærkt medvirkende til, at gruppens indflydelse i Irak og resten af verden steg kraftigt, og gruppens vækst i Irak lagde også grunden for udviklingen af Islamisk Stat, idet Al-Qaeda i Irak blev rygraden i Islamisk Stat.9

Krigen blev startet uden støtte fra FN’s Sikkerhedsråd – krigen var altså ulovlig ifølge international ret og må endvidere anses som en angrebskrig, da det ikke var en krig i selvforsvar. Krigen blev også anset som ulovlig ifølge FN’s generalsekretær Kofi Annan, hvilket yderligere støtter, at krigen var ulovlig ifølge international ret.10 Invasionen af Irak fik støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.11

Krigen forværrede sikkerheden – og man var advaret om de mulige konsekvenser

Krigen havde som et af sine oprindelige, officielle mål at forbedre sikkerheden i verden. Saddam Hussein var en trussel mod verdens sikkerhed, både med sine masseødelæggelsesvåben og forbindelser til terrororganisationer. Så hvordan gik det så med verdens sikkerhed? Jo, Irak-krigen førte til borgerkrig, en stor stigning i international terrorisme, hundredtusinder af døde og var medvirkende til at skabe Islamisk Stat.

Her ser vi antallet af terrorhændelser i Mellemøsten og Nordafrika. Det ligner ganske tydeligt, at Irak-krigen førte til meget mere – og ikke mindre – terror.12 Og det er da også, hvad bl.a. de amerikanske efterretningstjenester fremførte i en samlet udtalelse i 2006, der gjorde det klart, at Irak-krigen var blevet jihadistbevægelsens ”cause célèbre”, der ”fremavler tilhængere af den globale jihadistbevægelse.”13

Før invasionen var Irak bestemt ikke noget paradis. Men det, der fulgte, efter at de eksisterende statsstrukturer brød sammen, var en voldsomt blodig borgerkrig, og en række nye og voldsomme magtkampe kom frem.

I krigens første tid traf man fra amerikanernes side endnu en fatal beslutning, da man opløste den irakiske hær. Konsekvensen var en stor gruppe armerede arbejdsløse mænd, hvilket bidrog til det voldsomme oprør mod de udenlandske besættere.14 Og som en følge heraf kunne man senere finde adskillige tidligere medlemmer fra den opløste irakiske hær i toppen af Islamisk Stat.15 Islamisk Stats fremkomst kan i høj grad også spores tilbage til Irak-krigen, da denne altså medvirkede til væsentlig mere radikal islamisme, den irakiske stats kollaps og stor utilfredshed blandt sunni-befolkningen. En tidligere højtstående amerikansk militærrådgiver har endda udtalt, at ”der ikke ville være noget Islamisk Stat, hvis vi ikke havde invaderet Irak”.16

Hvor mange døde pga. krigen? Vi ved det ikke præcis. Mindst 185.000 civile er døde i Irak ifølge Iraq Body Count.17 Men her tælles dødsfald, som direkte skyldes vold. I krige skyldes de fleste ofre ikke nødvendigvis volden alene, men kan i højere grad skyldes destruktionen af den infrastruktur, der holder folk i live – pludselig har man ikke længere adgang til rent drikkevand, til medicin eller ordentlig sundhedsbehandling. Heraf estimerede Physicians for Social Responsibility i 2015 et samlet antal døde i Irak på omtrent 1 million mennesker pga. Irak-krigen og Krigen mod Terror.18

Har krigen ført til mere demokrati i Irak?

En af retfærdiggørelserne for Irak-krigen blev senere hen også at udbrede demokrati. For at måle succesen her vil det være passende at starte med at undersøge, om besætterne overhovedet var ønsket af irakerne selv. Hvis krigen skulle udbrede demokrati, måtte de invaderende lande vel som minimum respektere irakernes holdning til invasionsstyrkernes tilstedeværelse. Og af flere meningsmålinger fremgår det, at irakerne selv var modstanderne af de udenlandske troppers tilstedeværelse. Ifølge meningsmålinger fra bl.a. ABC News var 51% af irakerne imod troppernes tilstedeværelse i marts 2004, ca. et år efter invasionen. Det tal var steget til 65% i december 2005.19

Hvad var der sket i mellemtiden? Jo blandt andet var afsløringerne om Abu Ghraib-fængslet kommet frem. I Abu Ghraib-fængslet holdt amerikanerne irakere fængslet, som de fx mente havde medvirket i oprør mod amerikanerne. Og i fængslet blev flere fanger udsat for grov tortur. Billeder, der senere kom frem, viser blandt andet absurde ydmygelser af fangerne, der nøgne blev truet af hunde, blev tvunget til nøgne at lægge sig oven på hinanden eller nøgne stillet i andre ydmygende positioner. Derudover skulle billeder og video have vist seksuelle overgreb, blandt andet voldtægt af en fange.20

Ikke underligt vakte afsløringerne stor vrede blandt irakerne. I 2007 så 57% af irakerne angreb på koalitionsstyrkerne som acceptable, mens hele 79% var imod koalitionsstyrkernes tilstedeværelse. Koalitionen inkluderede USA, men altså også bl.a. Danmark. Altså var Danmark og Danmarks udenlandske allierede stærkt upopulære.21

Hvis man gik ind for demokrati i Irak, som Danmark officielt gjorde, så kunne det være, at man skulle have lyttet til irakerne selv. Demokrati så faktisk ud til at være den klart mest populære styreform blandt irakerne, ifølge en måling fra 2005.22 Hvis man kom for skabe demokrati, ville det have været oplagt at lytte til de irakere, som man ville ’give’ demokratiet. Blandt irakerne var besættelsesstyrkerne ikke ønskede.

Allerede ved krigens begyndelse var de internationale besætteres demokratiske ønsker for Irak ikke tydelige. F.eks. begyndte koalitionens demokratiseringsprojekt med koalitionsadministratoren Paul Bremers plan om at lade besættelsesmagten udpege forfatterne til Iraks nye forfatning. Planen mødte ikke underligt massiv modstand i Irak.23 Og mon ikke dette også hjalp til, at kun 1% af irakerne troede, at USA havde invaderet Irak for at skabe demokrati, som en Gallup-måling senere i 2003 kunne rapportere.24

I 2005 kunne Irak for første gang afholde et relativt demokratisk parlamentsvalg. At valget blev mere demokratisk, end det først så ud til at blive med de oprindelige amerikanske planer, kunne man – ligner det – bl.a. takke den shiitiske religiøse leder Ayatollah al-Sistani for.25 Selv Financial Times skrev derfor i en leder i foråret 2005, at ”grunden til at [valget] fandt sted, var insisteren fra storayatollah Ali al-Sistani, der nedlagde veto over for tre planer fra den USA-ledede besættelsesmagt, der forsøgte at skrinlægge eller udvande” valghandlingerne.26

Krigen gav altså rent formelt mere demokrati. Irak holder i dag valg, men disse valg og irakisk politik er plaget af de sekteriske konflikter, som Irak-krigen stærkt forværrede. Og irakisk demokrati er ikke af høj demokratisk standard. Ifølge demokratimålingsinstituttet Varieties of Democracy scorer Irak cirka lige så højt på liberalt demokrati som Pakistan, El Salvador, Uganda og Haiti, i den lavere ende at skalaen.27 Irak-ekspert Fanar Haddad udtalte i 2022, at han ”ikke vil tøve med at sige, at Irak ikke er et fuldt demokrati”. Ganske vist har man valg, men, påpegede Haddad, “valget spiller så begrænset en rolle i at diktere regeringspolitik eller regeringssammensætning, at jeg synes, det reducerer Iraks berettigelse til at blive kaldt et demokrati”.28

Selv denne fremgang i demokrati, der dog, som Haddad beskriver, er mere formel end reel, retfærdiggør ikke krigen eller de mange døde. En sådan retfærdiggørelse vil selvfølgelig kræve, at vi vægter denne smule formelle demokrati højere end de hundredetusinder, vi må formode er døde pga. krigen. Men derudover kræver en ’demokratisk’ retfærdiggørelse af krigen , at vi er helt sikre på, at dette begrænsede demokrati ikke kunne være nået med fredelige midler. Og det ved vi ikke, for de fredelige midler blev aldrig taget i brug. Den lille del formelt demokrati i dagens Irak kan altså ikke bruges som retfærdiggørelse af krigen.

Man var advaret om de mulige konsekvenser

Vi har allerede set, at sikkerheden ikke blev forbedret – men forværret – efter invasionen af Irak. Men måske var det slet ikke irakernes sikkerhed, det handlede om. Måske var det faktisk bare danskernes sikkerhed, som Danmark gik i krig for.

Men også her har Danmarks og de såkaldt vestlige landes krig mod terror haft den modsatte effekt end den (officielt) intenderede. I stedet for at gøre de vesteuropæiske samfund mindre udsatte har man fået forøget antallet af terrorrelaterede hændelser. Mængden af terrorangreb er også i Vesteuropa steget, siden Krigen mod Terror tog sin begyndelse, i særdeleshed siden invasionen af Irak. Med konsekvenserne fra Irak-krigen brød man med den mangeårige tendens til færre terrorangreb, og antallet af dræbte pga. terrorangreb nåede enkelte år niveauer, som man ikke havde set siden 1980’erne.29

Om flere af de største angreb, bl.a. Madrid i 2004 og Paris i slutningen af 2015, ved vi, at de erklærede motiver var hævn for vestligt støttede krige i Mellemøsten. Dette rationale optræder i langt størstedelen af islamistiske terrorangreb mod Vesten, viser en oversigt over terrormotiver fra Eftertryk.30

Det virker ulogisk, at europæiske og amerikanske politikere, de danske inkluderet, skulle have ønsket at forøge truslen mod deres befolkninger. Men set i lyset af at efterretningstjenester og rapporter tidligt fremhævede Irak-krigen som en katalysator for terrorisme med Islam som påskud, og eftersom terrorister selv i årevis har sagt, at europæisk og amerikansk støtte til krige i muslimske lande, støtte til sanktioner mod lignende lande, og støtte til Israels politik over for palæstinenserne er de centrale begrundelser for islamistisk terrorisme, så må man genoverveje, hvad de vestlige politikere egentlig har haft af motiver for de gentagne missioner.31 Vi kan ikke undskylde politikerne med, at de ikke advarede.

Vi har nemlig beviser på, at der inden og hurtigt efter starten af Irak-krigen hos Danmarks allierede var tydelige advarsler om de mulige konsekvenser. Det var forudset, at krigene meget vel kunne føre til mere radikal islamistisk terror både nær og fjern, og at borgerkrig i Irak også var sandsynligt. Disse advarsler kom bl.a. fra britisk og amerikansk efterretningsvæsen i 2002 og 2003, Oxford Research Group 2002 og fra Pentagon 2004.32 Her er et citat fra sidstnævnte rapport, der konkluderer det ganske åbenlyse:

Direkte amerikansk intervention i den muslimske verden har paradoksalt nok forøget størrelsen af og opbakningen til radikale islamister (…) Muslimer ‘hader’ ikke ‘vores frihed,’ men snarere hader de vores politikker. (…) I muslimers øjne har den amerikanske besættelse af Afghanistan og Irak ikke ført til demokrati, men kun mere kaos og lidelse. Amerikanske handlinger synes i kontrast hertil at være motiverede af skjulte motiver og at være rettet imod at tjene amerikanske nationalinteresser på bekostning af reel muslimsk selvbestemmelse.33

Også i Danmark var man advaret. Forsvarets Efterretningstjeneste havde beskrevet betydelige risici ved krigen, men advarslerne fik ikke meget opmærksomhed hos beslutningstagerne. Her er, hvad der står i Krigsudredningen på baggrund af et interview med Anders Fogh Rasmussen: ”FE havde tidligere vurderet, at en krig kunne få alvorlige konsekvenser for regionen, den irakiske stat kunne gå i opløsning, der kunne udbryde borgerkrig og terrorangreb. Ifølge den tidligere statsminister var alle klar over de mulige følger, og det var først noget man drøftede senere i forløbet.”34 Det er altså ganske klart, ifølge Anders Fogh Rasmussen, at man bevidst ignorerede advarslerne i begyndelsen af forløbet.

Sammenhængen mellem invasioner mod muslimske lande og øgede trusler fra radikale islamister mod de invaderende lande synes ret indlysende. PET gjorde da også opmærksom på dette, da de i 2006 offentliggjorde en rapport, der netop pegede på Irak-krigens rolle i at øge risikoen for terrorangreb mod Danmark.35 Og efter noget politisk pres ville Anders Fogh Rasmussen heller ikke afvise denne sammenhæng.36

Danmarks indtrædelse i kampen mod Islamisk Stat i 2014 fik også hurtigt PET til at forhøje risikovurderingen for Danmark.37 Og et par år senere kunne daværende udenrigsminister Kristian Jensen da også erkende, at det var klart, at når man pressede Islamisk Stat militært, så ”forsøger de at reagere. Derfor er der i en periode en forhøjet trussel mod Europa.”38 Det var altså været med åbne øjne, at man forøgede terrortruslen i Europa og i Mellemøsten og områderne omkring.

Men hvis krigen ikke bare handlede om sikkerhed og demokrati, hvad handlede den så om?

Krigen har altså næppe bare handlet om almindelige menneskers sikkerhed eller om terrorbekæmpelse – for det var allerede fra Irak-krigens begyndelse klart, at effekterne kunne blive mere vold og utryghed. Handlede det så om demokrati? For nogen gjorde det nok. Men idealet om demokrati har ikke stukket dybere, end at Danmark bekymrede sig ganske lidt for, om irakerne egentlig ønskede danskernes tilstedeværelse. Handlede det så om at forsvare international ret? Det gjorde det åbenlyst ikke, siden Danmark brød international ret i invasionen ifølge FN’s generalsekretær.39

Det ligner altså, at vi skal have udvidet forklaringen på Danmarks krigsdeltagelse, siden intet af det ovenstående fuldstændig kan forklare den. Så hvad handlede krigene om for Danmark, når vi ser bort fra de flotte ord om sikkerhed, demokrati og internationale regelsæt, som ikke var idealer, man gav stor vægt i praksis? Vi finder næppe nogensinde fuldstændigt ud af, hvad der egentlig var grunden til Danmarks krigsdeltagelse. Men vi har gode indikationer på, at den danske stats forhold til USA også var en væsentlig faktor.

Irak-krigen har nemlig, ligesom Danmarks generelle krigspolitik, handlet om at sikre et godt forhold til USA, som Krigsudredningen også nævner.40 Men at have et godt forhold til USA er jo ikke bare et gode i sig selv. Der kan til gengæld følge nogle mere konkrete bonusser med ved at have et godt forhold til USA.

Mere specifikt kan det have handlet om at få fremtidig indflydelse gennem gode kontakter til USA.41 Fx fik Anders Fogh sig en toppost i NATO, og her ser det ud til, at han fik amerikansk hjælp.42

Men krigen handlede nok også om at støtte erhvervslivet, fordi forholdet til USA kunne være vigtigt for fremtidige kontrakter. Blandt andre Mærsk har fået stort udbytte af krigene i og omkring Mellemøsten, særligt gennem store kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium.43 Og Mærsk fik pga. Irak-krigen adgang til at finde olie i det irakiske Kurdistan.44 Irak-krigen har nemlig gavnet olieindustrien i Kurdistan og givet meget bedre muligheder for udenlandske selskaber til at drive olievirksomhed end under Saddam-dagene.45 Det var i øvrigt blandt andet Mærsks oliefelter, der blev truet af Islamisk Stat.46

Mærsk havde endda en overgang også kontrol over en vigtig oliehavn i det sydlige Irak. En artikel fra Information beskriver, at Mærsk ifølge en amerikansk embedsmand opførte sig “skamløst, grådigt, løgnagtigt og aggressivt. Det ellers velrenommerede firma optrådte som en kolonimagt og prøvede at udnytte situationen til egen vinding.” Mærsk nægtede angiveligt at ansætte medlemmer af irakiske fagforeninger. Og i 2005 blev man smidt ud på baggrund af demonstrationer og en ugyldig kontrakt.47

Ifølge undersøgelser fra Information og den officielle britiske rapport om Irak-krigen, havde Danmark klart øjnene på kommercielle interesser fra Irak-krigens start.48 Og både folk fra dansk erhvervsliv og danske politikere var overbeviste om at krigene ville komme dansk erhvervsliv til gode. Søren Gade, forsvarsminister i 2007, sagde fx dengang følgende: ”Vores tætte forhold til USA er til fordel for industrierne, for vore nationale forsvar og for vore befolkninger som helhed.”49

Der findes både fra industrien selv og i forskningsverdenen opbakning til, at støtten til USA’s krige gavnede dansk erhverv. Direktøren for Terma, et af Danmarks vigtigste danske militærindustriselskaber, udtalte i 2007 følgende om, hvorvidt Danmarks krigshjælp til USA havde hjulpet danske virksomheder til kontrakter: “Der er ingen tvivl om, at Danmarks gode forhold til USA, og at det forhold, vi har stået sammen med dem i krigen, har haft betydning.”50 En professor fra Handelshøjskolen (dvs. CBS) udtalte også i 2007 om Mærsks stigende indtægter fra krigene: ”Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det en af fordelene, Danmark nu høster ved at være trofast allieret af USA”. 51 Den danske deltagelse i krigene ligner altså at have hjulpet danske firmaer. Det virker oplagt, at dette også har været en af grundene til den stabile politiske støtte, der har været til dansk krigsdeltagelse.

Og så kom krigen mod Islamisk Stat – det selvskabte problem og de glemte ofre

Hvis vi skal gøre ordentligt regnskab over Irak-krigen, må vi også tage Islamisk Stats opståen og den senere krig mod Islamisk Stat med.

I 2014 tilsluttede Danmark sig den amerikanskledede kamp mod Islamisk Stat. I den første del af missionen deltog man endda med kampfly, der fløj bombetogter. Kampflyene blev siden kaldt hjem.52 Senere deltog Danmark også i kampe i Syrien, hvilket i øvrigt skete i strid med international ret, da man ikke var inviteret af den syriske regering53 – ikke at nogen i Danmarks politiske top bekymrede sig meget om dét. Danmark er stadig til stede i kampen mod IS, og havde i flere år også et såkaldt radarbidrag til støtte for luftoperationer.54

Men lad os lige igen huske på, at Islamisk Stat næppe var næppe opstået i den form, det gjorde, hvis ikke det havde været for Irak-krigen. Artiklen her har allerede citeret David Kilcullen, tidligere rådgiver for det amerikanske militær, for den pointe,55 men selv Tony Blair har – noget modvilligt – støttet argumentet om, at Irak-krigen bidrog til opkomsten af Islamisk Stat.56

Hvad har man så opnået? Jo, Islamisk Stat er nogenlunde slået ned, men ikke mere end at organisationen stadig udfører terrorangreb i særligt Mellemøsten og Afghanistan. Krigen mod Islamisk Stat førte dog i sig selv til mange tusinder af dræbte civile og destruktion af flere større byer.

NGO’en Airwars, der monitorerer den danskstøttede koalitions bombninger, estimerer, at 8.000-13.000 civile er blevet dræbt af den danskstøttede koalition siden 2014.57 Det er i øvrigt flere end 10 gange så mange, som Islamisk Stat har dræbt i Europa og USA.

Ifølge både Amnesty og Human Rights Watch har koalitionens bombardementer brudt international ret og krigens love.58 I et tilfælde dræbte koalitionen over hundrede civile, fordi man mente, at et par Islamisk Stat-medlemmer befandt sig på nogle bygninger og kunne skyde derfra.59 Vi kan jo spørge os selv, om vi ville vi tillade, at USA bombede en dansk boligblok og dræbte over hundrede danske civile, fordi USA mente, at der var et par bevæbnede Islamisk Stat-medlemmer i boligblokken. I andre tilfælde fik civile at vide, at de skulle gå i sikkerhed i bygninger, der efterfølgende blev bombet.60

Koalitionens bombninger i Raqqa i Syrien kostede ca. 1.600 civile livet, ifølge Amnesty International. Og her er det altså igen værd at bemærke, at koalitionen ikke havde ret til at bombe i Syrien, hvis vi følger gængs international ret.

De største ødelæggelser fandt man dog i Mosul. Her tyder det endda på, at bombningerne har ført til mere død, end de har forhindret. Ifølge Associated Press døde mellem 9.000 og 11.000 civile i kampen om Mosul fra oktober 2016 til december 2017.61 En undersøgelse viser, at dødsraten mere end tidobledes under bombningen sammenlignet med tiden under ren Islamisk Stat-kontrol.62 Bombningen af Mosul førte altså sandsynligvis til langt flere døde – og ikke færre – end der ellers ville have været i perioden.

Det høje dødstal i Mosul tyder også på, at de 8.000-13.000 civile, som koalitionen ifølge Airwars har dræbt i krigen mod Islamisk Stat, ikke er det fulde civile dødstal. For krigen vil meget sandsynligt også have medvirket til at optrappe Islamisk Stats krigsførelse og dermed også øge antallet af dræbte pga. Islamisk Stat. Det samlede civile dødstal pga. krigen mod Islamisk Stat må altså, hvis man regner lidt baglæns, forventes at ligge et godt stykke over 10.000.63

En vigtig del af det officielle grundlag for krigen mod Islamisk Stat var oprindeligt beskyttelsen af yazidi-befolkningen, som Islamisk Stat angreb tilbage i 2014.64 Det så ud til, at koalitionen forhindrede udsultning af mange tusinder yazidier på Sinjar-bjerget. Men få dage efter de succesfulde angreb på Islamisk Stat var yazidierne ikke længere en stor prioritet. Obama aflyste evakueringen af folk på bjerget, selvom civile yazidier anså situationen for de tilbageværende yazidier som ganske alvorlig, da de tilbageværende på bjerget blandt andet talte ældre og børn, og forsyningerne langtfra var tilstrækkelige.65

Men i stedet for at sikre evakueringen af de mennesker, man angiveligt forsøgte at redde, begyndte man at ekspandere militært andre steder i området.66 En sandsynlig medårsag til dette var, at Islamisk Stat var en trussel mod oliefelter i området, blandt andet Mærsks områder.67 Beskyttelsen af yazidierne i 2014 virkede dog umiddelbart legitim, selvom den blev brugt som løftestang for forfølgelsen af andre mål, såsom beskyttelsen af oliefelter. Men til forskel for hjælpen til yazidierne førte bombardementerne af Mosul, og formentlig også byen Raqqa, sandsynligvis til flere og ikke færre dræbte civile.

Irak-krigen vender tilbage i forbindelse med invasionen af Ukraine

Irak-krigen er som et genfærd, der bliver ved med at finde nye måder at hjemsøge os. Senest har vi set det, da Vladimir Putin brugte Irak-krigen som et eksempel på NATO’s hykleri og ikke mindst som et eksempel på, at det ifølge ham faktisk er NATO og USA, der truer mod verdensfreden.

Det er svært ikke at drage paralleller mellem Irak-krigen og invasionen af Ukraine. Ikke mindst er det påfaldende, hvordan Rusland har mødt meget hårdere konsekvenser for invasionen, end USA, Danmark eller de andre invaderende parter mødte for invasionen af Irak. Der var ingen brede sanktioner mod Danmark, USA og Storbritannien; amerikanske mærkevarer og kulturprodukter fortsatte med at være populære i Danmark; og man så selvfølgelig ingen brede krav om, at danske firmaer skulle forlade USA (eller Danmark).

I det autokratiske Rusland kan befolkningen kun gøre modstand mod regeringen med stor risiko for egen frihed. Modsat var det i 00’ernes demokratiske Danmark, hvor protest og modstand ikke medførte stor risiko for fængsel eller værre. Men her var modstanden ikke større, end at man to gange genvalgte den ansvarlige Anders Fogh Rasmussens regering i årene efter invasionen.

Sidenhen har der været politisk enighed om ikke at genåbne den lukkede Irak-kommission. Og Anders Fogh er stadig en hyppig gæst på tv – som politisk ekspert, eksponent for demokrati og viden om verdensfred, eller endda som vinentusiast på rejse i Europe. Vi kan næppe forvente om halvandet årti på dansk tv at se Putin rejse Europa tyndt på jagt efter en god bourgogne (og tak for det). Men hvad Anders Fogh angår, er holdningen blandt de fleste politikere og medier anderledes end til Putin, og det har den altid været. Hykleriet er åbent for enhver at se. Denne behandling af Anders Fogh fungerer som et udmærket billede på det manglende opgør, der har været med krigen her i Danmark. Men krigen lever stadig videre i udlandet og bliver, som det ses nedenunder, brugt som argument for, at NATO-landene ikke er til at stole på.

Dette ser vi, hvis vi spoler tilbage til februar 2022, hvor Putin annoncerer invasionen af Ukraine. Og her vender Irak-krigen tilbage, da Putin direkte nævner NATO’s egne brud på international ret, løgnene om Irak og de voldsomme menneskelige ødelæggelser, som fulgte af krigen. Hvad Putin ikke siger, er selvfølgelig, at invasionen af Ukraine i sig selv – sammen med Irak-krigen – er en af de største forbrydelser i det 21. århundrede. Men ved at bringe Irak-krigen ind ligner det, at Putin prøver at mindske sympatien med NATO.

Dette kan vi se i nedenstående citater. I det følgende er Putin er i gang med at tale om NATO-landes handlinger de seneste årtier:

Men eksemplet, der skiller sig ud fra ovenstående begivenheder, er selvfølgelig invasionen af Irak uden noget juridisk grundlag. Som påskud brugte de angiveligt pålidelig information, der var tilgængelig i USA, om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak. For at bevise den påstand holdt den amerikanske udenrigsminister et glas med hvidt pulver op for hele verden og forsikrede det internationale samfund om, at det var et kemisk krigsførelsesmiddel skabt i Irak. Det viste sig senere, at alt dette var falsk og bedrageri, og at Irak ikke havde nogen kemiske våben. Utroligt og chokerende, men sandt. Vi var vidne til løgne, der blev fremsat på det højeste statslige niveau og blev givet fra FN’s talerstol. Som et resultat ser vi et enormt tab af menneskeliv, skader, ødelæggelser og en kolossal bølge af terrorisme.

Samlet set ser det ud til, at næsten overalt, i mange regioner i verden, hvor USA bragte sin lov og orden, der skabte dette blodige, ikke-helende sår og den internationale terrorismes og ekstremismes forbandelse. Jeg har kun nævnt de mest grelle, men langtfra enestående eksempler på tilsidesættelse af international ret. 68

Som det tydeligt ses i ovenstående citater, så lever Irak-krigen – blandt andet her hos politiske fjender – videre som et eksempel på NATO’s og særligt USA’s hykleriske og egennyttige forhold til international ret.

Det er næppe sådan, at havde der ingen Irak-krig været, så havde det i sig selv forhindret invasionen af Ukraine. Irak-krigens præcise rolle ift. Putins legitimering af hans egen invasion er et spørgsmål, som samfundsvidenskaben forhåbentlig kan kaste nærmere lys over de næste år. Det ser dog overordentligt sandsynligt ud, at Irak-krigen har hjulpet Putins legitimering af Ukraine-invasionen både i Rusland og globalt, netop fordi han ved at pege på Irak-krigen har kunnet mindske støtten til NATO og USA. Logikken bag Putins fokus på Irak-krigen kan meget vel være, at jo mere hykleriske og farlige NATO og USA fremstår, desto mindre modstand gider man at rette mod Rusland, fordi Rusland fremlægger Ukraine-krigen som en ’kamp’ mod NATO’s og USA’s indflydelse.

Det bliver altså tydeligt, at Irak-krigen lever videre. Og det bliver tydeligt, at Irak-invasionens brud på international ret og de fatale konsekvenser af krigen nu kan bruges aktivt af despoter som Putin, der forsøger at mindske modstanden mod egne forbrydelser. Måske kan NATO’s hykleriske tilgang til international ret også hjælpe til at forklare, hvorfor flere lande uden for Europa og Nordamerika ser noget anderledes på, hvem der er skyld i invasionen, og hvordan man skal støtte Ukraine.69 Klart er det dog, at Irak-krigen har givet gode argumenter til NATO’s fjender om, hvorfor man ikke kan stole på NATO.

Konklusion og håbet om en ny dansk udenrigspolitik

Gjorde Danmarks krig i Irak verden mere sikker, Irak mere demokratisk, og styrkede krigen international ret? Til det første må vi klart svare nej. Vi kan tydeligt se, at krigen har gjort verden mere usikker. Demokratiet er på nogle punkter vokset rent formelt, men kun ved at Danmark og Danmarks allierede i praksis har været ligeglade med befolkningernes holdninger til, om man ville have de udenlandske soldater til stede, og om de skulle udføre regimeskifte. I praksis har demokrati altså ikke været et ideal, man har fulgt, og demokrati i dagens Irak er stadig mere formelt end reelt. Og i mellemtiden har krigen slået hundredtusinder ihjel, der ellers muligvis kunne have været med til at opbygge demokrati på fredelig vis.

International ret har Danmark og danskstøttede koalitioner brudt gang på gang. Og man var som sagt advaret om, at følgerne af krigene kunne være mindre sikkerhed, og at befolkningerne i de bekrigede lande næppe var ovenud lykkelige for krigene. Alligevel gik man i krig og forblev i krig. Man må altså spørge sig selv, hvad det så handlede om. Et bud kunne altså som nævnt være, at vi nærmere skal se Danmarks krigsindsats som en del af en networkingstrategi for ledende ministre og som en måde at skabe flere erhvervsmuligheder for danske firmaer.

Og for nylig vendte Irak-krigen tilbage, da Rusland brugte Irak-krigen i legitimationen for deres egen ulovlige invasion af Ukraine. Dette hjælper også til at vise, hvad der skal være et slutargument i denne artikel, nemlig at Danmark og Danmarks allieredes egne brud på international ret har negative konsekvenser for international ret som norm. International rets legitimitet opretholdes blandt andet ved det princip, at der må gælde de samme spilleregler for en selv, som der gør for andre. Danmark har, sammen med USA m.fl., været med til at nedbryde den måske vigtigste del af international krigsret, nemlig forbuddet mod angrebskrige. Ikke underligt har Danmarks udenrigspolitiske modstandere brugt Irak-krigen (samt flere af de andre brud på international ret, som NATO-lande har stået for) som bevis på, at NATO er farlige og ikke til at stole på. NATO’s modstandere har på den måde hjulpet deres egen legitimation af brud på international ret. Hvis international ret skal overholdes, kan Danmark passende starte med sig selv. Det vil være den mest åbenlyse måde at få international ret til at blive en fast norm i international politik.

Print Friendly, PDF & Email
  1. Matthews, D., No, really, George W. Bush lied about WMDs, https://www.vox.com/2016/7/9/12123022/george-w-bush-lies-iraq-war;
    “President Bush Addresses the Nation”. Georgewbush-whitehouse.archives.gov. 2003-03-19. Archived from the original on 2013-05-29: https://web.archive.org/web/20130529111824/http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2003/03/20030319-17.html
  2. Schwarz, J., “TWELVE YEARS LATER, US MEDIA STILL CAN’T GET IRAQI WMD STORY RIGHT”, The Intercept, 10. april 2015: https://theintercept.com/2015/04/10/twelve-years-later-u-s-media-still-cant-get-iraqi-wmd-story-right/
  3. Matthews, D., No, really, George W. Bush lied about WMDs, https://www.vox.com/2016/7/9/12123022/george-w-bush-lies-iraq-war
  4. ”Samråd i Forsvarsudvalget 21. december 2015”, https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UPN/bilag/79/1587894/index.htm; Schmidt, J. B., ”Dagens løgn: Da Fogh-regeringen ville i krig”, https://www.dr.dk/nyheder/indland/dagens-loegn-da-fogh-regeringen-ville-i-krig#!/
  5. https://www.information.dk/2003/11/fogh-aendrer-forklaring-krigen 
  6. Hans Blix, Disarming Iraq, Pantheon Books, New York: ”I felt the armed action taken was not in line with what the Security Council had decided five months earlier. The Council had not set a three-and-a-half-month deadline for inspections. Had there been any denials of access? Any cat-and-mouse play? No. Had the inspections been going well? Yes.”
  7. MacAskill, E. & Borger, J., “Iraq war was illegal and breached UN charter, says Annan”, The Guardian, 16. september 2004 https://www.theguardian.com/world/2004/sep/16/iraq.iraq
  8. ”Saddam ‘had no link to al-Qaeda’”, BBC, 9. september 2006; Elkjær, B., Kære Statsminister, Ekstra Bladet, 2008, s. 101-103
  9. https://en.wikipedia.org/wiki/Islamic_State_of_Iraq#Expansion_into_Syria
  10. MacAskill, E. & Borger, J., “Iraq war was illegal and breached UN charter, says Annan”, The Guardian, 16. september 2004 https://www.theguardian.com/world/2004/sep/16/iraq.iraq
  11. ”Stemmer mod krig – se 30 års afstemninger”, http://fred.dk/artikler/fredvalg/ikrig.htm
  12. Global Terrorism Database, https://www.start.umd.edu/gtd/
  13. Declassified Key Judgments of the National Intelligence Estimate Trends in Global Terrorism: Implications for the United States dated April 2006, 2006, https://web.archive.org/web/20060930220648/http://www.dni.gov/press_releases/Declassified_NIE_Key_Judgments.pdf
  14. Byman, D., “An Autopsy of the Iraq Debacle: Policy Failure or Bridge Too Far?”, Security Studies, 17: 599–643, 2008, https://www.brookings.edu/wp-content/uploads/2016/06/10_iraq_byman.pdf
  15. Sly, L., “The hidden hand behind the Islamic State militants? Saddam Hussein’s.”, https://www.washingtonpost.com/world/middle_east/the-hidden-hand-behind-the-islamic-state-militants-saddam-husseins/2015/04/04/aa97676c-cc32-11e4-8730-4f473416e759_story.html
  16. Dearden, L., “Former US military adviser David Kilcullen says there would be no Isis without Iraq invasion”, https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/iraq-war-invasion-caused-isis-islamic-state-daesh-saysus-military-adviser-david-kilcullen-a6912236.html
  17. Iraq Body Count, https://www.iraqbodycount.org/
  18. Physicians for Social Responsibility, ”Body Count”, s. 15, https://www.psr.org/wp-content/uploads/2018/05/body-count.pdf
  19. ABC News, “While Ambivalent About the War, Most Iraqis Report a Better Life”, 2004, https://abcnews.go.com/images/Politics/1000a1IraqWhereThingsStand.pdf, s. 3;
    ABC News, “Poll Finds Broad Optimism in Iraq, But Also Deep Divisions Among Groups”, 2005, https://abcnews.go.com/images/Politics/1000a1IraqWhereThingsStand.pdf, s. 3
  20. ”Abu Ghraib torture and prisoner abuse” https://en.wikipedia.org/wiki/Abu_Ghraib_torture_and_prisoner_abuse; Bundgaard, B., “Rædslerne fra Abu Ghraib uden grænser”, https://www.berlingske.dk/internationalt/raedslerne-fra-abu-ghraib-uden-graenser
  21. ABC News, “Iraqis’ Own Surge Assessment: Few See Security Gains”, 2007, https://abcnews.go.com/images/US/1043a1IraqWhereThingsStand.pdf, s. 3, 9
  22. ABC News, “Poll Finds Broad Optimism in Iraq, But Also Deep Divisions Among Groups”, 2005, https://abcnews.go.com/images/Politics/1000a1IraqWhereThingsStand.pdf, s. 2-3
  23. Ch, R. & rasekaran, ”How Cleric Trumped U.S. Plan for Iraq”, Washington Post, 26. november 2003, https://www.washingtonpost.com/archive/politics/2003/11/26/how-cleric-trumped-us-plan-for-iraq/e82c7c68-ff47-4201-8f2c-26ec4a6999e7/
  24. Pincus, W., “Skepticism About U.S. Deep, Iraq Poll Shows”,  Washington Post, 12. november 2003, https://www.washingtonpost.com/archive/politics/2003/11/12/skepticism-about-us-deep-iraq-poll-shows/54a8c6b7-759e-4c46-a578-7fc5775e83c6/
  25. Ch & rasekaran, ”How Cleric Trumped U.S. Plan for Iraq”, Washington Post, 26. november 2003, https://www.washingtonpost.com/archive/politics/2003/11/26/how-cleric-trumped-us-plan-for-iraq/e82c7c68-ff47-4201-8f2c-26ec4a6999e7/; Kennicott, P., “A closer look at Sistani, the religious face of Iraq”, NBC News, 18. februar 2005, https://www.nbcnews.com/id/wbna6989964
  26. “Winds of change in the Middle East: Call for careful reflections about causes and not triumphalism”, Financial Times, 5. marts 2005
  27. Our World in Data, “Liberal democracy”, https://ourworldindata.org/grapher/liberal-democracy?tab=table
  28. Schaer, C., “Could Iraq’s political gridlock be a good sign?”, DW, 31. maj 2022, https://www.dw.com/en/iraq-political-deadlock-good-sign-for-democracy/a-61989578
  29. Global Terrorism Database, https://www.start.umd.edu/gtd/
  30. ”Tabel over erklærede motiver bag gennemførte og mislykkedes islamistiske terrorangreb i USA og Vesteuropa”, 2017, https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2017/07/motivtabel_ny_senest.pdf
  31. Marcetic, B., “The Roots of Terrorism”, Jacobin Magazine, 9. februar 2017, https://jacobin.com/2017/02/khalid-sheikh-mohammed-terrorism-9-11-trump-muslim-ban-blowback
  32. ”Blair ignored warning over terror threat after Iraq war”, https://www.thetimes.co.uk/article/blair-ignored-warning-over-terror-threat-after-iraq-war-wfgjl7qnknt; Defence Science Board, “Report of the Defense Science Board Task Force on Strategic Communication”, Office of the Secretary of Defence, september 2004, s. 40; “Blair ‘overrode terror warnings’”, BBC, 12. september 2003; Rogers, P., “Iraq: Consequences of a War”, Oxford Research Group, oktober 2002; Strobel, W.P. & Landay, J.S., “Intelligence agencies warned about growing local insurgency in late 2003, 2/28/06”, McClatchyDC, 28. februar 2006;
  33. Defence Science Board, “Report of the Defense Science Board Task Force on Strategic Communication”, Office of the Secretary of Defence, september 2004, s. 40
  34. Mariager, R.M. og Wivel, A. (red.), 2019, Hvorfor gik Danmark i krig? Irak og tværgående analyser, bind 3, side 307
  35. Prasz, L., “PET fastholder: Irak-krig øger terrortruslen”, Politiken, 21. september 2006;
  36. https://www.dr.dk/nyheder/indland/fogh-tilslutter-sig-nu-pet-vurdering
  37. Nielsen, J.B., “PET skærper terrortruslen mod Danmark”, Berlingske, 12. december 2014
  38. Ritzau, “Militært pres kan øge Islamisk Stats terror i Europa”, Fyens Stiftstidende, 19. april 2016
  39. MacAskill, E. & Borger, J., “Iraq war was illegal and breached UN charter, says Annan”, The Guardian, 16. september 2004 https://www.theguardian.com/world/2004/sep/16/iraq.iraq
  40. Mariager, Rasmus & Wivel, Anders, “Hvorfor gik Danmark i krig? UVILDIG UDREDNING AF BAGGRUNDEN FOR DANMARKS MILITÆRE ENGAGEMENT I KOSOVO, AFGHANISTAN OG IRAK”, Københavns Universitet, s. 22, 29-30
  41. Kaspersen, Lars Bo, ”Danmark i verden”, Hans Reitzels Forlag, s. 196
  42. Geist, A., ”Foghs tyrkiske studehandel”, https://www.information.dk/indland/2010/11/foghs-tyrkiske-studehandel
  43. Globalnyt, ”Mærsk forgyldes af Pentagon”, https://globalnyt.dk/content/maersk-forgyldes-af-pentagon; DR, ”Mærsk er storleverandør til Pentagon”, https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-er-storleverandoer-til-pentagon; Ussing, J., “Mærsk henter milliarder på militærexit fra Afghanistan”, Berlingske Business, 14. maj 2013; Lassen, L.M., “USA-forsvar forlænger Mærsk-kontrakt”, Transporttidende, 29. februar 2016
  44. Maersk Oil, ”Maersk Oil – Unlocking Potential”, https://investor.maersk.com/static-files/3c4c6882-cd2b-4fb4-8fdd-1b2c13a4060c; Ritzau Finans, ”Medie: Mærsk finder olie i Kurdistan”, https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article6727751.ece
  45. Mills, R., ”Under the Mountains: Kurdish Oil and Regional Politics”, https://www.oxfordenergy.org/wpcms/wp-content/uploads/2016/01/Kurdish-Oil-and-Regional-Politics-WPM-63.pdf
  46. ”Irakiske oprørere tæt på Maersk Oils aktiver”, Shipping Watch, 12. juni 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article6797744.ece; ”Maersk Oil trodser IS og genåbner i Kurdistan”, Shipping Watch, 2. oktober 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article7071547.ece
  47. Kaarsholm, L.F., Aagaard, C., Al-Habahbeh, O., “Da Mærsk besluttede at smide fløjlshandskerne”, Information, 3. december 2005
  48. Kaarsholm, L.F., “Chilcot-rapporten: Krigen i Irak var et guldgravereventyr”, https://www.information.dk/indland/2016/07/chilcot-rapporten-krigen-irak-guldgravereventyr
  49. Kaarsholm, L.F., “Vi er her for at sige tak”, Information, 16. maj 2007
  50. Mikkelsen, O., “Mærsk scorer kassen på USAs krige”, Berlingske Business, 29. maj 2012 (15. juni 2007)
  51. Mikkelsen, O., “Mærsk scorer kassen på USAs krige”, Berlingske Business, 29. maj 2012 (15. juni 2007)
  52. Forsvaret, ”Kampen mod ISIL”, https://fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationale-operationer/igangvarende-operationer/isil/
  53. ”Syrian official slams US-led coalition for violating sovereignty”, 14. november 2016, https://www.middleeasteye.net/news/syrian-official-slams-us-led-coalition-violating-sovereignty; Også i forskningen har der været antydninger af, at koalitionens operationer i Syrien brød med international ret, fx BANNELIER-CHRISTAKIS, K. (2016). Military Interventions against ISIL in Iraq, Syria and Libya, and the Legal Basis of Consent. Leiden Journal of International Law, 29(3), 743-775, https://www.cambridge.org/core/journals/leiden-journal-of-international-law/article/military-interventions-against-isil-in-iraq-syria-and-libya-and-the-legal-basis-of-consent/06E5B9ADBFA26DE5810C1BF186F05436
  54. Forsvaret, ”Kampen mod ISIL”, https://fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationale-operationer/igangvarende-operationer/isil/
  55. Dearden, L., “Former US military adviser David Kilcullen says there would be no Isis without Iraq invasion”, https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/iraq-war-invasion-caused-isis-islamic-state-daesh-saysus-military-adviser-david-kilcullen-a6912236.html
  56. De Freytas-Tamura, ”Tony Blair Says Iraq War Helped Give Rise to ISIS”, https://www.nytimes.com/2015/10/26/world/europe/tony-blair-says-iraq-war-helped-give-rise-to-isis.html
  57. Airwars, ”US-led Coalition in Iraq & Syria”, airwars.org, n.d.: https://airwars.org/conflict/coalition-in-iraq-and-syria/
  58. Amnesty International,” EVEN IN WAR NOT EVERYTHING IS PERMITTED”, amnesty.org, n.d.: https://raqqa.amnesty.org/briefing.html
    Human Rights Watch, ”Syria: US Coalition Should Address Civilian Harm”, hrw.org, 9. juli 2019: https://www.hrw.org/news/2019/07/09/syria-us-coalition-should-address-civilian-harm
    Amnesty International, ”AT ANY COST: THE CIVILIAN CATASTROPHE IN WEST MOSUL, IRAQ”, amnesty.org, juli 2017: https://www.amnesty.org/en/latest/campaigns/2017/07/at-any-cost-civilian-catastrophe-in-west-mosul-iraq/
  59. Hennigan, W.J. & M. Hennessy-Fiske, ” Pentagon investigation into deadly airstrike in Mosul says U.S. bomb ignited Islamic State explosives”, latimes.com, 25. maj 2017: https://www.latimes.com/world/middleeast/la-fg-mosul-investigation-20170525-htmlstory.html
  60. Rovera, D., ”Bombed in Their Homes, Civilians in Mosul Blame Reckless Coalition Forces”, amnesty.org, 3. april 2017: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/04/bombed-in-their-homes-civilians-in-mosul-blame-reckless-coalition-forces/
  61. George, S. ”Mosul is a graveyard: Final IS battle kills 9,000 civilians”, apnews.com, 21. december 2017: https://apnews.com/bbea7094fb954838a2fdc11278d65460
  62. Lafta, R., M.A. Al-Nuaimi, & G. Burnham, ”Injury and death during the ISIS occupation of Mosul and its liberation: Results from a 40-cluster household survey”, PLOS Medicine, 2018:  https://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1002567
  63. Siden koalitionen, ifølge Airwars, før oktober 2016 allerede havde dræbt flere tusinde civile (og disse dermed ikke er medregnet i dødstallene fra AP’s undersøgelse i Mosul), vil det samlede dødstal for krigen siden 2014 altså i hvert fald være over 10.000, sandsynligvis et godt stykke over.
  64. White House, the, “Statement by the President”, 7. august 2014, https://obamawhitehouse.archives.gov/the-press-office/2014/08/07/statement-president
  65. “Most Yazidis have been rescued from a besieged mountain in northern Iraq”, Washington Post, 14. august 2014: https://www.washingtonpost.com/world/yazidis-still-reported-trapped-on-mountain-in-northern-iraq-despite-us-assessment/2014/08/14/d85337fb-c5d2-4b82-b53a-410467e0db90_story.html
  66. “Obama announces expanded air strikes against Isis in Iraq and Syria – speech live updates”, The Guardian, 10. september 2014: https://www.theguardian.com/world/live/2014/sep/10/obama-speech-strategy-destroy-isis-iraq-syria
  67. ”Irakiske oprørere tæt på Maersk Oils aktiver”, Shipping Watch, 12. juni 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article6797744.ece
    ”Maersk Oil trodser IS og genåbner i Kurdistan”, Shipping Watch, 2. oktober 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article7071547.ece
  68. Bloomberg News, “Transcript: Vladimir Putin’s Televised Address on Ukraine”, 24. februar 2022, https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-02-24/full-transcript-vladimir-putin-s-televised-address-to-russia-on-ukraine-feb-24
  69. Henley, J., “Westerners in no mood for concessions to Russia in Ukraine, poll finds”, 14. oktober 2022, https://www.theguardian.com/world/2022/oct/14/westerners-in-no-mood-for-concessions-to-russia-in-ukraine-poll-finds