Vaccinepropaganda og apartheid – fra Israel til Danmark

Løgn, had, ekstremisme og antisemitisme kaldes den kritik, venstrefløjen har rejst af Israels uvilje til at sikre vacciner til palæstinensere.

Af Poya Pakzad
Billede af Corleone Brown

Venstrefløjen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har gjort sig skyldige i ”at sige afskyelige ting om Israel”, som ”vidner om Israel-had” og minder om fortidens ”hadefulde, løgnagtige kampagner rettet mod jøder”. Det skriver den daglige leder af Forum for Dialog om Israel, Jonathan Møller Sousa, i Politiken.1 Anledningen er venstrefløjens kritik af Israels vaccine-apartheid.

Sousa tolker ”modbydeligheden” som udtryk for ”manglende viden” og ”negative tanker” på venstrefløjen. Henrik Dahl (LA) er for sin del mindre tilbageholdende. På Twitter spørger han retorisk: ”Hvorfor kan den ekstreme venstrefløj i Danmark ikke bare stå ved sin antisemitisme… ?”2

Ifølge Sousa er venstrefløjens kritik skruet galt sammen. Kritikken af Israel har ikke noget på sig. Det er nemlig den palæstinensiske selvstyremyndighed, der ”har ansvaret for deres sundhedsvæsen”, og selvstyremyndigheden har ifølge Sousa ”fravalgt samarbejdet med Israel”.

Ideen om, at den palæstinensiske selvstyremyndighed (PA) bærer ansvaret for at sikre vacciner til de palæstinensiske indbyggere i de besatte områder, følger den israelske regerings linje. Den linje går ud på, at Oslo-aftalen mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) i 1995 indebærer, at sundheds- og vaccineansvaret tilfalder selvstyret.3

Hvis du har set DR2 Deadline, lyttet til P1 Radio eller læst Kristeligt Dagblad, har du også hørt mellemøstkorrespondent Allan Sørensen fremføre samme tolkning af vaccineansvaret: ”I dag besøger statsministeren Israel, som kritiseres for at svigte palæstinenserne i vaccineudrulning. Sagen er mere indviklet end som så …”. Men dog ikke mere indviklet, oplyser Sørensen, end at det ”[i]følge Osloaftalen fra 1995 er Det Palæstinensiske Selvstyre, der bærer ansvaret for den palæstinensiske sundhedssektor.” Og hvad Israels ansvar angår, har landet altid ”sagt, at hvis palæstinenserne havde bedt om hjælp, så ville man ikke tøve med at hjælpe”.4

Således oplyst. Eller forført.

 Palæstinenserne er ikke en prioritet

At den palæstinensiske selvstyremyndighed (PA) til enhver tid kan begære en formel henstilling om hjælp, som Israel så står klar til at yde, er let at afvise. Israel har gennemgående fastholdt, at ansvaret under Oslo-aftalen påhviler PA. Eller som den israelske sundhedsminister, Yuli Edelstein, udtalte i et interview med Andrew Marr i BCC d. 24. januar: ”Hvis det er den israelske sundhedsministers ansvar at tage sig af palæstinenserne, hvad er så egentlig den palæstinensiske sundhedsministers ansvar? At tage sig af delfinerne i Middelhavet?”5

 

Den israelske position forklarer, hvorfor udrulningen, der startede med vaccinationen af premierminister Benjamin Netanyahu d. 19. december 2020,6 aldrig inkluderede reserveindkøb til palæstinenserne. Israel er slet ikke indstillet på at hjælpe palæstinenserne, hvis PA offentligt bad om det. Allerede d. 6. januar, to uger efter påbegyndelsen af Israels vaccineudrulning, oplyste højtstående palæstinensiske embedsmænd, at de havde henvendt sig til den israelske regering for at afsøge muligheden for at få israelske vacciner.7 D. 8. januar orienterede palæstinensiske embedsmænd fra sundhedssektoren, at de havde bedt Israel om 10.000 vacciner til immunisering af frontpersonalet i de besatte områder.8 Men ifølge WHO, der havde peget på behovet på vegne af palæstinenserne i uformelle diskussioner med den israelske regering, kunne Israel ikke opfylde anmodningen med henvisning til knaphed på hjemmefronten. ”Det israelske sundhedsministerium oplyste, at de ville undersøge muligheden, men ikke i øjeblikket var i stand til at levere vacciner [til palæstinenserne] på grund af mangel på vacciner i Israel”, udtalte WHO’s udsending i de besatte palæstinensiske områder, Gerald Rockenshaub, til Times of Israel d. 13. januar.9

Imidlertid kom det frem under en begæring i den israelske landsret, at Israel d. 4. januar havde doneret 100 vacciner til PA som en slags ”humanitær gestus”.10 Det selvopofrende humanitære storsind er siden blevet til en lovning på 5.000 vacciner – svarende til halvdelen af den palæstinensiske anmodning en måned tidligere – hvoraf 2.000 indtil nu er blevet leveret til de godt 3 mio. palæstinensiske indbyggere på det besatte Vestbredden. I den forbindelse udtalte Mark Regev, rådgiver for premierministeren, til New York Times: ”For et par uger siden var vi usikre på, om vi havde nok vacciner til vort eget folk … Nu hvor det ser ud til, at vi har nok, kan vi være mere imødekommende over for vores naboer,” dvs. den palæstinensiske befolkning, der lever under den israelske militærbesættelse.11

Israel prioriterer med andre ord ikke hjælp til palæstinenserne, heller ikke når de palæstinensiske myndigheder beder om det. Det bør også nævnes, at hele ideen om, at vaccineansvaret påhviler et korrupt, kleptokratisk og økonomisk presset quislinge-regime uden reel kontrol under en fremmed besættelse, er en grotesk undskyldning for at skulke sit ansvar. Den holder heller ikke i retten, men mere herom senere.

Israels pludselige agtelse for selvstyremyndighedens suverænitet over de besatte områder er i øvrigt stærkt selektiv. Diskrepansen ses tydeligt, når spørgsmålet om suverænitet angår PA’s adkomst til at indklage Israel for Den Internationale Straffedomstol. På det punkt mener Israel nemlig ikke, at PA er myndig.12

Sousa, Israel og Israels sympatisører i almindelighed fremhæver det forhold, at Israel har vaccineret statsløse palæstinensere i det ulovligt annekterede Østjerusalem,13 palæstinensiske indsatte i israelske fængsler, og at Israel for nylig har påbegyndt vaccinationen af omtrent 120.000 palæstinensiske daglejere i Israel og de ulovlige bosættelser.14 Men hvad disse egennyttige vaccinationer med al ønskelig tydelighed understreger, er, at Israel kun vaccinerer de palæstinensere, der kommer i berøring med israelere.

Palæstinensere bag den 8 meter høje mur på Vestbredden, og palæstinensere, der lever under den 14 år lange blokade af Gaza-striben, er simpelthen ikke en prioritet. Det kommer ikke som en overraskelse for de mennesker, der følger konflikten, ligesom det heller ikke kommer som en overraskelse, at Israels ukritiske sympatisører nægter at se basale realiteter i øjnene.

En ukompliceret konsensus

Det bliver meget hurtigt tydeligt, hvor patetiske, opportunistiske og i grunden skammelige anklagerne om venstrefløjens ”antisemitisme”, ”had” og ”modbydelighed” er, når man orienterer sig i, hvad uafhængige juridiske eksperter, FN og menneskerettighedsorganisationer siger om vaccineansvaret. Sagen bliver først ”indviklet”, når man behandler den israelske regerings standpunkt som et validt synspunkt på sagen – på linje med eller frem for andre opfattelser.

Uden for den pro-israelske propaganda hersker der en noget nær komplet konsensus om, at Den Fjerde Genèvekonvention, der regulerer besættelsesmagtens ansvar, påbyder Israel at varetage palæstinensernes sundhed under pandemien. Hverken Sousa eller Sørensen, og selvfølgelig heller ikke Dahl, der dårligt nok kan tages seriøst i den her sammenhæng, nævner Genèvekonventionernes rolle i sagen.

Til Sousas forsvar kan man sige, at han propaganderer for Israel i alle sammenhænge. Det er hans job, og det tegner 100 pct. af hans kommunikative virke. Han kan affærdiges som partskilde. Men Sørensen – en journalist, som skriver FAQ’er om sagen i sin avis, og som hyppigt optræder som en art ekspert i tv og radio – nævner ingensteds konventionerne med et ord. Det er et fagligt svigt. Til gengæld diverterer han gerne med, hvor langsomme i optrækket det palæstinensiske lederskab har været i sin krisehåndtering.15

Når jeg i det nedenstående udfolder indholdet i denne konsensus, så hav in mente, at disse synspunkter er ”antisemitiske” ifølge Dahl; de er udtryk for ”Israel-had” ifølge Sousa; og de figurerer trods deres autoritative status og saglige tyngde slet ikke i Allan Sørensens journalistiske dækning af sagen.

Den førende juridiske ekspert på området er israelske juraprofessor Eyal Benvenisti. Benvenisti er specialist i international lov i almindelighed og besættelsesjura i særdeleshed, The International Law of Occupation. Den 7. januar skriver han i jura-magasinet JustSecurity.org, at Israel er juridisk forpligtet under såvel Genèvekonentionerne som i israelsk offentlig ret til at distribuere vacciner til palæstinenserne i de besatte områder:

”Under international lov og under israelsk offentlig ret, som fortolket af højesteret, har den israelske regering en pligt til at sikre, at befolkningen i de besatte områder vaccineres. Denne forpligtelse blev anerkendt i en højesteretsafgørelse i dagene op til Golfkrigen i 1991, da frygten for et kemisk angreb fra Irak førte til distribution af gasmasker til alle israelere. Højesteret beordrede militæret at distribuere lignende værnemidler til den palæstinensiske befolkning i de besatte områder hurtigt og gratis …

Siden Golfkrigen og frem til i dag har meget ændret sig, men Israels forpligtelser over for den palæstinensiske befolkning i de besatte områder er den samme. Israel er stadig besættelsesmagten på Vestbredden, mens Gazastriben er under konstant blokade, hvilket også pålægger Israel ansvaret for befolkningens velbefindende dér. På trods af Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005 har Højesteret besluttet, at Israel har ’en pligt til at sikre civilbefolkningens sikkerhed og beskytte dets værdighed og basale rettigheder’.

Desuden har Knesset [det israelske parlament, red.] i de senere år klart udtrykt den opfattelse, at landet er bemyndiget til at lovregulere livet på Vestbredden, hvilket yderligere reflekterer Israels juridiske ansvar for de mennesker, der bor der, jøder såvel som arabere.”

I denne forbindelse er det værd at notere sig, at den højesteretsafgørelse fra 1991, som Benvenisti henviser til, baserede sig på Den Fjerde Genèvekonvention. Særligt tre paragraffer i konventionerne gør sig gældende i den aktuelle situation.

Artikel 56, som pålægger besættelsesmagten “med alle til rådighed stående midler” at sikre ”profylaktiske og forebyggende forholdsregler, som er nødvendige til bekæmpelse af udbredelse af smitsomme sygdomme og epidemier”. Artikel 60, som specificerer, at andre hjælpeforsendelser til de besatte områder ”på ingen måde fritager besættelsesmagten for nogen af de den i henhold til artiklerne 55, 56 og 59 påhvilende forpligtelser”. Og helt centralt for nærværende diskussion om Oslo-aftalens betydning for vaccine-ansvaret er artikel 47, der fastslår, at ”[b]eskyttede personer, der befinder sig i et besat område … ikke i noget tilfælde eller på nogen som helst måde [må] berøves de dem ved nærværende konvention tillagte fordele, være sig ved ændringer i et områdes institutioner eller regering som følge af områdets besættelse, ved overenskomster mellem det besatte områdes myndigheder og besættelsesmagten, eller ved sidstnævntes indlemmelse af hele det besatte område eller en del deraf” (min fremhævelse).

Artikel 47 er som sådan en fuldstændigt utvetydig tilbagevisning af det israelske argument om, at Oslo-aftalen, som Israel selv permanent forbryder sig imod,16 regulerer sundhedsansvaret. Her er det for så vidt også værd at bemærke, at Oslo-aftalen, som blev indgået for godt 30 år siden, var en midlertidig aftale med en ramme på fem år, som skulle munde ud i en forhandlet løsning af kernestridspunkterne mellem parterne (grænsedragning, bosættelsernes status, deling af Jerusalem og vandreserverne på Vestbredden samt spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge). En sådan forhandlet løsning på konflikten materialiserede sig som bekendt aldrig. Tre årtier er passeret, Israel er stadig besættelsesmagten over områderne, og staten fortsætter ufortrødent med at opføre bosættelser, ganske ligesom annekteringen af Østjerusalem betragtes som et fuldendt og permanent anliggende i Israel.

Hvis nogen tager FN seriøst i det her land, så har FN’s relevante specialrapportører ligeledes afvist, at Oslo-aftalen har nogen som helst selvstændig rolle at spille i spørgsmålet om Israels vaccineansvar over for palæstinenserne: ”Oslo-aftalerne skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med folkeretten og kan ikke fravige dens brede beskyttelse. Det endelige sundhedsansvar forbliver hos besættelsesmagten, indtil besættelsen er bragt fuldstændigt og endeligt til ophør.”17

Eyal Benvenistis juridiske vurdering står ikke alene. Han suppleres af den erfarne australske folkeretsadvokat Shannon Marie Torrens, der tillige mener, at Israel har et moralsk såvel som juridisk ansvar for at sikre vacciner til palæstinenserne.18 Et særligt interessant eksempel for den danske kontekst er en juridisk vurdering af lektor i folkeret Solon Solomon fremført i et online-symposium i jura-magasinet OpinioJuris sidste år: ”Der er slet ingen tvivl om, at Israel har en forpligtelse til at lindre den sundhedskrise, som COVID19 kan udløse i Gaza-striben”, fastslår Solomon med afsæt i Genèvekonventionerne og de samme højesteretsafgørelser, som Benvenisti også henviser til. Og så tilføjer han: ”[D]et siger sig selv, at de israelske forpligtelser også gælder for Vestbredden og Østjerusalem.”19

Solomons vurdering er interessant for os danskere, fordi han drager en sammenligning mellem Israels ansvar over for palæstinenserne og Danmarks ansvar over for Grønland (han kunne også have tilføjet Færøerne). Modsat hovedparten af sine kolleger mener Solomon nemlig ikke, at Gaza er ”besat” i traditionel forstand. Han mener, at den israelske kontrol over Gaza er unik (”sui generis”), og vælger derfor at begrunde sin vurdering med andre staters håndtering af såkaldt faktuelt ”afhængige [om end adskilte og nominelt selvstændige] territorier”. Her er Danmarks ansvar over for Grønland og Chiles ansvar over for Påskeøen relevante: ”I begge tilfælde gjorde de ansvarlige regeringer i Danmark og Chile alt, hvad der stod i deres magt for at forebygge og begrænse den videre spredning af virussen, efter de første COVID-19-tilfælde brød ud i disse territorier”.

Det er jo noget, vi kan forstå. Danmark har købt vacciner på vegne af hele Rigsfællesskabet. Her er der ikke nogen palaver om, hvem ansvaret tilfalder. Grønland og Færøerne er faktuelt afhængige af Danmark, og det er slet ikke til diskussion, at vi har et ansvar. Det ville skabe intet mindre end et offentligt ramaskrig, hvis Danmark med henvisning til den grønlandske selvstyremyndigheds ”suverænitet” afstod fra at distribuere vacciner til den grønlandske befolkning. Og ingen ville være så åndssvage at karakterisere et sådan ramaskrig som et udtryk for ”Danmark-had” eller ”hadefulde kampagner rettet mod danskere”. Israels ansvar over for de besatte og belejrede områder er ikke anderledes end det danske ansvar over for Grønland, hvad den faktuelle afhængighed angår. Når det kommer til de besatte palæstinensiske områder, er afhængigheden endnu mere udtalt, eftersom selvstyremyndigheden hverken kontrollerer sine egne grænser, luftrum, farvande, import og eksport, økonomi, hverken nyder byggetilladelser, mv.

Vender vi blikket mod menneskerettighedsorganisationerne, så er der ligeledes her en konsensus blandt de mest fremtrædende af slagsen. Det gælder Amnesty International,20 Human Rights Watch,21 Oxfam,22 mv., der alle som én vurderer, at Israel diskriminerer mod palæstinenserne i de besatte områder.

De første på pletten var imidlertid ikke de internationale menneskerettighedsorganisationer men derimod de israelske og palæstinensiske menneskerettigheds- og borgerretsorganisationer. Allerede d. 22. december 2020, dagen før den officielle israelske vaccineudrulning, gik ti organisationer sammen om at indskærpe den israelske stats ansvar over for palæstinenserne.23 Siden har de mest prominente israelske menneskerettighedsorganisationer gentaget deres opfordring indtil flere gange. Det gælder organisationerne Btselem24, Gisha,25 Physicians for Human Rights Israel,26 m.fl.

Hvis det virkelig var ”indviklet”, ”venstreekstremt”, ”hadsk”, ”løgnagtigt” eller på anden vis helt uden for skiven at påpege Israels vaccineansvar over for de palæstinensere, der lever under dets kontrol, så er det et uforklarligt mysterium, at det er et konsensussynpunkt blandt førende juraeksperter, FN’s relevante specialrapportører samt internationale og lokale menneskeretsorganisationer, at Israel har et glasklart ansvar.

Nej, den oplagte tolkning er, at folk som Jonathan Møller Sousa, Allan Sørensen og Henrik Dahl tilhører en pro-israelsk klynge, der udgør en minoritet i det samlede billede.

”Vaccine-apartheid” er den helt rette term

Noget af det, der falder Sousa allermest for brystet er det faktum, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har benyttet sig af begrebet ”vaccine-apartheid”. Det gør ondt på hans nationalistiske følelser, når Israel sammenlignes med ”en af verdenshistoriens mest brutale forbrydelser: Sydafrikas apartheidregime”.

Men hvorfor rette blikket mod venstrefløjen? Han nævner slet ikke det åbne brev til Mette Frederiksen, som fremtrædende israelske borgere, herunder tidligere ambassadører og andre notabiliteter, fik trykt i Politiken, hvor de bl.a. siger: ”Det, der lige nu sker i Israel, kan kun betegnes som apartheid.”27 Han kunne også meget passende have forholdt sig til Marcus Rubin, redaktør ved Politiken, uddannet jurist og af jødisk afstamning, som ligeledes har beskyldt Israels vaccinationspolitik for apartheid.28

Faktisk er udtrykket apartheid om Israels politik over for palæstinenserne i Israel og i de besatte områder fuldstændig commonplace. Tag f.eks. den israelske klummeskribent i avisen Ha’aretz Bradley Burston, der ikke kan siges at være en anti-israelsk venstrefløjser. Han skrev i 2015 debatindlægget: ‘It’s time to admit it. Israeli policy is what it is: Apartheid’.29 Ifølge en meningsmåling fra oktober 2012 mente 58 pct. af israelerne, at Israel udøver en form for apartheid i de besatte områder.30 Selv Israels tidligere premierminister Ehud Barak har udtalt, at ”så længe der kun findes én politisk entitet vest for Jordan-floden kaldet Israel, så vil den enten være ikke-jødisk eller ikke-demokratisk … Hvis millioner af palæstinensere ikke kan stemme, så er det en apartheidstat.”31

Den afdøde israelske sociolog Baruch Kimmerling gik endnu længere, da han i en kritik af Camp David-forhandlingerne i New Left Review i 2003 beskrev Ehud Baraks tilbud til palæstinenserne som mindre gavmildt end de sydafrikanske bantustaner, der blev tilbudt sorte sydafrikanere under Apartheid: ”Palæstinenserne kalder de områder, der blev dem tilbudt, for bantustaner. Men de oprindelige enklaver, der blev skabt af afrikaanerne til de sorte sydafrikanere, var af langt højere kvalitet end det ’gavmilde tilbud’, [Ehud] Barak gav palæstinenserne [under Camp David]”. Det er altså fra et territorialt perspektiv værre end apartheid i Sydafrika ifølge Kimmerling.

Ti år senere skrev den sydafrikanske professor i folkeret John Dugard, der bl.a. tjente som dommer ved Den Internationale Domstol versus Congo, artiklen “Apartheid, International Law and the Occupied Palestinian Territories” for det peer-reviewede tidsskrift The European Journal of International Law. Her påpegede professoren, at “[e]t apartheidsystem har udviklet sig i de besatte palæstinensiske områder. Den israelske magtpraksis i de besatte områder minder ikke bare om den apartheid, der eksisterede i Sydafrika, men er på nogle områder værre”.32

Den prominente israelske borgerretsorganisation Yesh Din udgav sidste år en juridisk analyse, der beskriver Israels politik over for palæstinenserne som apartheid.33

Nathan Thrall, tidligere programdirektør for International Crisis Group, og anerkendt Israel/Palæstina-ekspert,34 argumenterede for nylig i en fyldig analyse for London Review of Books, at hele ideen om, at der findes to regimer mellem Jordanfloden og Middelhavet er en sejlivet myte med ringe grundlag i realiteterne. Han forklarer, at der er tale om en enkelt myndighed i hele området, som udøver apartheid mod halvdelen af befolkningen.35 Kort forinden udgav den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem en rapport, som erklærer hele området fra floden til havet for ”apartheid”, et sted, hvor ”Jewish supremacy” råder.36

Af samme grund mener B’tselem, at den israelske vaccinationspolitik beløber sig til vaccineapartheid: ”Der er en regering, et regime, der dybest set styrer alt fra floden til havet. Vi bestemmer, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud, hvem der kommer ind, og hvem der kommer ud… [Ingen undskyldning retfærdiggør Israel i] ikke at tage hånd om noget så grundlæggende som sundheden for de mennesker, der er under dets kontrol.”37

Jeg kunne fortsætte med flere eksempler, men jeg tror, at pointen står klart. Der findes én myndighed, der strækker sig fra Middelhavet til Jordanfloden. Det er apartheidstaten Israel, som er baseret på ”jewish supremacy”. Omkring halvdelen af befolkningen i denne stat er ikke-jødisk, og de er ikke blevet vaccineret, fordi de er en grundlæggende uønsket befolkningsgruppe. De mennesker, der kritiserer denne stat, er i deres gode ret. Der er tale om oplyst forargelse.

De mennesker, der agerer apologeter for denne stat og forsøger at brændemærke dens kritikere som jødehadere, vil gå over i historien som tilhængere af racistisk apartheid. Det er hårde ord. Men efter 53 års militær besættelse, 53 års ustoppelig bosætterkolonialisme og undertrykkelse af palæstinensernes elementære rettigheder, så må vi kalde en spade for en spade. Besættelsen har karakter af permanens, og der er ingen reel udsigt til realiseringen af palæstinensisk selvbestemmelse og statsdannelse. Nu står kampen om lige rettigheder for israelerne og palæstinenserne i det samme land.

Poya Pakzad er jourhavende redaktør på Eftertryk Magasin

  1. Møller Sousa, Jonathan, ”Debat: Venstrefløjens løgnagtige Israel-had er dybt bekymrende”, Politiken, d. 21. marts 2020.
  2. Henrik Dahl på Twitter, www: https://twitter.com/SociologenHD/status/1367360873501777920
  3. Boxermann, Aaron, ”At UN, PA slams Israel for not giving COVID-19 vaccines to Palestinians”, 24. Januar 2021, www: https://www.timesofisrael.com/at-un-pa-slams-israel-for-not-giving-covid-19-vaccines-to-palestinians/
  4. Sørensen, Allan, ” Har Israel snydt palæstinensere for stik?”, Kristeligt Dagblad, 4. marts 2020, www: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/har-israel-snydt-palaestinenserne-vaccine-stik-svaret-er-ikke-helt-saa-ligetil
  5. Klippet kan ses på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=5XCTiehvP8A&ab_channel=Mondoweiss
  6. Indslag, ‘Israeli PM Benjamin Netanyahu receives Pfizer vaccine’, NBC News, 19. december 2020, www: https://www.nbcnews.com/video/israeli-pm-benjamin-netanyahu-receives-pfizer-vaccine-98079813595  
  7. Abu Toameh, Khaled, “Palestinians say they are now trying to get vaccines from Israel”, Jerusalem Post, 6. januar 2021, www: https://www.jpost.com/health-science/palestinians-say-they-are-now-trying-to-get-vaccines-from-israel-654352
  8. Trew, Bel, “Israel rebuffs WHO vaccine request for Palestinian medics, amid outcry over -disparity”, d. 8. januar, The Independent,aa www: https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/israel-palestine-coronavirus-vaccine-b1784474.html
  9. Boxermann, Aron, “Israel acknowledges it gave 100 COVID vaccine doses to the Palestinian Authority”, 13. januar 2021, www: https://www.timesofisrael.com/israel-acknowledges-it-gave-100-covid-vaccine-doses-to-the-palestinian-authority/
  10. Boxermann, Aron, “Israel acknowledges it gave 100 COVID vaccine doses to the Palestinian Authority”, 13. januar 2021, www: https://www.timesofisrael.com/israel-acknowledges-it-gave-100-covid-vaccine-doses-to-the-palestinian-authority/
  11. Israel havde imidlertid på samme tidspunkt tilstrækkeligt med ”overskudsvacciner” til at dele ud til allierede stater til bytte for diplomatisk opbakning til landets ulovlige annektering af Østjerusalem. Se: Kingsley, Patrick, “Israel Gives Vaccine to Far-Off Allies, as Palestinians Wait”, New York Times, 23. februar 2021, www: https://www.nytimes.com/2021/02/23/world/middleeast/israel-palestinians-vaccine-diplomacy.html
  12. ”Israel’s position is that the ICC lacks any jurisdiction on this matter given, among other reasons, that no sovereign Palestinian state exists nor does any territory belonging to such an entity”. Se: Det israelske udenrigsministerium, “Israel rejects the ICC’s decision regarding the scope of its territorial jurisdiction on the Israeli-Palestinian conflict”, 7. februar 2021, www: https://mfa.gov.il/MFA/PressRoom/2021/Pages/Israel-rejects-the-ICC-s-decision-regarding-the-scope-of-its-territorial-jurisdiction-on-the-Israeli-Palestinian-conflict-7.aspx
  13. ”Israel has conducted a policy and developed practices involving the establishment of settlements in the Occupied Palestinian Territory […] The Security Council has taken the view that such policy and practices “have no legal validity” and constitute a “flagrant violation” of the [Geneva] Convention. The Court concludes that the Israeli settlements in the Occupied Palestinian Territory (including East Jerusalem) have been established in breach of international law.”, Den Internationale Domstol, ‘Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, ICJ, 9. juli 2004, para 74;75;87;117. Se også FN Sikkerhedsråds-resolutioner 298 (1971); 446 (1979); 452 (1979); 465 (1980).
  14. Se forrige note.
  15. Et særligt åbenlyst eksempel fandt sted d. 4. marts i P1 Debat mellem Pernille Vermund og Pernille Skipper, hvor Allan Sørensen ifølge vært Marie Louise Toksvig var inviteret ind som ”et VAR-system, der kan springe ind, hvis vi andre går skævt, for du har styr på det.” Det fik han rig anledning til. Da Pernille Vermund påstod, at vaccineansvaret tilfalder det palæstinensiske lederskab, og at palæstinenserne bare kunne ”bruge pengene på at købe vacciner i stedet for at belønne terrorister”, svarede Skipper ved at sige: ”Det er løgn”. Her brød værten ind og gav ordet videre til VAR-systemet: ”Når nogen siger ’løgn’, så spørger jeg lige Allan Sørensen”. VAR-systemet svarede: ”Det er måske politisk sagt, men det er ik’ helt galt”. VAR-systemet undlod også helt at gå i rette med Vermunds forvrængede framing og brugte ellers resten af sin taletid på at opliste grunde til at kritisere det palæstinensiske lederskabs træge krisehåndtering. Lytteren fik et rundt nul at vide om Israels ansvar. Det er et VAR-system med en indbygget bias.
  16. Landau, Noa, “Annexation Violates Oslo Accords, Says Israel’s Former Negotiator”, Haaretz, 10. juni, 2020: https://www.haaretz.com/israel-news/.premium-annexation-violates-oslo-accords-says-israel-s-former-negotiator-1.8909392
  17. United Nations Human Rights, Office of the High Commissioner, “Israel/OPT: UN experts call on Israel to ensure equal access to COVID-19 vaccines for Palestinians”, 14. januar 2021, www: https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=26655&LangID=E
  18. Torrens, Shannon Marie, “Opinion | COVID Vaccines: The Most Lethal Example of Israel’s Disregard for Palestinian Lives”, Ha’aretz, 10. januar 2021, www: https://www.haaretz.com/middle-east-news/.premium-covid-vaccines-the-latest-example-of-israel-s-lethal-disregard-for-palestinian-live-1.9438896  
  19. Solomon, Solon, “COVID-19 Symposium: Israel and its International Law COVID-19 Obligations Towards Gaza”, Opinio-Juris, 4. april 2020, www: www.opiniojuris.org/wp-content/uploads/B.-Sander-J.-Rudall-eds-COVID-19-and-International-Law-Opinio-Juris-Symposium-copy-1.pdf
  20. Amnesty International, “Denying COVID-19 vaccines to Palestinians exposes Israel’s institutionalized discrimination”, 6. januar 2021, www: www.amnesty.org/en/latest/news/2021/01/denying-covid19-vaccines-to-palestinians-exposes-israels-institutionalized-discrimination/
  21. Human Rights Watch, “Israel: Provide Vaccines to Occupied Palestinians”, 17. januar 2021, www: https://www.hrw.org/news/2021/01/17/israel-provide-vaccines-occupied-palestinians; Human Rights Watch, “Israel’s Discriminatory Vaccine Push Underscores Need for Action”, 19. marts 2021, www: www: https://www.hrw.org/news/2021/03/19/israels-discriminatory-vaccine-push-underscores-need-action
  22. Relief Web, “Joint letter: Free and Equitable access and distribution of COVID-19 vaccine in oPt”, 18. februar 2021, www: https://reliefweb.int/report/occupied-palestinian-territory/joint-letter-free-and-equitable-access-and-distribution-covid
  23. Joint Statement: 10 Israeli, Palestinian and international health and human rights organizations: Israel must provide necessary vaccines to Palestinian health care systems, 22. december 2020, www: www.mezan.org/en/post/23892/Joint+Statement%3A+10+Israeli%2C+Palestinian+and+international+health+and+human+rights+organizations%3A+Israel+must+provide+necessary+vaccines+to+Palestinian+health+care+systems
  24. B’tselem, “Israel Must Provide Necessary Vaccines to Palestinian Health Care Systems”, 5. januar 2021, www: https://www.btselem.org/press_releases/20210105_joint_statement_israel_must_provide_vaccines_to_palestinians
  25. Gisha, “Israel’s obligation to Gaza in a pandemic and post-pandemic reality”, www: https://gisha.org/publication/12193
  26. Physicians for Human Rights Israel, “31 Organizations: Israel Must Provide Necessary Vaccines to Palestinian Health Care Systems”, 23. december 2021, www: https://www.phr.org.il/en/israel-must-provide-necessary-vaccines-to-palestinian-health-care-systems/; Ran Goldstein, “Yes, Israel should be providing COVID vaccines for Palestinians”, +972 Magazine, 7. januar 2021, www: https://www.972mag.com/israel-covid-vaccine-palestinians/  
  27. Israelske borgere til Mette Frederiksen: Det, der lige nu sker i Israel, kan kun betegnes som apartheid, Politiken, 3. marts 2021, www: https://politiken.dk/debat/art8121029/Det-der-lige-nu-sker-i-Israel-kan-kun-betegnes-som-apartheid
  28. Rubin, Marcus, “Israels apartheid-vaccinationspolitik er en skændsel. Mette Frederiksen bør fordømme det – ikke tigge vacciner af Israel”, Politiken (Leder), 2. marts 2020, www: https://politiken.dk/debat/ledere/art8119887/Israels-apartheid-vaccinationspolitik-er-en-skændsel.-Mette-Frederiksen-bør-fordømme-det-–-ikke-tigge-vacciner-af-Israel
  29. Burston, Bradley, “It’s Time to Admit It. Israeli Policy Is What It Is: Apartheid”, Ha’aretz, d. 17. august 2015, www: https://www.haaretz.com/it-s-time-to-admit-it-israeli-policy-is-what-it-is-apartheid-1.5387843
  30. Levy, Gideon, “Survey: Most Israeli Jews Wouldn’t Give Palestinians Vote if West Bank Was Annexed”, Ha’aretz, d. 23. oktober 2012, www: https://www.haaretz.com/.premium-israelis-say-no-vote-to-arabs-if-w-bank-annexed-1.5194145
  31. Mccarthy, Rory, “Barak: make peace with Palestinians or face apartheid”, The Guardian, 3. februar 2010, www: https://www.theguardian.com/world/2010/feb/03/barak-apartheid-palestine-peace
  32. Dugard, John, “Apartheid, International Law, and the Occupied Palestinian Territory”, European Journal of International Law, d. 25. september 2014, www: https://academic.oup.com/ejil/article/24/3/867/481600
  33. Iraqi, Amjad, “‘An illegitimate regime’: How a top rights group shed Israeli myths to recognize apartheid”, +972 Magazine, 9. juli 2020, www: https://www.972mag.com/michael-sfard-yesh-din-apartheid/
  34. Winther Jensen, Lasse, “Boganmeldelse: The Only Language They Understand”, Eftertryk, d. 14. juli 2017, www: https://www.eftertrykket.dk/2017/07/14/boganmeldelse-the-only-language-they-understand/
  35. ”The premise that Israel is a democracy, maintained by Peace Now, Meretz, the editorial board of Haaretz and other critics of occupation, rests on the belief that one can separate the pre-1967 state from the rest of the territory under its control. A conceptual wall must be maintained between two regimes: (good) democratic Israel and its (bad) provisional occupation. This way of thinking is of a piece with the general liberal Zionist belief that it’s legitimate to condemn Israeli settlements – and even, for some, to boycott their products – but not to call for reducing support to the government that planned, established and maintains them. What seemed most troubling about annexation for these groups was that it would undermine their claims that the occupation is occurring somewhere outside the state and that it is temporary, a 53-year-long departure from what liberal Zionist groups like the New Israel Fund call Israel’s ‘liberal democratic founding values’.” Se: Thrall, Nathan, The Separate Regimes Delusion, London Review of Books, 21. januar 2021, www: www: https://www.lrb.co.uk/the-paper/v43/n02/nathan-thrall/the-separate-regimes-delusion
  36. B’tselem, “A regime of Jewish supremacy from the Jordan River to the Mediterranean Sea: This is apartheid”, 12. januar 2021, www: https://www.btselem.org/publications/fulltext/202101_this_is_apartheid
  37. Tharoor, Ishaan, “Israel’s vaccine success can’t hide a deeper divide”, Washington Post, d. 12. januar 2021, www: https://www.washingtonpost.com/world/2021/01/12/israel-palestine-coronavirus-vaccine-disparity-analysis/