Dokumentation: Centrale observationer i de månedlige OSCE-rapporter om Kosovo-konflikten

Af Uffe Kaels Auring

Nedenfor følger en gennemgang af de centrale observationer, som OSCE-observatørmissionen i Kosovo (“Kosovo Verification Mission”) indrapporterede til FN. Observatørerne virkede fra oktober 1998 til marts 1999 og nåede at udfærdige seks rapporter, inden de trak sig ud d. 20. marts 1999 pga. NATO’s bombekampagne, der blev skudt i gang fire dage senere.

1. I perioden fra våbenhvilens indtræden i oktober til december 1998 foretog serberne en markant, men ikke fuldstændig tilbagetrækning af deres styrker; mens kosovoalbanske paramilitære grupper (primært Kosovos Befrielseshær, KLA) indtog de områder og befæstninger, som serberne forlod.

    • Antallet af serbiske politi- og hær-styrker reduceres markant.1
    • Serbiske styrker forlader eller nedlægger talrige checkpoints og befæstninger,2 men fastholder andre, som primært bemandes af serbisk politi.3 Især fastholdes checkpoints på hovedveje. Militære styrker holder sig ofte i baggrunden; deres tilstedeværelse er ”diskret”, men ”mærkbar”.4 En del serbiske styrker tilbagetrækkes ikke.5
    • Den delvise serbiske tilbagetrækning får mange fordrevne til at vende hjem.6
    • KLA’s fremmarch og befæstninger af tidligere serbiske positioner7 virker hæmmende på den serbiske tilbagetrækning,8 fremprovokerer enkeltstående serbiske modaktioner9 samt – hen imod slutningen af december 1998 – et generelt forøget politiberedskab mhp. at afværge yderligere KLA-fremrykning.10 Som reaktion på de paramilitæres fremfærd ophører den serbiske tilbagetrækning i december 1998.11
    • De paramilitæres fremfærd efter våbenhvilens indtræden tolkes af OSCE-observatørerne som vidnesbyrd om, at de har til hensigt at optrappe kampen.12
    • Helt op til NATO-interventionen fortsætter KLA med at konsolidere sig i de områder, de serbiske styrker har forladt.13
    • Den serbiske side tilskrives ikke en intention om at fortsætte eller optrappe konflikten.

2. I perioden fra oktober 1998 til marts 1999 benyttede den jugoslaviske hær i stigende omfang tungt skyts mod KLA (tanks, artilleri, mortergranater), hvilket forårsagede fordrivelser af de berørte beboere og store ødelæggelser i KLA-befæstede landsbyer.14

    • Serbiske hærstyrker beskyder udelukkende KLA-kontrollerede landsbyer.15
    • Serbernes operationer mod KLA-højborge og -positioner i landsbyer medfører i perioden, at titusindvis af mennesker fordrives.16 Fordrivelser tilskrives også tilstedeværelsen af ”stridigheder”.17
    • De serbiske styrker bruger uforholdsmæssig magt.18

3. Den serbiske hær forøgede sin tilstedeværelse, især i provinsens grænseområder, hen imod slutningen af marts 1999.19

4. Med undtagelse af perioden omkring slutningen af december 1998 til januar 1999 var der generelt ikke større sammenstød mellem de serbiske styrker og de paramilitære kosovoalbanere.20 Den væbnede konflikt beskrives som lavintensiv.21

5. I perioden fra september 1998 til marts 1999 er KLA’s aktioner fortrinsvis og i stigende grad rettet mod serbisk politi og civile serbere samt kosovoalbanere.

    • Kosovoalbanske paramilitære bortfører hundredvis af serbere og kosovoalbanerne, især serbiske politifolk og civile samt kosovoalbanere, der opfattes som kollaboratører.22 Serbiske styrker tilskrives ikke ansvar for bortførelser.
    • Kosovoalbanske paramilitære udfører adskillige attentater på serbiske politifolk23 og enkelte politikere.24 Angrebene mod serbisk politi stiger kraftigt i marts 1999.25
    • KLA udfører adskillige drab på civile serbere og kosovoalbanske ”kollaboratører”.26
    • De serbiske sikkerhedsstyrker tilskrives ikke målrettede drab på civile i nogen af rapporterne.

6. Igennem hele perioden fra november 1998 til slut-marts 1999 er de serbiske voldshandlinger et svar på aktioner fra kosovoalbanske paramilitære.

    • Sammenstød mellem KLA og serbiske styrker er gennemgående udløst af KLA-angreb.27
    • KLA beskrives i rapporterne konsekvent som den aktive part, der ”provokerer” uden selv at være ”provokeret”; de serbiske styrker agerer altovervejende reaktivt.28 KLA’s provokationer bliver stadigt hyppigere hen over perioden.

7. Individuelle drab på både serbiske og kosovoalbanske civile samt terrorangreb i byområder forekommer med stigende hyppighed hen over perioden. Gerningsmændene bag disse angreb er stort set altid uidentificerede, og det vides ikke, om der ligger politiske eller kriminelle motiver bag.29 Ofrene for sådanne drab udgør størstedelen af konfliktens ofre.30

    • Langt størstedelen af ofrene for drabene udført af ukendte gerningsmænd er kosovoalbanere.31
    • En enkelt massakre finder sted i perioden i Racak, hvor 45 kosovoalbanere dræbes d. 15. januar 1999 af uidentificerede gerningsmænd.32

8. KLA siges ”angiveligt” at stå bag en stigning i drab på civile i perioden fra 24. dec. 1998 til 10. jan. 1999.33

9. Ingen af parterne overholder oktober-våbenhvilen. Det indikeres, at de enkelte brud på våbenhvilen fortrinsvis skyldes KLA’s angreb på serbisk politi.34

 

Referencer

12. nov.-rapport (1998), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/12.-nov.-1998-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

4. dec.-rapport (1998), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/4.-dec.-1998-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

24. dec.-rapport (1998), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/24.-dec.-1998-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

30. jan.-rapport (1999), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/30.-jan.-1999-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

26. feb.-rapport (1999), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/26.-feb.-1999-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

17. mar.-rapport (1999), er online her: https://www.eftertrykket.dk/wp-content/uploads/2019/03/17.-mar.-1999-Report-of-the-Secretary-General-pursuant-to-SC-resolutions.pdf

  1. 12. nov.-rapport, sek. 14, Annex I, sek. 6
  2. 12. nov.-rapport, sek. 14
  3. 4. dec.-rapport, sek. 5
  4. 4. dec.-rapport, Annex I, sek. 3
  5. 4. dec.-rapport, sek. 23
  6. 4. dec.-rapport, sek. 8
  7. 12. nov.-rapport, sek. 14; 4. dec.-rapport, sek. 4
  8. 12. nov.-rapport, Annex I, sek. 6
  9. 4. dec.-rapport, sek. 25; 24. dec.-rapport, sek. 13
  10. 24. dec.-rapport, sek. 14
  11. 24. dec.-rapport, Annex I, sek. 6
  12. 12. nov.-rapport, sek. 13; 4. dec.-rapporten, sek. 38
  13. 26. feb.-rapport, s. 13
  14. Eks. 26. feb.-rapport, s. 4-5, 12-13
  15. Eks. 20.-mar.-rapport, s. 5
  16. 12. nov.-rapport, Annex I, sek. 2, sek. 7; 26. feb.-rapport, s. 4-5, 12-13; 20. mar.-rapport, s. 4, 10
  17. 17. mar.-rapport, sek. 25
  18. 30. jan.-rapport, sek. 32; 26. feb.-rapport, s. 12
  19. 20. mar.-rapport, s. 4
  20. 4. dec.-rapport, sek. 7; 26. feb.-rapport, s. 4
  21. 24. dec.-rapport, Annex I, sek. 1
  22. 4. dec.-rapport, sek. 12; 24. dec.-rapport, sek. 16, Annex I, sek. 5; 26. feb.-rapport, s. 4-5, 13; 17. mar.-rapport, sek. 17-18; 20. mar.-rapport, s. 12
  23. 24. dec.-rapport, sek. 11; 26. feb.-rapport s. 4-5; 20. mar.-rapport, s. 4, 10
  24. 24. dec.-rapport, sek. 12
  25. 20. mar.-rapport, s. 10-11
  26. 30. jan.-rapport, sek. 8; 26. feb.-rapport, s. 5; 17. mar.-rapport, sek. 6; 20. mar.-rapport, s. 5, 12
  27. 4. dec.-rapport, sek. 21; 26. feb.-rapport, s. 4-5, 12-13
  28. 4. dec.-rapport, sek. 25, sek. 38, Annex I, sek. 21; 24. dec.-rapport, sek. 2; 11. jan.-update; 30. jan.-rapport, sek. 16, sek. 32; 26. feb.-rapport, s. 12-13; 20. mar.-rapport, s. 4; 17. mar.-rapport, sek. 33
  29. 30. jan.-rapport, sek. 8; 26. feb.-rapport, s. 4-5; 17. mar.-rapport, sek. 6-13
  30. 17. mar.-rapport, sek. 5
  31. 30.-jan.-rapport, sek. 8-10; 17. mar.-rapport, sek. 6-13
  32. jan.-rapport, sek. 11
  33. UN High Commissioner for Refugees: “UN Inter-Agency Update on Kosovo Humanitarian Situation Report 76”, 11. jan. 1999. www: https://reliefweb.int/report/albania/un-inter-agency-update-kosovo-humanitarian-situation-report-76
  34. feb.-rapport, s. 12