Minespil

Arktis. Hvis det grønlandske landsting tillader det, vil den australske virksomhed Greenland Minerals snart udvinde sjældne jordarter og uran fra Grønlands undergrund i verdens næststørste åbne mine. Spørgsmålet er dog, om politikerne er villige til at gå på kompromis med miljøet af hensyn til drømmen om selvstændighed og økonomisk uafhængighed.

Af Anne Nørgaard
Foto af Annie Spratt

Et par hundrede kilometer syd for Nuuk i Grønlands mindste og sydligste kommune Kujalleq ligger byen Narsaq. Narsaq, der betyder Sletten, er hjemsted for godt 1.300 mennesker, og breder sig over et stort plateau på en pittoresk halvø omkranset af det isfyldte Narsaq-sund mod sydvest og Kuannersuit-fjeldet mod nordøst. Kuannersuit udgør den nordligste del af Ilímaussaq-komplekset, der længe har været kendt blandt geologer for sit høje indhold af sjældne jordarter og grundstoffer som thorium og uran.

Imidlertid er det ikke kun geologer, der har fattet interesse for Kuannersuit. Siden 2007 har det australske mineselskab Greenland Minerals foretaget undersøgelser af undergrunden i Kuannersuit med henblik på minedrift. Greenland Minerals, der har hovedsæde i Perth, har udset sig området omkring Narsaq til et “storskalaprojekt, der har potentiale til at blive den mest betydningsfulde producent af sjældne jordarter i den vestlige verden”. I den grønne omstillings navn vil det australske selskab udvinde mineraler, der skal sikre en bæredygtig fremtid, for som de skriver på deres hjemmeside, er sjældne jordarter “essentielle for en klimavenlig fremtid med intelligente teknologier uden fossilt brændstof”, mineralerne skal nemlig bruges til batterier, magneter og andre komponenter, der er vigtige i elbiler, vindmøller og bæredygtige teknologiløsninger.

I september sidste år kom selskabet et skridt tættere på målet om at udvinde mineraler i området, da den grønlandske miljøstyrelse godkendte selskabets VVM-redegørelse, der kortlægger projektets miljøpåvirkning i området. Efter tre afviste VVM’er og en afvist klage over Miljøstyrelsens sagsbehandling, lykkedes det i fjerde forsøg Greenland Minerals at få projektet miljøgodkendt,1 en godkendelse, der sendte selskabets aktiepriser på himmelflugt med en stigning på 35,5 pct. på en enkelt dag.

Godkendelsen af VVM-redegørelsen, der er udarbejdet af Greenland Minerals selv, har været længe undervejs, blandt andet fordi selskabet ifølge Miljøstyrelsen flere gange har undervurderet risikoen for udsivning af miljøskadelige kemikalier til Narsaq-floden og risikoen for stråling i området.2 Den endelige godkendelse har dog betydet, at projektet er gået ind i sin næste fase, hvor VVM-redegørelsen, og en redegørelse af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB-redegørelse), er sendt i høring.

Kritik fra 141 miljøorganisationer

Høringsperiodens begyndelse har for alvor sat skub i debatten om mineprojektet. Senest har 141 miljøorganisationer i en fælles erklæring opfordret den danske og grønlandske regering og EU til at genoverveje projektet.3 I erklæringen sår de tvivl om mineprojektets potentiale til at bidrage til den grønne omstilling og peger på de negative miljøkonsekvenser, minedrift har haft andre steder i verden. Underskriverne påpeger desuden, at udviklingen er uforenelig med de andre elementer, som Grønlands økonomi bygger på: fiskeri og fangst, turisme og fødevareproduktion, og at en aftale vil sætte en kæp i hjulet for Parisaftalens målsætninger.

Ifølge Greenland Minerals og VVM-rapporten vil projektet forøge Grønlands samlede CO2-udledning med 45 pct. Imidlertid valgte Grønland i 2015 at stå uden for Parisaftalen, en beslutning erklæringens underskrivere opfordrer landstinget til at genoverveje.4 Geolog i Kujalleq kommune Ole Christiansen istemmer koret af kritikere, og mener blandt andet, at VMM-redegørelsen er mangelfuld, og beskylder Greenland Minerals, der selv har udarbejdet dele af rapporten, for at være utroværdige.5 Ligeledes har geologiprofessor ved Manitoba University, Anton Chakhmouradian, kritiseret VVM-redegørelsen for at mangle svar på centrale spørgsmål om, hvordan man vil håndtere de 3.000 tons radioaktiv thorium, der ifølge selskabets egne beregninger udvindes hvert år.6 På selskabets hjemmesider afviser de kritikken med henvisning til, at løsningerne kan findes i den 800-sider lange miljørapport, og stiller i samme ombæring spørgsmålet: “Vil man sige nej til 1,5 mia. kr. i årlige indtægter på baggrund af forkerte påstande?”7

Og netop spørgsmålet om de potentielle indtægter, mineprojektet kan indbringe, er omdrejningspunkt for den politiske debat om minen, for ifølge VVM-redegørelsen vil projektet i løbet af sine 37 leveår indbringe 56 mia. kr. til den grønlandske økonomi, og bringe Grønland et betragteligt skridt tættere på økonomisk uafhængighed og selvstændighed. Embedsværket og Greenland Minerals afviser imidlertid at forholde sig til politiske spørgsmål, selvom det trækker op til politisk slagsmål om mineprojektets fremtid, og en voksende folkelig modstandsbevægelse mod minen manifesterer sig.

At minen er en varm politisk kartoffel, stod klart på et af de syv borgermøder (hvoraf tre blev aflyst på grund af snestorm), der i sidste uge blev afholdt som led i høringsprocessen. I Narsaq, blot 7,5 km fra Kuannersuit fik deltagerne af en embedsmand at vide, at “Reglen er, at der ikke er nogle dumme spørgsmål, men der er heller ikke nogle politiske svar fra os”. Og ligesom embedsværket har Greenland Minerals australske direktør John Mair “ikke nogen holdning til den aktuelle politiske debat”. De 100 fremmødte, der var plads til i forsamlingshuset, og en gruppe demonstranter, der var samlet foran forsamlingshuset, måtte se langt efter de ansvarlige politikere.

Drømmen om selvstændighed

Mens Greenland Minerals er på charmeoffensiv i Sydgrønlands forsamlingshuse har politikerne i Nuuk nok at se til. En række interne konflikter endte i efteråret med, at landsstyreformand Kim Kielsen trådte tilbage som formand for Siumut. Den politiske nedsmeltning af Siumut har betydet, at centrum-højre partiet Demokraterne i sidste uge forlod regeringskoalitionen. Det satte spekulationerne om et snarligt valg i gang, og da Naalakkersuisut, grønlands landsting, tirsdag d. 16. februar mødtes til åbningen af vintersamlingen blev rygterne til virkelighed.

Selvom valget ikke er udløst af minekonflikten, tyder meget på, at mineprojektet kommer til at spille en afgørende rolle i debatten. I de seneste meningsmåler står det venstreorienterede oppositionsparti Inuit Ataqatigiit til en markant fremgang fra 25,5 pct. ved valget i 2018 til en tilslutning på 38,4 pct. af stemmerne.8 Partiet står således til at indtage rollen som landstingets største parti. Og mens den nuværende regeringskoalition er positivt stemt over for mineprojektet er Inuit Ataqatigiit ifølge partiets næstformand, Aqqaluaq B. Egede, “direkte imod projektet”, og går samtidig ind for nultolerance over for udvinding af uran.9 Inuit Ataqatigiit er dog også fortalere for et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, en sag som mange grønlandske vælgere lægger stor vægt på.

Derfor tyder meget på, at det store sværdslag kommer til at stå mellem tilhængere af mineprojektet, der ser det som en vej til økonomisk og politisk selvstændighed, og modstandere, der frygter de sociale og miljømæssige konsekvenser af mineprojektet.

Nultolerance

Mens de grønlandske politikere er gået i valgmodus, forholder Greenland Minerals’ sig fortsat tavse om den politiske situation. Imidlertid har de oprustet betragteligt på personalefronten med en insider fra det politiske landskab. Den 2. juli sidste år kunne det grønlandske medie Sermitsiaq berette, at tidligere departementschef for erhverv, energi og forskning, Jørn Skov Nielsen, tiltrådte som direktør i Greenland Minerals.

Nielsen, der af Berlingske er blevet kaldt “Grønlands Oliezar”, har spillet en betydelig rolle i liberaliseringen af den grønlandske undergrund som direktør i Råstofdirektoratet og senere som departementschef for hele erhvervsområdet.

Nielsen gik ellers på pension i foråret efter en lang karriere som topembedsmand, men Greenland Minerals’ jobtilbud har tilsyneladende fået ham på andre tanker.10 Som direktør skal Nielsen spille en nøglerolle og lede mange af virksomhedens aktiviteter i Grønland, og Greenland Minerals’ direktør lægger ikke skjul på sin begejstring for aftalen. I en pressemeddelelse udtaler Greenland Minerals’ direktør John Mair, at ansættelsen af Nielsen er en “fantastisk udvikling” og en “hjørnesten i opbygningen af en intern grønlandsk kapacitet, der kan sikre udviklingen af en betydeligt og global forretning med sjældne jordarter fra Grønland”.11

Nielsen har med sin lange karriere i centraladministrationen stor indsigt i netop råstofområdet, og stod bl.a. i spidsen for departementet, da den såkaldte nultolerance over for udvinding af uran blev ophævet i 2013 af et snævert flertal i landstinget. Beslutningen om ophævelsen af nultolerancen skabte ikke kun røre i Grønland, men nåede hele vejen til Slotsholmen, hvor daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde det klart, at udvinding var grønlændernes eget valg, mens spørgsmålet om eksport af uran havde udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter, og derfor er et anliggende for Danmark.12

Det ledte til en debat i folketinget, og vedtagelsen af et lovforslag om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale i 2016 og aftaler med Naalakkersuisut om de særlige udenrigs -, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland.13

Sikkerhedspolitik eller erhvervspolitik?

Siden beslutningen i 2016 har Arktis og Grønland været omdrejningspunkt for stigende politisk interesse. Mens Donald Trumps mislykkedes forsøg på at købe Grønland blot er toppen af isbjerget, udspiller der sig en kamp for at vinde terræn i det strategisk vigtige område mellem verdens stormagter.

Den danske strategi er at sikre, at Arktis forbliver et lavspændingsområde. Derfor kan det synes paradoksalt, at regeringen og et bredt flertal i folketinget netop har indgået et forlig, der afsætter 1,5 mia. til oprustning, uddannelse af værnepligtige i Grønland og bedre overvågning af Arktis

Imidlertid har mineprojektet også genaktualiseret uranspørgsmålets sikkerhedspolitiske aspekter. Særligt har investorkredsen i Greenland Minerals vakt opmærksomhed. Blandt investorerne finder man, udover det danske pensionsselskab Sampension, det kinesiske mineselskab Shenghe Resources Holding. Shenghe er den største investor med en ejerandel på 10,5 pct. og rygter har svirret om et tilsagn om opkøb af hele 60 pct. af Greenland Minerals, hvis projektet går igennem.

Det har fået kritikere til at spekulere i, om projektet er led i en kinesisk investeringsstrategi, der skal opretholde Kinas markedsmonopol på sjældne jordarter. Spørgsmålet blev allerede rejst i 2016 af medlem af folketinget for Inuit Ataqatigii Aaja Chemnitz Larsen i folketingets Grønlands-udvalg.14 Dengang mente udenrigsministeriet ikke, at der var grund til bekymring, så længe de indgåede aftaler stod til troende, og i en replik i Altinget i november afviste direktør for Greenland Minerals John Mair da også, at de kinesiske investorer planlægger at overtage styringen med minen.15

Kinas geopolitiske rolle har dog udviklet sig betragteligt siden debatten i 2016, og spørgsmålet er derfor, om udenrigsministeriet tolker uranudvindingen i Grønland som et erhvervspolitisk og dermed internt grønlandsk anliggende eller som et sikkerhedspolitisk anliggende.

Netop spørgsmålet om de sikkerhedspolitiske aspekter af udenlandske investeringer har fået Erhvervsministeriets bevågenhed. I december præsenterede Erhvervsminister Simon Kollerup et lovforslag, som pålægger myndighederne at screene udenlandske virksomheder af sikkerhedspolitiske hensyn. Forslaget, der nu er i høring, skal sikre regeringen hånd i hanke med udenlandske investorer med tætte bånd til en statslig aktør, der opkøber kritisk infrastruktur og foretager investeringer på baggrund af strategiske snarere end kommercielle hensigter.16

Lovforslaget understreger, at regeringen har blik for den tætte forbindelse mellem sikkerhedspolitiske og erhvervspolitiske spørgsmål, og mens erhvervspolitiske anliggender almindeligvis afgøres af det grønlandske selvstyre, er regeringen og et flertal i folketinget enige om at arbejde for at etablere en investeringsscreeningsordning, der screener for mulige sikkerhedsrisici som omfatter “alle tre rigsdele”. Der er derfor lagt op til, at loven også skal gælde “udenlandske direkte investeringer foretaget af en virksomhed hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, hvis udenlandske statsborgere eller virksomheder hjemmehørende udenfor Kongeriget Danmark har kontrol med eller betydelig indflydelse i denne”.

Spørgsmålet er derfor, om det bliver det grønlandske selvstyre eller erhvervsstyrelsen, der får det sidste ord om mineprojektet.

  1. ’Omstridt VVM-redegørelse accepteret af Miljøstyrelse, Sermitsiaq, d. 23. sep. 2020, www: https://sermitsiaq.ag/node/224426
  2. ‘Greenland Minerals: Vi har fået styr på VVM rapporten’, 31. marts 2020, Kalaallit Nunaata Radioa, www: https://knr.gl/da/nyheder/greenland-minerals-vi-har-fået-styr-på-vvm-rapporten
  3. ‘Opfordring til de grønlandske og danske regeringer og EU om at beskytte det grønlandske og arktiske miljø’, Nuuk, Narsaq, Qaqortoq, København, Aarhus, Amsterdam, Bruxelles og Berlin, d. 10. februar 2021, www: www.noah.dk/sites/default/files/inline-files/Erklaering_om_storskala_minedrift_og_olie-og_gasudvinding_i_Groenland.pdf
  4. ‘Mineprojekt vil øge CO2 udledning markant’, Sermitsiaq, d. 20 jan. 2021, www: https://sermitsiaq.ag/node/226759
  5. ‘Råstofekspert: Utroværdig rapport’, Sermitsiaq, d. 6. februar 2021, www: https://sermitsiaq.ag/chefredaktoeren-anbefalerraastofekspert-utrovaerdig-rapport
  6. ‘Canadian geologist raises questions about controversial Greenland mining project’, Radio Canada International, d. 8. jan. 2020, www: https://www.rcinet.ca/eye-on-the-arctic/2021/01/08/canadian-geologist-raises-questions-about-controversial-greenland-mining-project/?fbclid=IwAR3WseM7Yhz-vYw70P3voTzgGaXpg4MzbHAfpPMqPpSOktLS5qLjKC1nahg; ‘Kuannersuit-projektet i modvind’, Sermitsiaq, d. 16. jan. 2021, www: https://sermitsiaq.ag/kuannersuit-projektet-i-modvind
  7. ‘GREENLAND MINERALS SVARER PÅ SPØRGSMÅL FRA BORGERE OG MEDIER’, Greenland Minerals A/S, www: https://www.ggg.gl/dk/lokalsamfund/offentlig-horing/qa/
  8. ‘IA stormer frem i ny meningsmåling’, Kalaallit Nunaata Radioa, d. 12. feb. 2021, www: https://knr.gl/da/nyheder/ia-stormer-frem-i-ny-meningsmåling
  9. ‘Her er partiernes holdning til Kuannersuit-projektet’, Sermitsiaq, d. 30. jan. 2021, www: https://sermitsiaq.ag/partiernes-holdning-kuannersuit-projektet
  10. ‘Departementschef har valgt at stoppe’, Sermitsiaq, d. 30. aug. 2019, www: https://sermitsiaq.ag/departementschef-valgt-stoppe
  11. ‘Company Announcement, 2 July 2020’, Greenland Minerals ltd, www: https://wcsecure.weblink.com.au/pdf/GGG/02250811.pdf
  12. ‘Forstå det grønlandske urandrama på et minut’, Danmarks Radio, d. 8. jan. 2014, www: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-forstaa-det-groenlandske-urandrama-paa-et-minut
  13. ‘L 155 Forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale’, Folketinget, fremsat d. 30 marts 2016, www: https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L155/som_fremsat.htm
  14. ‘Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59’, Grøndlands-udvalget, d. 2. nov. 2016, www: https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/gru/spm/59/svar/1354848/1682404.pdf
  15. ‘Mineselskab svarer miljøforkæmpere: Jeres kritik er uden hold i virkeligheden’, Altinget Arktis, d. 9. nov. 2020, www: https://www.altinget.dk/arktis/artikel/mineselskab-svarer-miljoeforkaempere-jeres-kritik-er-uden-hold-i-virkeligheden
  16. ‘Regeringen vil have hånd i hanke med udenlandske investeringer i Danmark’, Erhvervsministeriet, d. 14. dec. 2020, www: https://em.dk/nyhedsarkiv/2020/december/regeringen-vil-have-haand-i-hanke-med-udenlandske-investeringer-i-danmark/