Eftersyn: Hvad skal vi med økonomien?

Til et debatarrangement med Eftertryk diskuterede Emma Holten, Søren Mau og Jeppe Druedahl økonomiens formål og indretning. Debatten afslørede vigtige skillelinjer og overlap på spørgsmål om, hvad økonomi overhovedet er, vigtigheden af reproduktivt arbejde, markedsmekanismens destruktive potentiale, samt hvorvidt levevis i Danmark beror på ulige udbytte.

Af Joachim Peter Tilsted
Forsidebillede: montage efter Nicolai Abildgaard.1

Hvad skal vi med økonomien? På et propfyldt Frederiksberg Hovedbibliotek inviterede Eftertryk i slutningen af marts til debat om netop det spørgsmål.

Biblioteket var fyldt – og det med god grund. For i kampen for en mere retfærdig verden er det afgørende, hvordan økonomiske aktiviteter styres og organiseres. Som moderator Ludvig Goldschmidt sagde i sin åbningsreplik, var forudsætningen for spørgsmålet ’hvad skal vi med økonomien’, at man både kan og bør ”gøre noget”.

Men mon ikke den store interesse var drevet af relevansen af paneldeltagernes perspektiver. Med udgangspunkt i henholdsvis feministisk og marxistisk tænkning har Holten og Mau leveret skarpsindige analyser og sat markante og vigtige spørgsmål til diskussion i en til tider ellers ensidig økonomisk debat. Emma Holten særligt i sit foredrag ’Hvad er vi værd?’ om feministisk økonomi og Søren Mau i sin ph.-d.-afhandling og efterfølgende bog, ’Stum Tvang’.

Ad begge omgange – både i forbindelse med Emma Holtens foredrag om feministisk økonomi og Søren Maus bog Stum Tvang – kommenterede lektor i økonomi Jeppe Druedahl indholdet i Dagbladet Information. Og ad begge omgange lød overskriften omtrent ”du har nogle fine pointer, men …”2. Foruden konkrete kritikpunkter dækkede dette ’men’ i begge tilfælde over et forsvar for det analyse- og begrebsapparat, som Druedahl benytter sig af.

Der var derfor lagt op til både fælles snitflader, uenighed og ikke mindst muligheden for at blive klogere. Med forudgående debat og positionering var scenen sat og misforståelser (forhåbentlig) afklaret. Så hvad skulle vi med økonomien den aften på Frederiksberg?

Hvad er ‘økonomien’?

For at kunne svare på det må vi først spørge, hvad økonomien overhovedet er. Det var en af Emma Holtens fremmeste pointer.

Når man hører om økonomien i daglig tale, henviser magtfulde aktører typisk til aktivitet, som ligger inden for den såkaldte produktionsgrænse og tæller med i nationalregnskabet. Dette inkluderer ikke ”tjeneste- og vareproduktion i husholdningerne” eller ”naturlige processer der finder sted uden menneskets medvirken eller ledelse”3.

Men mennesker (og dermed også økonomien) er dybt afhængige af begge dele. Vi kunne ikke fungere uden hverken ulønnet omsorgsarbejde eller fotosyntese, på trods af at disse ikke opgøres som ”produktiv aktivitet” i nationalregnskabet4.

Vores tilværelser er betinget af sådanne aktiviteter og processer – såkaldt reproduktivt arbejde. Det tæller foruden omsorgsarbejde det arbejde, som sikrer det biofysiske grundlag for reproduktion. Her taler den feministiske politiske økolog Stefania Barca bredt set om ’forces of reproduction’, som dækker over både social reproduktion og ”environmental reproduction”. Hun fremhæver derfor de folk, som yder ’earthcare labour’, og som ofte er racialiserede, feminiserede og besiddelsesløse5.

Dette tydeliggør, at man starter fra den forkerte præmis, hvis man kun analyserer økonomiske spørgsmål med blik for de aktiviteter, som inkluderes i nationalregnskabet. Selve definitionen og dermed afgrænsningen af ’økonomien’ som system er et værdiladet spørgsmål med politiske implikationer. Emma Holten hamrede pointen fast, og panelets deltagere syntes at være enige.

Progressiv forandring kræver således en bred forståelse af, hvad økonomien er. Eksklusion af livsvigtigt reproduktivt arbejde usynliggør disse ’forces of reproduction’ og muliggør derved disses udbytning, hvilket er med til at underminere vores levegrundlag, og indgår som led i produktionen af gensidigt afhængige og forstærkende økologiske og sociale kriser.

(Markeds)mekanismer i forsyningssystemer

Selve ideen om ’økonomien’ som en sammenhængende størrelse er faktisk også relativ ny. Før 1930’erne talte man ikke ’økonomien’. Det var ikke noget som meningsfuldt kunne beskrives som én ting, man kunne ’passe på’, men dækkede snarere over en styringsproces6. Og det er vel egentlig et fint sted at starte for at svare på, hvad vi skal med økonomien. Måske en analytisk mere meningsfuld udgave af spørgsmålet lyder: hvad skal vi med vores forsyningssystemer,7 og hvordan skal de ændres for, at vi kan sikre et godt liv for alle inden for de planetære grænser? Når vi spørger sådan, bliver konkrete forsyningsmekanismer og -processer genstand for analysen, mens skarpe og til tider kunstige skel mellem kategorier som markedsøkonomi og planøkonomi træder i baggrunden.

På spørgsmålet om, hvor gavnlige forskellige forsyningsmekanismer er, var en vifte af perspektiver repræsenteret. Søren Mau plæderede for en decentraliseret planøkonomi med hverken stat eller marked som hovedkoordinator. Jeppe Druedahl argumenterede derimod for, at det er styring og regulering – planlægning, om man vil – som afgør, hvorvidt markedsmekanismen er ødelæggende. Emma Holten placerede sig med egne ord et sted midt imellem, og betonede eksempelvis markedsmekanismen som ødelæggende for omsorgsarbejde.

Alle tre var enige om, at profitmotivet er definerende for kapitalisme. Men om det betyder, at markedsmekanismen per definition er ødelæggende og udemokratisk, udgjorde en grundlæggende skillelinje. Også selvom Druedahl medgav, at der findes klare problematikker.

Eksempelvis demonstrerer en ny forskningsartikel med fokus på Storbritannien, USA, Australien og Sverige af Christine Walker m.fl., at markedslogikker har været ødelæggende for plejesektoren.8 Fordi omsorgsarbejde er tidsintensivt, er det svært at øge ’produktiviteten’, uden at kvaliteten falder, ligesom det er svært at gennemskue kvaliteten på forhånd. Konkurrence på pris og privat ejerskab trækker i samme retning, og har åbnet for finansialisering og udbytning.

Druedahl fremhævede i stedet markedet for biler som et eksempel på, at markedsmekanismen kan være gavnlig, og prissignaler koordinerende9. Det eksempel er dog skæmmet af, at bilen er et kerneelement i et fastlåst transportsystem, som fra et bæredygtigheds- og retfærdighedsperspektiv er grundlæggende dysfunktionelt.

Vores vedblivende bilafhængighed er da heller ingen tilfældighed. I en forskningsartikel fra 2020 viser transportforsker Giulio Mattioli m.fl., hvordan vores bilafhængighed opretholdes af fem gensidigt forstærkende årsager. Disse tæller  i) industriens interesser, ii) vejudbygning og eksisterende infrastruktur, iii) arealforbrugsmønstre, iv) underminering af offentlig transport og v) bilkultur.10 Selv hvis markedsmekanismen kan være fordrende for effektivitets- og kvalitetsforbedringer af bilproduktionen11, sker det i regi af et destruktivt transportsystem betinget af forskellige elementer, der inkluderer både marked og plan. Priser påvirker beslutninger såsom køb og brug af bil, men et blik for transport som forsyningssystem illustrerer, at markedsmekanismer er betingede og begrænsede.

Markedsmekanismen som forandringsskabende?

I klimasammenhæng fremhæves markedsmekanismen ofte som fuldstændig afgørende. Skal vi have omstilling, kræver det en CO2-afgift. På et spørgsmål fra publikum om, hvordan man bør fordele et globalt budget for drivhusgasser, fremhævede Druedahl da netop også markeder (hvis de reguleres rigtigt) som en positiv kraft.

Og Druedahl er ikke den eneste. CO2-afgiften står nemlig som et fuldstændig centralt element i klimaøkonomi. Faktisk udgør Druedahl tilsyneladende en del af et fåtal, som medgiver, at der er et for snævert fokus på afgifter som den primære mekanisme til at sikre udledningsreduktioner12.

Gennem tiden har en lang række forskere i grøn omstilling da også sat spørgsmålstegn ved markedsorienterede tilgange til klimakrisen. Kritikken går fra, hvorvidt afgifter er så effektive til at nedbringe drivhusgasser og skabe gavnlige former for innovation, som det hævdes, til spørgsmål om klimaretfærdighed og tingsliggørelse. Eksempelvis er det ikke muligt at sidestille forskellige udledningsreduktioner og drivhusgasser i ét marked på en neutral måde. Dertil er de for forskellige13.

Men én ting er hvornår og hvordan markedsorienteret styring i princippet kan fungere. Noget andet er forandringsteoretiske spørgsmål om, hvordan forsyningssystemers mekanismer faktisk ændres i en progressiv og retfærdig retning. Kan man tro på, at de nuværende magtstrukturer vil tillade en retfærdig og bæredygtig verden, givet at indflydelse er ulige fordelt?

Forskning relateret til felterne politisk økonomi og politisk økologi har beskrevet, hvordan magtfulde aktører forsøger at bevare kontrol, når de er under pres, som det er tilfældet med grøn retfærdig omstilling. Dette sker blandt andet gennem økonomisk og institutionel magt samt ved at påvirke eller decideret kapre den offentlige samtale14. I kampen for klimaretfærdighed indgyder civil modstand og folkeligt forankret mobilisering derfor særligt håb15.

Lever vi på bekostning af andre?

En af aftenens mest interessant uenigheder handlede om levevis i det globale nord. I diskussionen om regulering af markedsmekanismen pegede Mau på, at rigdom globalt set er betinget af udbytning, imperialisme i dens forskellige former og ulige nord-syd-relationer. Dette argument gav anledning til en opridsning af to modsatrettede positioner. På spørgsmålet om, hvorvidt folk i Danmark lever på bekostning af mennesker i det globale syd, svarede Druedahl kontant ”nej!”, mens Holten og Mau på samme resolutte vis svarede ”ja!”. Druedahl så ikke bevis for en ”kausal” sammenhæng. Holten og Mau så ikke andet.

Druedahl forklarede sit perspektiv med henvisning til et dominerende standpunkt i mainstream international økonomi, nemlig at produktivitet er hovedårsagen til forskelle i indkomst og dermed global ulighed. Dette argument møder man typisk også, hvis man tager et fag i international økonomi på landets universiteter16. Her opstiller man matematisk formaliserede abstraktioner og spørger, hvad der ville ske, hvis et givent land ikke handlede. Svaret er typisk, at lande upåagtet deres produktivitet overordnet set ville være dårligere stillet end i en situation med samhandel. ”International handel [drejer sig ikke] om konkurrence, men [om] gensidig fordelagtig udveksling”, skrev økonom Paul Krugman i 199317. Handel er i udgangspunktet gavnligt – ikke altid for alle i et givent land eller område, men overordnet set18.

Druedahl nuancerede sin position ved at tilføje, at produktivitet er historisk betinget, og at ulige udbytte ”er der, men det er ikke 100%”. Han fastholdt dog, at produktivitet er den mest afgørende faktor til at forklare dansk levestandard.

Modsat kan Holten og Maus position relateres til det, som Brand og Wissen betegner som ”the imperial mode of living”. Det vil sige ”produktions- og forbrugsmønstre, der i uforholdsmæssig høj grad er afhængige af global arbejdskraft, ressourcer og [økosystemer der optager udledninger].”19 Holten argumenterede eksempelvis for, at ”det, vi opfatter som rigdom”, er betinget af udbytning og billiggørelse af natur (heriblandt mennesker) med klar sammenhæng til devalueringen af reproduktivt arbejde.

I økologisk økonomi taler man om ’unequal ecological exchange’, hvilket dækker over ulige udveksling af biofysiske resourcer – det vil sige nettotilstrømningen af råmateriale, energi, land og arbejde til det globale nord fra det globale syd. Det betyder, at biofysiske og ikke monetære opgørelser er nødvendige.20. Disse strømme anses for at være væsentlige for infrastuktur og vækst, hvilket giver rige lande en systematisk fordel, muliggør de førnævnte ’imperial modes of living’ og er med til at fastholde asymmetrier.

Emma Holten udfordrede desuden Jeppe Druedahl på, hvad ’produktivitet’ betyder, og hvordan det måles. Hun henviste i den sammenhæng til kritik af produktivitetsopgørelser med henvisning til, at mål for produktivitet typisk er bestemt af priser og lønninger, og at disse ikke afspejler produktivitet, men magtforhold21. Druedahl medgav, at produktivitet er svært at måle, men fastholdt, at Danmark har højere produktivitet, fordi ”markedet afslører en højere pris på et bundt af danske varer”.

Den dybereliggende uenighed lod dog ikke til at gå på, om insulin har en højere pris eller højere såkaldt værditilvækst end bomuld. Ej heller hvorvidt dansk levevis i sin nuværende form kan reproduceres verden over. Dertil er det for tydeligt, at vores (ulige fordelte) biofysiske aftryk på adskillige parametre langt overstiger det bæredygtige22. Uenigheden syntes i stedet at handle om, hvorvidt retfærdig omstilling, der sikrer alle et godt liv inden for planetære grænser, er muligt i vores nuværende kapitalistiske samfund, hvor profitmotivet spiller en central rolle, og hvor magt og indflydelse er ulige fordelt.

Hvis man tror på, at retfærdig og reel grøn omstilling verden over kan opnås ved intervention og markedsregulering, så er nettotilstrømningen af biofysiske ressourcer ikke nødvendigvis problematisk. Ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre kan ændres (f.eks. via den førnævnte CO2-afgift), værdien af reproduktivt arbejde kan synliggøres, et grønt BNP kan benyttes. Hvis man omvendt betragter ulige udbytte beroende på ekstraktion og billiggørelse af reproduktivt arbejde som fastlåst, givet hvordan profitmotivet opererer, magt koncentreres, og kapitalistisk vækstlogik fungerer, så er et langt mere konfrontatorisk opgør med dominerende strukturer nødvendigt. Ellers forbliver uretfærdighed en del af fundamentet for de fremherskende livsformer i det globale nord.

Kampen for progressiv forandring

Hvad kræver det at ændre uretfærdige og ikke-bæredygtige økonomiske relationer? Et opgør med kapitalismen, en markant ændring af vores værdiforståelse eller en reorientering af markedsmekanismer og disses rolle? Ved debattens afslutning kunne vi tilhørere finde opbakning til hver af disse positioner.

Men uanset om man tror på, at en markedsorienteret tilgang har et gavnligt potentiale, må man ikke tabe blik for den vigtige kamp om, hvordan markeder reguleres, og for markedsaktørernes rolle i den proces. Mere generelt har magtfulde aktører en tendens til at adoptere og tilpasse potentielt ’farlige’ ideer, så de passer med deres egen position23. Radikal, progressiv forandring er ikke noget, man implementerer ’top-down’. Det kræver aktiv modstand, mobilisering og protest mod uretfærdige og uacceptable strukturer og tiltag. Det kræver et politisk projekt. Og så kræver det blik for hele forsyningssystemer og det reproduktive arbejde, der muliggør dem.

Joachim Peter Tilsted er ph.d.-studerende ved Lund Universitet og næstforperson i Rethinking Economics’ bestyrelse.

  1. En potuaner, hvis reformforslag er billiget, bæres i triumf [1785-87] fra SMK-open. Illustration til Ludvig Holbergs satiriske roman Niels Klims underjordiske Rejse fra 1741. En potuaner menes at være en utop-ist stavet halvvejs bagfra.
  2. Se kommentar til Emma Holten her: https://www.information.dk/indland/2021/09/emma-holtens-foredrag-feministisk-oekonomi-vigtigt-rammer-tider-ogsaa-skaevt (med efterfølgende modsvar fra Holten: https://www.information.dk/debat/2021/10/feministisk-kritik-kan-give-nyt-blik-paa-oekonomiske-modellers-blinde-vinkler) og til Søren Mau her: https://www.information.dk/indland/2021/10/soeren-maus-marxistiske-analyse-oekonomisk-magt-rejser-vigtige-spoergsmaal-giver-mangelfulde-svar (som også førte til efterfølgende modsvar; eksempelvis her: https://www.information.dk/debat/2021/10/druedahls-kritik-soeren-mau-viser-formaar-saette-markedslogikken).
  3. www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab/indhold. Der er eneklte undtagelser såsom såkaldte ’boligtjenester’ (eksempelvis hvis man bor i et hjem man ejer og ikke betaler udgifter til leje eller lån).
  4. Danmarks statistik definierer produktiv aktivitet som ”en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af den enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og tjenester.” www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab/indhold
  5. Barca, S. (2020). Forces of Reproduction: Notes for a Counter-Hegemonic Anthropocene (Elements in Environmental Humanities). Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/9781108878371
  6. Timothy Mitchell, ‘Economists and the Economy in the Twentieth Century’, in George Steinmetz, ed., e Politics of Method in the Human Sciences: Positivism and Its Epistemological Others, Durham, NC: Duke University Press, 2005: 126–41.
  7. Defineret som ”a set of related elements that work together in the transformation of resources to satisfy a foreseen human need.” Fanning, Andrew L., Daniel W. O’Neill, and Milena Büchs. 2020. “Provisioning Systems for a Good Life within Planetary Boundaries.” Global Environmental Change 64 (September): 102135. https://doi.org/10.1016/j.gloenvcha.2020.102135. Forskning som tager dette udgangspunkt taler omsåkaldte ’provisioning systems’ og forskellige teoretiske perspektiver på disse såsom ’systems of provision’ eller sociotekniske systemer. Se også eksempelvis: O’Neill, Daniel W., Andrew L. Fanning, William F. Lamb, and Julia K. Steinberger. 2018. “A Good Life for All within Planetary Boundaries.” Nature Sustainability 1 (2): 88–95. https://doi.org/10.1038/s41893-018-0021-4.
  8. Corlet Walker, Christine, Angela Druckman, and Tim Jackson. 2022. “A Critique of the Marketisation of Long-Term Residential and Nursing Home Care.” The Lancet Healthy Longevity 3 (4): e298–306. https://doi.org/10.1016/S2666-7568(22)00040-X.
  9. Emma Holten havde forud påpeget at omsorg er væsensforskelligt fra netop biler i diskussionen om, hvad der bør markedsgøres.
  10. Mattioli, Giulio, Cameron Roberts, Julia K Steinberger, and Andrew Brown. 2020. “The Political Economy of Car Dependence: A Systems of Provision Approach.” Energy Research & Social Science 66 (March): 101486. https://doi.org/10.1016/j.erss.2020.101486.
  11. For et interessant eksempel på udviklingen af bilproduktionen kan jeg anbefale denne episode af ’This Americal Life’ om et samarbejde mellem General Motors (der var ved at blive udkonkurreret) og Toyota (som havde markant bedre produktionssystemer): https://www.thisamericanlife.org/561/nummi-2015
  12. Fuld disclosure: I den debat har jeg sammen med Asker Voldsgaard og Valentin Vogl argumenteret for, at et snævert fokus på afgifter med udgangspunkt i markedsorienteret tænkning er problematisk, når det gælder grøn omstilling https://klimamonitor.dk/debat/art8104056/Det-er-en-udpr%C3%A6get-misforst%C3%A5else-at-CO2-afgifter-alene-kan-drive-omstillingen
  13. For forskning relateret de forskellige kritikpunkter nævnt her se eksempelvis Green, Jessica F. 2021. “Beyond Carbon Pricing: Tax Reform Is Climate Policy.” Global Policy 12 (3): 372–79. https://doi.org/10.1111/1758-5899.12920.; Rosenbloom D, Markard J, Geels FW, Fuenfschilling L. Opinion: Why carbon pricing is not sufficient to mitigate climate change-and how “sustainability transition policy” can help. Proc Natl Acad Sci USA. 2020;117(16):8664-8668. doi:10.1073/pnas.2004093117; Carton, Wim, Jens Friis Lund, and Kate Dooley. 2021. “Undoing Equivalence: Rethinking Carbon Accounting for Just Carbon Removal.” Frontiers in Climate 3 (April): 30. https://doi.org/10.3389/fclim.2021.664130
  14. Se eksempelvis Ford, Adrian, and Peter Newell. 2021. “Regime Resistance and Accommodation: Toward a Neo-Gramscian Perspective on Energy Transitions.” Energy Research and Social Science 79: 102163. https://doi.org/10.1016/j.erss.2021.102163.
  15. Mau var da heller ikke sen til at opfordre til civil ulydighed, da han fik chancen af en spørger sidst på aftenen og sluttede sin deltagelse af med ”ned med kapitalismen. Op med kommunismen. Lad os komme ud og blokere nogle broer.”
  16. Sådanne fag har jeg selv haft nogle stykker af. Jeg specialiserede mig nemlig delvist i international økonomi under min uddannelse på Københavns Universitet.
  17. Dette citat stammer fra det lettere passivt aggresive essay ’hvad alle bachelorstuderende bør vide om handel’ (som vi læste til de indledende forelæsninger på mit første fag i international økonomi). Heri forklarer Krugman hvad han anså som udbredte misforståelser: ”[Et] mere produktivt land vil, selvfølgelig, have en højere lønsats og derfor vil hvilken som helst sektor det land specialiserer sig i (…) have højere værditilvækst. Betyder det, at [det lands] høje levestandard er et resultat af at være i den rigtige sektor (…)? Selvfølgelig ikke.” Handel kan forstås som “som en produktionsprocess som forvandler eksport til import” og er her ”en økonomisk aktivitet på lige fod med alle andre”. Krugman, P. R. (1993). What Do Undergrads Need to Know About Trade? The American Economic Review, 83(2), 23–26. http://www.jstor.org/stable/2117633
  18. Krugman har i de senere år indrømmet, at han undervurderede negative konsekvenser for nogle arbejdere, industrier og områder: https://foreignpolicy.com/2019/10/22/economists-globalization-trade-paul-krugman-china/
  19. Ulrich Brand & Markus Wissen (2013) Crisis and continuity of capitalist society-nature relationships: The imperial mode of living and the limits to environmental governance, Review of International Political Economy, 20:4, 687-711, DOI: 10.1080/09692290.2012.691077
  20. Se eksempelvis Dorninger, Christian, Alf Hornborg, David J Abson, Henrik von Wehrden, Anke Schaffartzik, Stefan Giljum, John-oliver Engler, Robert L Feller, Klaus Hubacek, and Hanspeter Wieland. 2021. “Global Patterns of Ecologically Unequal Exchange: Implications for Sustainability in the 21st Century.” Ecological Economics 179 (January 2020): 106824. https://doi.org/10.1016/j.ecolecon.2020.106824.
  21. Dette standpunkt reflekteres eksempelvis i denne nye forskningsartikel, som forsøger at kvantificere ”unequal exchange” ved at sammenligne forskelle i mål såsom ”embodied land, energy and labour”: Hickel, Jason, Christian Dorninger, Hanspeter Wieland, and Intan Suwandi. 2022. “Imperialist Appropriation in the World Economy: Drain from the Global South through Unequal Exchange, 1990–2015.” Global Environmental Change 73: 102467. https://doi.org/10.1016/j.gloenvcha.2022.102467. For specifik kritik af målestokken for landeproduktivitet se eksempelvis denne fra Asian Development Bank: https://www.adb.org/publications/total-factor-productivity-testing-growth-models
  22. https://goodlife.leeds.ac.uk/national-trends/country-trends/#DNK
  23. Det gælder eksempelvis for bæredygtighed, dekarbonisering og cirkulær økonomi, som hver især tolkes og implementeres i bestemte udgaver af forskellige aktører.