Behagelig ignorance – om mørklægningen af de civile ofre for Danmarks krige

Tema: I krigens vold

Eftertryk bringer i dag et realistisk og derfor kritisk tema om krig og terror. Temaet består af tre veldokumenterede korrektiver til den ønsketænkning og virkelighedsforvanskning, der kendetegner den dominerende debat og dækningen af Danmarks krigsdeltagelse.

1. Uffe Kaels Auring: Et radikaliseret partnerskab: Vesten og islamismen

2. Nicholas Buhmann-Holmes: Behagelig ignorance – om mørklægningen af de civile ofre for Danmarks krige

3. Jarl Sidelmann: Det er dokumenteret: Vores krige afføder terror. 1. del: Irak


Af Nicholas Buhmann-Holmes

I december 2016 udgav NGO’en Airwars en rapport, der kritiserede Danmark for ikke nærmere at oplyse, hvor og hvornår man bombede i Syrien og Irak i krigen mod Islamisk Stat.1 Airwars har fået en del opmærksomhed for at være den ikke-statslige organisation, der mest detaljeret følger den amerikansk ledede koalitions luftkrig mod Islamisk Stat, der har stået på siden sommeren 2014. Problemet ved, at Danmark ikke i højere grad gav oplysninger om sine flybombninger, var, at det gjorde det praktisk talt umuligt for civile eller NGO’er at samle beviser mod de regeringer, der var ansvarlige, når civile blev ramt. Ville man have undersøgt, hvorvidt et dansk fly var skyld i skader på civile, ville eneste måde således være at indgive en klage til koalitionen, der så skulle efterforske sig selv.

Det er ifølge koalitionen det enkelte lands ansvar at udbetale erstatning til civile for de skader, bomberne forvolder. Hvis forurettede civile endelig ville føre sag mod Danmark, skulle de både bevise, at Danmark stod bag angrebet, og at angrebet var imod krigens ikke forfærdeligt restriktive love. Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing har tidligere kaldt det ”stort set umuligt at løfte en sådan bevisbyrde”.2

Airwars-rapporten, der kritiserede Danmark, blev ikke nævnt en eneste gang i danske medier. Dét er en historie i sig selv og fortæller en del om den ligegyldighed, der hersker i forbindelse med Danmarks udenlandske militæroperationer. Ligegyldigheden strækker sig fra det stærkt begrænsede mediefokus til den ikke-eksisterende offentlige debat og ses allermest tydeligt i den måde, hvorpå offensiv krigspolitik ganske udramatisk har manifesteret sig som gennemgående politiske træk hos partier fra SF til Dansk Folkeparti. Dagbladet Information har i flere omgange beskæftiget sig med de danske F-16-flys missioner og var også medvirkende til, at Danmark rent faktisk begyndte at nævne, hvilken irakisk provins man bombede i. Men også denne avis opgav efterhånden de nærmere undersøgelser, sandsynligvis – og paradoksalt nok – fordi de tilgængelige informationer var mere end utilstrækkelige.

Minimal interesse og sparsomme informationer kan også forklare, at der heller ikke er skrevet en egentlig tilbundsgående analyse af Danmarks F-16-engagement i Irak og Syrien. Det samlede missionsforløb er i stedet sivet stille og roligt igennem den politiske debat som en naturlig del af den efterhånden veletablerede danske krigspolitik. Det er værd at åbne debatten og sætte fokus på de sammenlagt godt halvandet år, Danmark fløj missioner sammen med koalitionen, og den markante uoverensstemmelse, der ses mellem de officielle krigsformål og den konkrete krigsførelse. Det officielle formål, der indledningsvis blev brugt for at legitimere krigen, var ifølge daværende udenrigsminister Martin Lidegaard at ”beskytte civilbefolkningen [i Irak] mod alvorlige overgreb”. Missionens profil var altså indledningsvis mere af humanitær end af sikkerhedspolitisk karakter. Kristian Jensen supplerede sidenhen, at ”Islamisk Stats tilstedeværelse” var ”en trussel mod danskernes sikkerhed og hverdag”.3

Men dette formål – beskyttelse af irakiske, danske og senere syriske civile – ligner ikke det formål, der dirigerede militæroperationerne. I stedet ser det ud til, at en række andre hensyn gjorde sig mere gældende. Et af de mest interessante handler om olie med danske forbindelser.

Hvilke civile?

Ved ikke at oplyse præcise stedsangivelser for, hvor man bombede, var Danmark ifølge Airwars på linje med bl.a. Saudi-Arabien og Bahrain og langt bag koalitionspartnere som USA og Storbritannien, når det kom til militær transparens. Når mørklægningen ikke er blevet en større nyhed i Danmark, kan det skyldes, at manglen på oplysninger netop gør spørgsmålet om dræbte civile hypotetisk. Da Airwars selv kontaktede det danske embedsværk om den manglende gennemsigtighed, var svaret, at oplysningerne blev tilbageholdt pga. faren for propaganda fra fjendens side.4

Tilbage står, at eventuelle civile dræbt af danske fly er spekulationer. Det er dog spekulationer på et vist grundlag. For det første ved vi fra bombemissioner i Afghanistan, at der i gennemsnit er én civil dræbt for hver 11.-14. bombning.5 Dronekrigene har ifølge officielle amerikanske tal kostet ét civilt liv for hvert 7. angreb6 ­– i realiteten nok betydeligt højere.7 Forsvaret har tidligere selv beskrevet, at de missioner i Irak og Syrien, som danske fly medvirkede i, foregik i ”beboede områder”.8 Altså er risikoen for civile tab alt andet lige ikke mindre end i Afghanistan og dronekrigene i Pakistan, Yemen og Somalia, hvor krigshandlingerne i stedet ofte er foregået i mere tyndt befolkede områder. Derfor må tilsvarende drabsprocenter som minimum forventes at gælde for tilfældet Irak og Syrien. Bruger man civile tab-per-bombning-rationen fra Afghanistan (den pæneste af statistikkerne) og Airwars’ optælling på 258 danske bombninger i Irak, får man antallet af civile dræbt af danske fly til mellem 18 og 23.9

Bruger man i stedet Airwars’ data for det samlede antal civile, der er dræbt i koalitionens bombeangreb, fås et højere tal, der også dækker Syrien. Da Danmark trak sine fly hjem, var cirka 1.950 civile med en vis sandsynlighed blevet dræbt af koalitionen. Danmark havde med sine 258 bombninger i Irak stået for godt 2,6 pct. af de ca. 10.000 bombeangreb i landet. Hvis vi regner med, at tallet er proportionelt for Danmarks indsats under hele missionen, kunne man altså tænke sig, at Danmark også var ansvarlig for 2,6 pct. af de samlede civile tab. Herved fås et tal på godt 50 civile dræbt af danske fly.10

Alt dette er spekulationer, som rammer Danmark, når man er så karrig med oplysninger. Eller, rettere sagt, spekulationer, der ville ramme Danmark, hvis ikke en larmende ligegyldighed gjorde sig gældende hos alt fra de største danske medier til det samlede Folketing (med delvis undtagelse af Enhedslisten). En enkelt gang var Forsvaret selv ude at underrette om mulige civile tab ved et angreb. Den efterfølgende interne undersøgelse viste dog ifølge Forsvaret selv ingen tegn på, at civile var blevet ramt.11 Det er muligt – om end usandsynligt – at dette skulle være eneste gang, danske kampfly har været vidende om risikoen for at have dræbt civile under missioner. Det er som med alle andre militærorganisationer værd at have sin skepsis, når det gælder det danske forsvar, der bl.a. flere gange har haft svært ved at oplyse om, hvor mange fanger man har taget i Irak og Afghanistan.12

Når Forsvarets embedsværk pga. faren for ”propaganda” ikke mener det forsvarligt at give præcise stedsangivelser for sine bombninger, der vil kunne sikre civile på jorden bare et halmstrå af beviser mod koalitionen, må man spørge sig selv, om Forsvarets og Forsvarsministeriets ledelse egentlig har de irakiske og syriske civiles bedste for øje.

Danmark udskiftede over vinteren kampflyene med specialtropper. En ny militærprocedure iværksat sidst i Barack Obamas præsidentperiode og fortsat under Trump-regeringen har ifølge Airwars betydet en stigning i civile tab på mere end 90 pct. bare siden årsskiftet.13 Mindst 4.000 civile er nu ifølge organisationen dræbt af koalitionen, mens koalitionen selv mener, at tallet er på omkring 480.14 Danmark flyver ikke længere missioner, men stiller stadig et radarbidrag til rådighed for flymissionerne, mens man altså også støtter den overordnede mission med bl.a. specialtropper.15

Så vidt vides har koalitionen ikke givet nogen form for kompensation til sårede eller dræbtes familier, og kun to gange er der givet kondolencebetaling.16 Drabene på civile har altså været totalt uden konsekvenser for de krigsførende stater. En nylig intern undersøgelse fra det amerikanske militær viste, at man i marts dræbte over 100 civile ved et angreb i Mosul. Men, som man rapporterede, så ”kunne man ikke have forudset”, at de civile ville være til stede netop der.17 Altså begik man blot en fejl, og det er jo som bekendt menneskeligt at fejle. Der er altså intet at komme efter – mindst af alt moralsk. Man kan næppe forestille sig, at samme logik ville blive brugt ift. Ruslands bombardementer i Syrien.

Hvilken legitimation?

Det er værd at spørge, hvad den egentlige legitimation for den stadigt mere blodige krig mod Islamisk Stat egentlig er. Dermed også, hvilket grundlag Danmarks engagement kan forsvares på.

Drab på civile efterlader et afsindigt legitimationsansvar hos de skyldige, i dette tilfælde først og fremmest de ansvarlige politikere. I den indledende folketingsbeslutning om Danmarks militære bidrag fremhævede daværende udenrigsminister Martin Lidegaard beskyttelsen af den irakiske civilbefolkning. Senere begrundede han missionerne med nødvendigheden af at undgå ”frygtelige humanitære konsekvenser for irakerne”. For hans efterfølger på posten, Kristian Jensen, var begrundelsen nærmere rettet mod hjemmefronten: ”Vi har set dem gennemføre terror i Belgien og i Paris og så langt væk som Californien. Derfor er vores svar at få fjernet truslen.”

Hvis legitimiteten søges i beskyttelsen af os selv, Danmark og danske civile, har man en meget dårlig sag. PET forhøjede således med al selvfølgelighed terrortruslen mod Danmark, da man gik ind i kampen mod Islamisk Stat.18 Og ingen vil næppe heller mene, at terrortruslen mod Danmark i dag er mindre, end før man indledte den såkaldte krig mod terror. Selv Kristian Jensen har erkendt, at det ”er klart, at når vi presser [Islamisk Stat] militært, så forsøger de at reagere. Derfor er der i en periode en forhøjet trussel mod Europa”.19 En grafik over terrorangreb globalt giver da også ganske udmærket fingerpeg om, at krigen mod terror har medvirket til at fremavle netop – terror.


Note: Global terrorism index 2016, Institute for Economics and Peace, 2016: http://economicsandpeace.org/wp-content/uploads/2016/11/Global-Terrorism-Index-2016.2.pdf

Det kan altså ikke være i danske civiles interesse, at man har fortsat krigen i Irak og Syrien.

Følger man den overordnede trend fra Irak-krigens start i 2003, synes yderligere krig heller ikke at være i irakiske civiles interesse. En undersøgelse af droneprogrammets effekt i Pakistan viser også, at amerikanske angreb korrelerer med efterfølgende stigende antal terrorangreb.20 Og skulle man have lyst til at lytte til terroristerne selv, så peger disse da også på vestlige militærengagementer som hovedmotiverne bag deres angreb i Europa og USA.21

Med til historien om begrundelsen for krigen mod Islamisk Stat hører dog beskyttelsen af yazidi-befolkningen, der tilbage i 2014 var under angreb fra IS. Det ser ud til, at koalitionen forhindrede udsultning af op mod 50.000 yazidier på Sinjar-bjerget. Bjerget var omringet af Islamisk Stat-krigere, der allerede havde slået flere end 2.000 yazidier ihjel.22 At man få dage efter de succesfulde angreb på IS glemte alt om de yazidier på bjerget, der ikke var stærke nok til at vandre tilbage til deres hjem, er dog også en del af historien. Obama aflyste evakueringen af folk på bjerget pga. de ”stærkt forbedrede” betingelser for yazidierne. Samtidig med den aflyste evakuering anså civile yazidier og en kurdisk guvernør situationen for de tilbageværende yazidier som ganske alvorlig. Der var primært tale om ældre og børn, og forsyningerne – specielt vand – var langtfra tilstrækkelige.23

Det var bemærkelsesværdigt, at man i stedet for at sikre evakueringen af de mennesker, man angiveligt forsøgte at redde, brugte anledningen til at ekspandere militært. Fra august til september 2014 udviklede krigen mod IS sig fra en ”begrænset” luftkrig til en ”udvidet strategi”.24  Det er også bemærkelsesværdigt, at man samme sommer ikke viste interesse for Israels omfattende overgreb på civile i Gaza, og at man ikke havde vist samme interesse for civile irakere det foregående årti.

Som det gælder andre vestlige militæroperationer, er det også her oplagt at påpege, at der var andre kalkuler med i beslutningen om at gå i krig end det officielle formål om beskyttelse af civile. Og ganske rigtigt var det da også, da IS for alvor truede oliefelterne i og omkring Kurdistan, at Vestens humanitære ånd blev vakt. For Danmarks vedkommende var det selvfølgelig især Mærsks interesser, man bekymrede sig for, da IS i midten af juni 2014 nærmede sig Mærsks olieaktiviteter.25 Olieaktiviteterne måtte helt stoppe en kort overgang, men efter USA’s indtræden – og cirka samtidig med Danmarks indtræden i krigen – kunne Mærsk igen åbne op for produktionen.26 Sammenhængen mellem den danske stats aktiviteter og Mærsks interesser er en længere sag, der ikke kan udredes her. Blot skal det med, at Mærsk i 2015 gav fire mio. kroner til en række udvalgte partier, og at firmaet så sent som sidste år underskrev en kontrakt med det amerikanske militær på ca. 15 mia. kroner.27

Det er altså et mudret billede, der møder én, når man går grundlaget for krigen mod Islamisk Stat igennem. Her ses påvirkningen fra store olieinteresser sammen med det, der ligner over 4.000 irakiske og syriske civile dræbte, der ingen mulighed har for at søge retfærdighed over for koalitionen. Grundlaget for at hævde, at krigen mod Islamisk Stat har beskyttelsen af civile som hovedmål, er altså svagt. Derfor er der også et betydeligt grundlag for at kritisere krigen meget hårdere.

Apati, nazister og business as usual

Grundlaget for at tvivle på, om beskyttelsen af civile har vejet tungt i beslutningen om at gå krig, bliver endnu større, når der ses på alle de ganske oplagte, men ignorerede alternativer til krig. For det første kunne man gøre noget så simpelt som at hjælpe de civile, der flygter fra det område, hvor Danmark og koalitionen bomber – altså de civile, man angiveligt forsøger at hjælpe. I stedet gør man det præcis modsatte. Danmark har udmærket sig ved slet ingen flygtninge at tage gennem EU’s fordelingssystem, der skulle hjælpe Grækenland og Italien.28 Og behøver man at nævne, at befæstningen af Europas grænser har betydet, at over 5.000 flygtninge druknede alene i 2016?29 Det virker næsten unødvendigt at nævne, men tænk over, hvor let og med hvor få ressourcer man kunne have reddet tusinder af menneskeliv i Middelhavet, sammenlignet med de ressourcer, man siden 2014 har brugt på at dræbe mennesker i Irak og Syrien.

Et andet oplagt alternativ kunne være at stoppe mængden af våben, der flyder til Mellemøsten. Det er selvfølgelig ikke et afprøvet alternativ. Våbenaftalen mellem Obama-regeringen og Saudi-Arabien, der kan løbe op i over 700 mia. kr.,30 ligner en absurditet, hvis vi skal tro på det amerikanske efterretningsvæsens udsagn om, at saudierne direkte har støttet Islamisk Stat.31 Det er selvfølgelig kun en absurditet, så længe vi tilskriver USA, Danmark og resten af koalitionen ædle motiver såsom beskyttelse af civile. Opfatter vi i stedet USA og Danmark som stater, der er drevet af egeninteresse, så giver det ganske god mening, at man følger de veje, der giver bedst mulighed for at fremme økonomiske og strategiske interesser.

Et sidste og mere gennemgående alternativ kunne være et opgør med uligheden i Mellemøsten, en region, Thomas Piketty har kaldt ”den mest ulige på planeten”.32 Også dette alternativ virker langt fra at blive realiseret. Dertil er de økonomiske og magtpolitiske interesser blandt velhavere og regeringer i Europa, USA og Mellemøsten for store i at fastholde den nuværende orden. Her tænkes bl.a. på vigtigheden af USA’s militærbaser i Mellemøsten og handelsaftalerne mellem USA og Golf-staterne, i særdeleshed Saudi-Arabien. Og selvom Danmark ikke direkte kan rette op på ulighederne, er det alligevel oplagt, at Danmarks erhvervsfremstød i Saudi Arabien og Qatar ikke medvirker til at mindske økonomiske eller politiske uligheder i regionen.33 Senest har det vist sig, at der er givet tilladelser til salg af overvågningsteknologi til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.34

I stedet virker tankevirksomheden til at være gået i stå. Helt absurd giver folketingspolitikere som Henrik Dahl os besked på, at salafisme skal ”bekæmpes, som vi bekæmpede nazismen”.35 Præcis hvilken forståelse Henrik Dahl har af 2. Verdenskrig, der gør en gentagelse ønskværdig, eller hvorledes han ville redegøre for krigen mod terrors hidtidige succeser her 15 år efter begyndelsen, lader vi stå. I stedet kan udsagnet ses som et billede på, hvad Islamisk Stat repræsenterer i debatten: den perfekte fjende – drabsmand, voldtægtsmand, muslim. Bevidstheden om, hvad Danmark egentlig foretager sig og hvorfor, er gået fuldstændig tabt i det ensporede fokus på Islamisk Stats forfærdeligheder. Civile drab er på forhånd indregnet som et forventeligt, nødvendigt, acceptabelt onde ved terrorbekæmpelse. Et tidligere lige så absurd indslag i denne politiske tankeløshed var, da Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i slutningen af 2015 erkendte, at Danmark ingen plan havde for Syrien, og at han heller ikke kunne få øje på USA’s plan.36 Alligevel stemte alle på nær Enhedslisten, Alternativet og (for en gangs skyld) SF få måneder senere for at udvide den oprindelige mission til også at gælde Syrien.37

Denne tankeløse tilstand er umulig at skille fra den generelle mediemæssige apati over for Danmarks fortsatte militærengagementer, og som har gjort det endnu lettere for skiftende regeringer at slippe af sted med først at bombe uden nøjere begrundelse, dernæst at tilbageholde oplysninger om, hvor og hvornår man egentlig bomber. Dette viste sig meget godt i de danske avisers ledende artikler, efter at USA i begyndelsen af april angreb Syriens regering. Hyldest kom fra Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken; selv Information udtrykte moralsk opbakning trods visse realpolitiske betænkeligheder.38 Vi er blevet så vant til krig, at det kan virke, som om vi kun bekymrer os, når den ikke er der. Derfor har danske medier også kun ganske sparsomt bemærket de efterfølgende angreb, USA har foretaget mod den syriske stat.39

Information mente 18. maj, at ”selv om krigen mod IS har været dyr, økonomisk, politisk og menneskeligt, er det svært at få øje på et alternativ.”40 Kun hvis vi som alternativer ikke regner det at begrænse mængden af våben til regionen, ikke regner det rent faktisk at hjælpe flygtninge eller at adressere økonomiske og sociale uligheder i Irak og Syrien (f.eks. ved at mindske støtten til diktaturerne i Golf-staterne), kan vi nå frem til en tre år lang krig med tusinder af menneskeliv på samvittigheden som eneste mulige løsning.

Dette er dog symptomatisk for den ikke-eksisterende debat om danske militærengagementer. Det er svært at få øje på nogen betydelig politisk kraft, der lige foreløbig skulle kunne bryde med krigen som institutionaliseret orden i dansk udenrigspolitik.

  1. “Limited Accountability: A transparency audit of the Coalition air war against so-called Islamic State”, Airwars, december 2016: https://airwars.org/wp-content/uploads/2016/12/Airwars-report_Web-FINAL1.compressed.pdf

    Danmark oplyser kun, hvilken provins man bomber i, uden nærmere stedsangivelse. Der angives ikke præcise tidspunkter for angreb, men tidsrum strækkende sig over en uge.

  2. ”Krigsofre i Irak har reelt ingen mulighed for at søge erstatning”, Information, 30. marts 2016: https://www.information.dk/indland/2015/03/krigsofre-irak-reelt-ingen-mulighed-soege-erstatning?rel
  3. ”B 123 Forslag til folketingsbeslutning om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL.”, Folketinget, 30. september 2014: http://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/b123/20131_b123_fremsaettelsestale.htm

    ”Kristian Jensen: USA har bedt Danmark om at hjælp til at bekæmpe Islamisk Stat”, Jyllands-Posten, 8. december 2015: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8282825/kristian-jensen-usa-har-bedt-danmark-om-at-hjaelp-til-at-bekaempe-islamisk-stat/

  4. Limited accountability, Airwars, december 2016: https://airwars.org/wp-content/uploads/2016/12/Airwars-report_Web-FINAL1.compressed.pdf
  5. “The Strategic Costs of Civilian Harm: Applying Lessons from Afghanistan to Current and Future Conflicts”, Open Society Foundations, juni 2016, s. 34: https://www.opensocietyfoundations.org/sites/default/files/strategic-costs-civilian-harm-20160622.pdf
  6. “Do Not Believe the U.S. Government’s Official Numbers on Drone Strike Civilian Casualties”, Foreign Policy, 5. juli 2016: http://foreignpolicy.com/2016/07/05/do-notbelieve-the-u-s-governments-official-numbers-ondrone-strike-civilian-casualties/
  7. “Questioning Obama’s Drone Deaths Data”, Council on foreign relations, 1. juli 2016: https://www.cfr.org/blog-post/questioning-obamas-drone-deaths-data
  8. ”Risiko for civile tab”, Forsvaret, 11. august 2016: http://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/Risikoforciviletab.aspx
  9. For antallet af danske bombninger, se Airwars data: ”War Data”, Airwars, 2017, https://airwars.org/data/
  10. For info fra Airwars i december 2016, se Airwars’ opsamling: ”Civilian and friendly fire casualties”, Airwars, 8. december 2016, https://web.archive.org/web/20161208180621/https://airwars.org/civilian- casualty-claims/ og Airwars’ forsideoptælling: Airwars.org, Airwars, 8. december, https://web.archive.org/web/20161208225313/https://airwars.org/
  11. ”Ikke noget der tyder på civile tab ved dansk angreb i Irak”, Forsvaret, 2. oktober 2015: http://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/Ikkenogetdertyderp%C3%A5civiletabveddanskF-16-angrebiIrak.aspx
  12. ”Militærchef løj for Folketinget”, DR, 8. februar 2012, http://www.dr.dk/ligetil/indland/militaer-chef-loej-folketinget
    ”Ministerium gav forkerte oplysninger om fanger i Afghanistan”, Information, 28. juni 2011, https://www.information.dk/indland/2011/06/ministerium-gav-forkerte-oplysninger-fanger-afghanistan
  13. “US war footprint grows in Middle East, with no endgame in sight”, New York Times, 29. marts 2017: https://www.nytimes.com/2017/03/29/world/middleeast/us-war-footprint-grows-in-middle-east.html
  14. Se Airwars’ seneste opsummering af civile tab: ”Civilian and ‘friendly fire’ casualties”, Airwars, juni 2017, https://airwars.org/civilian-casualty-claims/
  15. ”Danmarks bidrag til kampen mod ISIL”; Forsvaret, 2. juni 2017: https://www2.forsvaret.dk/viden-om/udland/IRAK/Pages/defaultt.aspx
  16. ”Iraq: Civilian Casualties Mount in West Mosul”, Human Rights Watch, 6. juni 2016: https://www.hrw.org/news/2017/06/06/iraq-civilian-casualties-mount-west-mosul
  17. “Report of US airstrike that killed civilians in Mosul to be released Thursday”, NPR, 25. maj 2017: http://www.npr.org/sections/thetwo-way/2017/05/25/528925544/report-on-u-s-airstrike-that-killed-civilians-in-mosul-to-be-released-thursday
  18. ”PET skærper terrortruslen mod Danmark”, Berlingske, 12. december 2014: http://www.b.dk/nationalt/pet-skaerper-terrortruslen-mod-danmark
  19. ”Militært pres kan øge Islamisk Stats terror i Europa”, Fyens Stiftstidende, 19. april 2016: http://www.fyens.dk/indland/Militaert-pres-kan-oege-Islamisk-Stats-terror-i-Europa/artikel/2981024
  20. “Exploring drone-strikes retaliation”, Georgetown Public Policy, 8. juli 2016: http://gppreview.com/2016/07/08/exploring-link-drone-strikes-retaliation/
  21. ”The Roots of Terrorism”, Jacobin Magazine, 9. februar 2017, https://www.jacobinmag.com/2017/02/khalid-sheikh-mohammed-terrorism-9-11-trump-muslim-ban-blowback/

    ”Paris terror attacks: Hollande says Isis atrocity was ‘act of war’”, The Guardian, 13. november 2014, https://www.theguardian.com/world/2015/nov/13/paris-attacks-shootings-explosions-hostages

    ”Et radikaliseret partnerskab: Vesten og islamismen”, appendiks 2, Eftertryk Magasin, 29. juni 2017, http://www.eftertrykket.dk/2017/06/29/et-radikaliseret-partnerskab-vesten-og-islamismen/

  22. “Mortality and kidnapping estimates for the Yazidi population in the area of Mount Sinjar, Iraq, in August 2014: A retrospective household survey”, PLOS Medicine, 9. maj 2017: http://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1002297
  23. “Most Yazidis have been rescued from a besieged mountain in northern Iraq”, Washington Post, 14. august 2014: https://www.washingtonpost.com/world/yazidis-still-reported-trapped-on-mountain-in-northern-iraq-despite-us-assessment/2014/08/14/d85337fb-c5d2-4b82-b53a-410467e0db90_story.html?hpid=z2&utm_term=.5de3fb9262f5
  24. “Obama allows limited airstrikes on ISIS”, New York Times, 8. august 2014: https://www.nytimes.com/2014/08/08/world/middleeast/obama-weighs-military-strikes-to-aid-trapped-iraqis-officials-say.html

    “Obama announces expanded air strikes against Isis in Iraq and Syria – speech live updates”, The Guardian, 10. september 2014: https://www.theguardian.com/world/live/2014/sep/10/obama-speech-strategy-destroy-isis-iraq-syria

  25. ”Irakiske oprørere tæt på Maersk Oils aktiver”, Shipping Watch, 12. juni 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article6797744.ece
  26. ”Maersk Oil trodser IS og genåbner i Kurdistan”, Shipping Watch, 2. oktober 2014: http://shippingwatch.dk/Offshore/article7071547.ece
  27. ”Mærsk gav fire millioner til fem partier”, DR, 15. februar 2017: http://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-gav-fire-millioner-til-fem-partier-i-valgaar

    ”USA-forsvar forlænger Mærsk-kontrakt”, Transporttidende, 29. februar 2016: http://www.transporttidende.com/artikler/skibsfart-c2/usa-forsvar-forlaenger-maersk-kontrakt-p43277

  28. “Relocation and resettlement – state of play”, European Commission, 6. december 2016: https://ec.europa.eu/home-affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/european-agenda-migration/background-information/docs/20161208/update_of_the_factsheet_on_relocation_and_resettlement_en.pdf
  29. For oplysninger om druknede flygtninge: ”Change in Mediterranean Sea Arrivals to Europe and Recorded Deaths January 1 – May 31, 2016 & 2017”, Missing Migrants, juni 2017: http://missingmigrants.iom.int/mediterranean
  30. “Obama administration offered $115b​n in weapons to Saudi Arabia: report”, The Guardian, 8. september 2016: https://www.theguardian.com/us-news/2016/sep/08/obama-administration-offered-115-billion-weapons-saudi-arabia-report
  31. “We finally know what Hillary Clinton knew all along – US allies Saudi Arabia and Qatar are funding Isis”, Independent, 14. oktober 2016: http://www.independent.co.uk/voices/hillary-clinton-wikileaks-email-isis-saudi-arabia-qatar-us-allies-funding-barack-obama-knew-all-a7362071.html
  32. “This might be the most controversial theory for what’s behind the rise of ISIS”, Washington Post, 30. november 2015: https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2015/11/30/why-inequality-is-to-blame-for-the-rise-of-the-islamic-state/?utm_term=.9c3797c7f2d7
  33. ”Kolby, Det skal kronprinsparret lave i diktaturstaten”, Ekstra Bladet, 4. februar 2016, http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/danskekongelige/det-skal-kronprinsparret-lave-i-diktaturstaten/5936867
  34. ”Dansk firma sælger internetovervågning til oliediktatur”, Information, 26. august 2016: https://www.information.dk/indland/2016/08/dansk-firma-saelger-internetovervaagning-oliediktatur

    ” Danmark tillod salg af teknologi, der kan overvåge en hel befolkning, til et af verdens mest undertrykkende regimer: Saudi-Arabien”, Information, 15. juni 2017: https://www.information.dk/indland/2017/06/danmark-tillod-salg-teknologi-kan-overvaage-hel-befolkning-verdens-mest-undertrykkende-regimer-saudi-arabien

  35. ”Dette er ikke afslutningen. Det er ikke engang begyndelsen på afslutningen”, Berlingske, 23. maj 2017: https://www.b.dk/kommentarer/dette-er-ikke-afslutningen.-det-er-ikke-engang-begyndelsen-paa-afslutningen
  36. ”Venstre: Der er ingen plan for Syrien”, DR, 19. november 2015: https://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-der-er-ingen-plan-syrien
  37. ”B 108 Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien.”, Folketinget, 19. april 2016: http://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b108/index.htm
  38. ”Verden først”, Jyllands-Posten, 8. april.
    ”Hvad nu, Trump?”, Politiken, 8. april.
    ”Endelig! USA er tilbage i brændpunktet”, Berlingske, 8. april.
    ”Det amerikanske angreb på Assad demonstrerer Trumps afmagt”, Information, 8. april.
  39. ”After US Bombs Syrian Government for Third Time in 8 Months, Media Ask Few Questions”, FAIR, 2. juni 2017, http://fair.org/home/after-us-bombs-syrian-government-for-third-time-in-8-months-media-ask-few-questions/

    “U.S.-led coalition strikes pro-Assad forces in Syria”, Chicago Tribune, 6. juni 2017, http://www.chicagotribune.com/news/nationworld/ct-us-coalition-syria-strikes-20170606-story.html

    Ud over de ovenstående, har USA også for nylig været i direkte kampe med en af Assad-regimets droner: ”Coaliton statement on At Tanf”, Combined Joint Task Force – Operation Inherent Resolve, 8. juni 2017: https://pbs.twimg.com/media/DB0KeIaWsAEcJuW.jpg:large

    ”US shoots down pro-Assad drone in Syria”, The Independent, 20. juni 2017: http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/us-drone-syria-shot-down-iran-assad-pro-regime-russia-putin-trump-latest-news-a7799221.html

  40. ”Krigen mod IS er kun begyndelsen på en løsning”, Information, 18. maj 2017.