En hilsen til jer, kammerater

På søndag den 17. oktober er det 85 år siden, at de internationale brigader blev oprettet under Den spanske borgerkrig 1936-1939. Eftertryk bringer i den anledning et brev hjem til Danmark fra den antifascistiske front i Madrid. 

Albert Scherfig

Der var fire unge danskere i Albacete, da de første internationale brigader blev dannet i oktober 1936. Det var tre brødre, Harald, Kai og Aage Nielsen og deres kammerat Hans Petersen. De var de første danske spaniensfrivillige og blev efterfulgt af ca. 550 danskere, der i løbet af borgerkrigen rejste til Spanien for at bekæmpe fascismen.

De internationale brigader blev en af de største solidaritetsaktioner i vores historie, og vidner om en særlig radikal og direkte form for solidaritet. For de fire danskere, der var draget til fronten, var det mere nærliggende at være solidarisk over for en arbejder i Madrid end over for deres arbejdsgiver på Hartmanns Maskinfabrikker i København.

De fire venner var rejst mod Spanien i august, da de hørte om de fascistiske generalers kupforsøg og om det spanske folk, der trodsigt havde rejst sig mod fascismen. I de større byer havde befolkningen taget forsvaret af republikken i egne hænder og bygget barrikader. Soldaterne blev mødt af gadekampe og modstand. I nætterne efter kupforsøget overtog anarkistiske grupperinger flere våbendepoter, og fagforeningerne opfordrede til væbnet kamp mod fascisterne. Kort efter blev Madrids befolkning bevæbnet af regeringen.

Nu kæmpede almindelige arbejdere og bønder side om side med regeringstropperne mod de fascistiske generalers lejesoldater. På få dage havde et kupforsøg udviklet sig til en regulær borgerkrig. En borgerkrig mellem den demokratisk valgte venstrefløjsregering og nogle generaler, der fik penge, krigsmateriel og et hav af soldater fra de fascistiske regimer i Portugal, Italien og Tyskland.

Mens alle de demokratiske lande i Europa vendte ryggen til den spanske regering, strømmede en masse frivillige til Spanien for at komme republikken til undsætning i kampen mod fascisterne. Blandt de allerførste frivillige var de fire venner fra Danmark. De cyklede afsted fra Bjelkes Allé på Nørrebro i København en uges tid efter de havde læst om generalernes kupforsøg i avisen.

De fire danskere blev først organiseret i en hundredmandsgruppe. Dette “centurie” var ledet af den tyske revolutionære Hans Beimler, og var den første organisering af udenlandske frivillige. Efter nogle uger ved Huesca-fronten var der kun 10 våbenføre mænd tilbage af de 130, der var taget afsted. De overlevende og sårede blev i slutningen af oktober sendt til Albacete.

Her skulle de internationale brigader oprettes. Mens de fire danskere og deres tysktalende kammerater havde været ved fronten, var der ankommet så mange frivillige, at man nu kunne organiseres i flere brigader med underordnede bataljoner. De fire danskere blev optaget i Thälmann Bataljonen under den 11. brigade.

Mange frivillige havde baggrund i arbejderklassen, men også en række af tidens store venstreorienterede forfattere og digtere deltog i borgerkrigen som frivillige eller krigskorrespondenter – eller de var solidariske med den de spanske antifascister på anden vis. Her kan nævnes George Orwell, Antoine de Saint-Exupéri, Ernest Hemingway, Nordahl Grieg, Pablo Neruda, Paul Robeson og Woody Guthrie. Fra Danmark rejste både digteren Gustaf Munch-Petersen og forfatteren Halfdan Rasmussen afsted mod Spanien. På grund af de mange forfattere og intellektuelle fik de Internationale Brigader tilnavnet de litterære brigader og de lyriske bataljoner.

I februar 1937 vedtog en lang række europæiske regeringer den såkaldte ikke-interventionsaftale, der skulle ulovliggøre og forhindre, at folk tog til Spanien for at deltage i Borgerkrigen. Grænser blev kontrolleret og de spaniensfrivillige blev straffet med pengebøder og fængselsstraf. Alligevel meldte op mod 35.000 frivillige sig i løbet til de internationale brigader med frivillige fra 53 forskellige lande spredt ud over fem kontinenter.

Den 7. november 1936 angriber fascisterne Madrid, og de internationale brigader bliver sendt til fronten. Gennem højtalerne på alle gadehjørnerne i Madrid høres La Pasionarias stemme. Hun holder kampgejsten oppe hos byens indbyggere og forsvarere, og afslutter sine taler med ordene »No pasaran« – De kommer ikke igennem. Og »Madrid será la tumba del fascismo« – Madrid bliver fascismens grav.

Det følgende brev er skrevet af den yngste af de tre brødre, Aage Julius Nielsen, efter et par uger ved fronten i Madrid. Han var lige fyldt 18 år, da han sammen med sine brødre og sin kammerat cyklede mod Spanien. Han skriver til sine forældre, hver gang han har et par dages orlov fra fronten:

***

Madrid 2.12.1936

Kære alle

Vi har lige modtaget Jeres Brev, I havde sendt den 16.11. Kl. er nu 9 Aften, og om en Time er Maanen oppe. Saa er det saa lyst som ved Dag, og saa har vi ca. 25 Bombeflyvere over Madrid. Saa vanker der Bomber. I den sidste Uge er der hver Nat smidt ca. 50 Bomber over Madrid og Forstæder. Fascisterne gaar frem med en uhyre Brutalitet her i Madrid. Her er der ca. ¾ Million Mennesker, Kvinder og Børn. Det ved de, og alligevel lader de det regne med Bomber og endda Brandbomber. Man kan, hvor man saa end kommer, mærke Hadet mod Fascisterne. Ligeledes kan man se, hvor Bomberne er faldet. Vi sender nogle Billeder med af forskellige Huse i Arbejderkvartererne, der har faaet Bomber. Vi har desværre ikke Tid og Penge nok, for ellers kunde vi have fotograferet meget mere, for her er der nok at fotografere af. Her er der lige noget for en arbejdsløs Journalist at gøre, men nu, hvor det gaar haardt til, er de der ikke. De Billeder, I faar, kan I vise oppe paa Arbejderbladet. De vil jo nok bruge dem til Bladet, og saa hjælper vi paa den Maade til at udvide Bladet.

Kai er i Øjeblikket ved at skrive en Artikel til Arbejderbladet paa en ca. 15-20 Sider, og alt hvad der staar er hverken overdrevent eller Løgn. Revolutionen her er ingen Revolution i Øjeblikket, det er en Verdenskrig, det er en Kraftprøve mellem den internationale Arbejderklasse og Fascismen. Naa, det er jo ikke Meningen, jeg skal til at prædike Politik. I vil jo gerne vide, hvordan vi har det, og ikke alt det politiske Sludder.

Vi bor i Øjeblikket paa en Ungdomskaserne i Madrid, for vi har Orlov. Her er ikke mere end ca. 10 Mand tilbage af den gamle »Thälmann Centuria«, altaa 10 Mand af ca. 130. Resten er saarede eller døde. Naa, men vi klarer den dog, og vi vil prøve at komme et svip Hjem til Jul. Vi skal i alt fald gøre, hvad vi kan. Hans Petersen er jo blevet saaret i Halsen. Det er et grimt Sted, men det er vist ikke saa slemt. Det, der er særligt interessant, er, at de russiske Flyvere er dygtige. I skulde se nogle Flyverkampe vi har set. Det gaar haardt til, kan I tro. Det, Russerne har sendt hertil, er kun baseret paa Forsvar, og det er ogsaa prima. De smaa Jagere farer af sted med en rasende Fart, lader sig falde, men retter Maskinen op igen og fortsætter. De er mægtigt dygtige, de russiske Flyvere. Sovjet Unionen er en mægtig Faktor, som den kapitalistiske Verden maa regne med. Det, de har sendt hertil, er kun Smaating i forhold til, hvad de har.

Vi faar mægtig god Mad. Vi spiser i Køkkenet, og der er Maden jo altid bedre end i Spisesalen. Det er rigtigt, hvad Andersen har sagt: Spaniolerne er mægtigt gode Kammerater, og der bliver sørget godt for os. Haralds Haand er helt rask, men det var jo heller ikke saa slemt.

I gaar fik vi Besked om, at vores politiske Leder i Thälmann-bataljonen, Hans Beimler, var skudt. Det var vores bedste Kammerat, det er ham, der har sørget saa godt for os, og han havde lovet at skrive en Bog om Revolutionen, hvor han vilde skrive om os 4 Danske. Det er et stort Tab for os. Han er nu sendt til Moskva for at blive begravet.

For to Dage siden holdt han en Tale over to Kammerater, der var døde paa Hospitalet her i Madrid, og i Dag er han selv død! Men jeg har vist skrevet om den Begravelse.

Befolkningen her i Madrid har ikke i sinde at overgive sig, og de giver paa alle maader deres Had til udtryk mod Fascisternes Barbari. Jeg har helt glemt at skrive, at i Dag har Fascisterne fundet paa at bombardere Madrid med Shrapnel Granater, der er de frygteligste Tingester. Det er Granater, der bliver sendt af fra Artilleri. Størrelsen paa Granaterne er 15 Centimeter, saa de er jo ikke helt smaa og en halv Meter i Længden, og saa er de fyldt med Blyklumper, Søm og selve Granaten er delt i Stykker paa en Centimeter i Kvadrat, saa naar de eksploderer, kommer der en Regn af Jern, Bly, Søm, i det hele taget det mest Morderiske, der findes kan.

Naa, nu maa Jeg slutte, for jeg vil i Seng, saa jeg kan sove, inden Flyverne kommer, for er de her først, kan jeg ikke falde i Søvn.

Kærlig Hilsen

Aage

***

Henvisninger:

Spaniens-Hans, af Per Ludvig Petersen, 2018.
Brødrene Nielsen, af Albert Scherfig m.fl., 2014
Interview med Harald Nielsen, Henning Tjørnehøj, 1980’erne
The spanish earth, Ernest Hemingway og Orson Welles, 1937 (film)