Lad os fordømme de virkelige plyndringer

Den seneste tids begivenheder i USA har givet anledning til en diskussion om mål og midler i den politiske kamp. Eftertryk bringer her et indlæg i debatten fra det amerikanske tidsskrift Jacobin. Teksten blev oprindelig udgivet d. 28. maj og afspejler skribentens egne holdninger.

Af Peter Gowan
Oversat af Frederik Tøt Godsk

Opstanden, der opstod som reaktion på mordet på George Floyd, begået af en politibetjent ansat i Minneapolis Politi, har medført forudsigelige opfordringer til at fordømme plyndring. Men den virkelige plyndring i vores samfund stammer fra militæret, politiet, medicinalfirmaerne, kapitalfondene, landejerne, ejendomsspekulanterne og milliardærerne – ikke demonstranter mod politibrutalitet.

I kølvandet på mordet på George Floyd, der blev begået af en politibetjent i Minneapolis Politi, har nogle af vores nations medier rettet deres opmærksomhed mod nogle afgørende spørgsmål, vi er nødt til at adressere:

Bør vi fordømme folk for at plyndre?

Ja, vi bør fordømme det vestlige militær og de multinationale virksomheders plyndring af det globale syd. Vi bør frygte den skrækindjagende mulighed for, at COVID-19 vaccinen vil blive tilbageholdt, privatiseret og solgt for profit; samt den plyndring af udviklingslande og underforsikrede mennesker, som dette vil medføre.

Vi bør bekæmpe plyndringen af udviklingslandes kasser ved hjælp af odiøse gældsætninger og strukturelle tilpasningsprogrammer, der, i dette øjeblik, opstilles og opkræves af internationale institutioner.

Men bør vi kere os om den ’anden slags’ plyndring?

Man skulle være et hjerteløst uhyre for ikke at bekymre sig om den plyndring af hjem og bygninger, der foretages af rovkapitalister. Vi bør organisere os imod den kommende bølge af tvangsudsættelser, der vil skylle ind over vores samfund, i det øjeblik retssalene genåbner. Og vi bør bekæmpe tyveriet af vores hjem og skoler; den unødvendige ødelæggelse af liv, der sker, fordi nogle er nødsaget til at prioritere køb af mad frem for betaling af husleje.

Vi er bekymrede for, at hele arbejderkvartererne gentrificeres, at deres huse skiftes ud med boliger for rigere, hvidere familier, som medbringer en større pose plyndringsgods til udlejeren. Vi bør være rasende over, at politiet plyndrer hjemløse menneskers lejrpladser, og vi er nødt til at forlange, at ledige hjem og værelser ikke længere tages fra boligløse mennesker.

Bør vi bekymre os om ’reel plyndring’?!?

Selvfølgelig! Kapitalfonde står til at tjene en formue på virksomheders konkurser landet over. Ved at fyre arbejdere og plyndre deres pensioner er de i stand til at liste væk med udbyttet som en tyv om natten. Vi er eksempelvis bekymrede for forsøget på at plyndre USPS, hvilket ville medføre ødelæggelsen af utallige gode fagforeningsjobs og af en central samfundsfunktion, blot for at kunne afvikle en offentligt ejet institution og gøre den til en privat virksomhed, der kan generere profit.

Vi er rasende over den igangværende plyndring af lokale og statsstyrede velfærdsprogrammer skabt af et føderalt Republikansk parti, som ønsker at ødelægge dem, og af et Demokratisk lederskab, hvis løsning på dette problem er at give de rige i de blå stater en gigantisk skattelempelse. Vi er frastødte over, at de repræsentanter, som hævder at forsvare arbejdere og udsatte mennesker, med glæde vil tillade, at disses levestandard kollapser, mens de uddeler skattelettelser til de rige.

Uden organiseringen af et modangreb fra arbejderne, vil vi netop få den virkelige plyndring af offentlige midler at se, alt imens milliardærklassen er blevet 434 milliarder dollars rigere i løbet af pandemien.

Men bør vi så ikke tænke på ’plyndringen af butikker som Target og Autozone?’

Dette var hærværk begået af folk, der var rasende over mordet på en uskyldig sort mand, begået af en hvid politibetjent. Skal vi, som Martin Luther Kings “moderate hvide”, smyge os uden om en anti-racistisk opstand?

Skal vi bebrejde sorte mennesker fra arbejderklassen, at de langer ud efter en regering og en økonomi, der er skabt til at undertrykke, udnytte og underkue dem; under en pandemi, hvor kapitalismen har gjort det noget nært umuligt for dem at overleve? Skal vi deltage i denne rituelle fordømmelse, selvom vores medier hele tiden behandler hærværk af lignende karakter begået af sportsfans som ren og skær festivitas og højt humør, og virksomhedernes plyndring af arbejderklassen som hverdagskost?

Nej. George Floyd betød noget. Sorte liv betyder noget. Black lives matter. Og indtil vi kan opbygge en bevægelse, der kan bekæmpe og overvinde racisme og kapitalisme, indtil arbejdere af alle racer forenes og går sammen i kampen mod kapitalisterne og deres undertrykkende apparater, er det kun en god ting, at chefer, embedsmænd i regeringen og politiet, der beskytter dem, indimellem bliver påmindet om, at sorte liv betyder noget, ved hjælp af en lille smule proletarisk vrede.

Hvis du bekymrer dig for plyndring, så vend blikket mod militæret, politiet og medicinalfirmaerne, de ligrøvende kapitalfonde, udlejerne, ejendomsspekulanterne og milliardærerne. Og kræv, at den verden, der engang blev plyndret fra det store flertal, bliver givet tilbage til dem nu.

Peter Gowan er irer og tilknyttet Democracy Collaborative’s Next System Project. Denne artikel blev oprindelig bragt i det amerikanske tidsskrift Jacobin.