Mette Frederiksens klimatale til nationen

Flere har kaldt Coronakrisen for en fremkaldervæske, der blotlægger brudlinjer og konflikter i vores samfund. Siden Mette Frederiksens pressemøde d. 11. marts, hvor Danmark blev lukket som reaktion på coronavirussen, har mange efterspurgt en lignende reaktion på den mindst lige så alvorlige udfordring, som vi stadig har hængende over os: Global opvarmning.

Eftertryk er kommet i besiddelse af statsministerens tale, som den kunne have lydt, hvis fokus havde været et andet. Tak til Klaus Brix for at tilvejebringe dette indblik i regeringens svar på en af tidens største udfordringer.

Af Klaus Brix

— Velkommen til pressemødet —

Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle.

Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden. At vi sammen viser det samfundssind, som Danmark er rundet af.

Før jeg når til det, vil jeg indlede om den situation, vi ser ind i, og baggrunden for den.

Da vi stod her i går, var langt de fleste mennesker i det globale syd påvirket af den globale opvarmning.

I dag er der allerede endnu flere. Der er tale om en eksponentiel stigning.

Konsekvenserne ses også i vores del af verden. De vil hurtigt blive mere tydelige og graverende. Klimaforandringer skaber tørke og oversvømmelse. Driver folk på flugt. Luftforurening slår millioner af mennesker ihjel hvert eneste år. Sult bliver til ustabilitet og krig.

De humanitære katastrofer bliver stadig mere omsiggribende. Flere mennesker presses sammen på mindre og mindre plads, og vi har allerede set, hvad det kan føre med sig i form af sygdomme og udbrud af epidemier.

Konsekvenserne af klimaforandringer spreder sig ekstremt hurtigt.

Jeg vil godt understrege: Dette er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie.

Det er virkeligheden i lande, som de fleste af os kender. Hvor mange af os har været på besøg.

Vi har som myndigheder, borgere og land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre: Vi skal undgå, at klimaforandringerne bliver for store og ukontrollable.

Derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde konsekvenserne af den globale opvarmning. Vi har en stor forpligtelse til at hjælpe de mennesker, som lider mest og samtidig er dem, der er mindst skyld i krisen: Vi må vise solidaritet med det globale syd.

Vi har bevæget os videre til næste fase i den globale opvarmning. De såkaldte tipping points er begyndt at spille ind. Nu er det ikke længere et spørgsmål om at undgå forandringer til det værre. Nu handler det om at afbøde og tilpasse os.

Derfor skal vi tage stærkere midler i brug.

Det kan kun lykkes, hvis vi gør det i fællesskab. Vores adfærd er afgørende. Vi må alle sammen være klar over situationens alvor.

Den videnskabelige analyse kender vi allerede. Der er kun én ting, der beviseligt virker: at skære drastisk ned på vores CO2-udledning.

Det skal vi stå sammen om. Men på en anden måde, end vi plejer.

Der er mange vaner og normer, vi skal have gjort op med. Vi kommer alle sammen til at skulle ændre i vores livstil. Mange af os flyver steder hen, hvor andre transportmidler er tilgængelige. Mange danskere spiser kød hver dag, selvom vi kender klimaaftrykket fra landbrugets produktion. En virksomheds succes måles stadig først og fremmest på vækst og overskud, selv når vi ved, at mange industriers og branchers produktion kan være skadelig for miljøet.

Nu skal vi stå sammen ved at holde op med at gøre disse ting. Vi får brug for offervilje.

Vi skal hellere handle i dag end fortryde i morgen. Vi skal sætte ind, hvor det virker. Dér, hvor der produceres mest CO2. Vi skal indføre helt nye vaner, der målrettet får bugt med den uholdbare udledning af drivhusgasser.

For Danmarks vedkommende er det især i landbruget, i transportsektoren og i byggeriet. Vi er heldigvis godt med, når det kommer til produktionen af el, men selv her er der stadig meget, der kan gøres bedre.

Alle vil blive berørt, alle offentlige institutioner og organisationer, alle daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Såvel som private husholdninger. Hos hver enkelt af os, der bidrager til et uholdbart forbrug af ressourcer.

Kort sagt alle steder, hvor der bruges elektricitet, hvor der indtages kød, og hvor vi transporterer os med transportmidler, som drives af fossile brændstoffer eller sort elektricitet.

Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder. Vi anlægger et forsigtighedsprincip.

Derfor tager vi følgende skridt:

Alle offentlige arbejdspladser forpligtes til fra dags dato at arbejde på en grøn omstilling. Dette vil fra nu af have absolut højeste prioritet.

Dette stop indebærer, at al unødig transport – især flytrafikken – sættes i bero, og der, hvor det er umuligt, vil der med det samme blive investeret i grønne alternativer.

Vigtigst er vores spisevaner. Startende fra på fredag bliver alle kantiner og madleverancer i det offentlige vegetariske. Kødproduktion er en af de største kilder til forurenende drivhusgasser. Den er tilmed en rugekasse for dødelige virusser.

Alle private institutioner, foreninger, trossamfund mv. opfordres kraftigt til at gøre det samme.

Vi ved, at den grønne omstilling for den enkelte kan virke som noget, der mest handler om teknologisk innovation, grønne afgifter og forbrugs- og transportvaner.

Men det er noget, der kommer til at berøre alle dele af vores samfund.

En anden meget vigtig faktor ved den situation, vi står i, er, at både effekterne af den globale opvarmning og omstillingen til et mere bæredygtigt samfund nemt kan komme til at ramme skævt. Også inden for Danmarks grænser.

Det er dem, der i forvejen har det sværest, der vil komme til at lide mest, hvis vi ikke alle står sammen. Og i vores omstilling bliver vi nødt til at tage midler, som større omfordeling i brug, så en dyr omstilling ikke kommer til at gå ud over dem, der allerede kæmper dagligt for at holde sig oven vande økonomisk. For samtlige afgifter, vi foreslår, vil vi derfor kompensere lavtlønsgrupper med en målrettet grøn check.

Det er afgørende, at vi får alle med i omstillingen, og at vi tager os ekstra godt af dem, der i forvejen har det svært.

Vi skal have et opgør med den uhæmmede forbrugskapitalisme. Fremadrettet vil det aftryk, der bliver sat i form af CO2-udledning og miljøforurening blive lige så vigtigt et parameter som økonomisk vækst. Vi vil snart lancere et nyt grønt BNP, der vil bære tydeligt præg af dette.

Vi må væk fra den forestilling, at vores livskvalitet udelukkende er afhængig af uendelig vækst.

Det er netop det overdrevne og kortsigtede forbrug, der er problemet.

Noget andet, vi heller ikke må glemme, er vores læringsinstitutioner. Børn og unge skal forstå, at dette er alvor. Også her vil der blive implementeret grønne tiltag. Klimaet vil i endnu højere grad komme på skoleskemaet end før.

Samtidig er det især de unge, der har vist sig at være nogle af de mest modige og initiativrige, når det kommer til den grønne omstilling. Det viser de unges klimastrejker, som har gjort et stort indtryk. Dem har vi i regeringen lyttet til.

Uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at forstå, hvilke sammenhænge vi indgår i. Men det er også her, vi bliver formet. Derfor er det så vigtigt, at vi gentænker uddannelsessystemet.

Vi skal ikke længere udelukkende uddanne de unge med øje for, at de skal implementeres på et arbejdsmarked, der handler om økonomisk optimering og effektivisering.

De skal også lære, at det at være menneske handler om at tage vare på det fællesskab og det miljø, man er en del af – vi kunne kalde det et grønt samfundssind.

Det hele vil selvsagt ikke være på plads fra dag ét. Derfor appellerer jeg allerede nu til tålmodighed.

Der er meget, vi skal vænne os til.

At ingen har ret til at blande sig i din levevis, er ikke længere nogen gyldig undskyldning for ikke at tage ansvar for det fællesskab, du er en del af. Hverken lokalt eller globalt.

Vi skal huske på, at alternativet – ikke at gøre noget – er langt værre. Det håber jeg på, at der vil være forståelse for. Det er jeg overbevist om, at der vil være. For danskerne har før udvist ansvarlighed og samfundssind. Det skal vi gøre igen.

Normalt ville en regering ikke gå ud med så indgribende tiltag uden at have klare bud på løsningerne.

Men vi står i en ekstraordinær situation.

Der rejser sig mange og relevante spørgsmål. Hverken jeg selv eller myndighederne har alle svar endnu.

Jeg vil også sige det helt ærligt: Vi kommer ikke igennem det her uden omkostninger. Virksomheder vil opleve tab. Nogle vil miste deres arbejde.

Regeringen vil gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne både for virksomheder og lønmodtagere. Vi er i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst.

Erkendelsen af, at markedet ikke kan klare udfordringen uden statens indgriben, og at vi har brug for klar og tydelig politisk regulering for at overkomme klimaforandringerne, er efterhånden så velunderbygget, at vi tør foreslå mere drastiske skridt.

Lad os vise, hvad vi kan, når det gælder.

Meget af løsningen på det, vi står over for, hviler på almindelige borgeres skuldre.

Jeg har til aften holdt møde med Folketinget om hastelovgivning på en række områder. Der er fuld opbakning til, at vi skal have de nødvendige redskaber klar hurtigst muligt.

Det er summen af de små individuelle og store kollektive tiltag, der er en del af løsningen på klimakrisen.

Jeg er klar over, at det vi beder danskerne om i dag, er store og indgribende ting.

Vi gør det, fordi det har effekt. Vi må ikke gå i panik.

Vi skal hjælpe hinanden. Vise overskud – tænke på andre. Særligt på dem, som er udsatte.

Vi står på ubetrådt land i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før.

Kommer vi til at begå fejl?

Ja.

Kommer jeg til at begå fejl?

Ja.

Jeg får brug for jeres tålmodighed. Udmeldingen i dag bliver ikke det sidste initiativ fra myndighedernes og regeringens side.

Vi skal alle gøre alt, hvad vi kan for at passe på verden og på hinanden. Og vi begynder nu.

Print Friendly, PDF & Email