Anders Puck Nielsens bemærkninger
Det er godt, at der er kritik af mediernes dækning og eksperternes analyser af krigen i Ukraine. Når det er sagt, så er det er ikke indlysende, at det er en god idé at gøre disse to ting i samme artikel. Det er tvivlsomt, om man ved snævert at fokusere på DR’s citater af mig kan sige noget meningsfuldt om hverken DR eller mig.
På det metodiske plan er der nogle svagheder relateret til udvælgelsen af empiri. Artiklerne på dr.dk er blandt de mest overfladiske i mediebilledet. Der er ofte tale om korte nyhedsnotitser, som leverer en reaktion på dagsaktuelle begivenheder. Når man bliver interviewet til sådan en artikel, er det typisk et 5-10 minutters telefoninterview, hvorfra journalisten udvælger to-tre citater – altså meget lidt.
Hvis man vil kritisere mine analyser, ville det være bedre at gøre det med udgangspunkt i mere substantielle artikler i for eksempel Ræson, Information eller Weekendavisen. Man kunne også se på interviews på TV2 News, hvor der er tid til at komme rundt om emnerne. Jeg har også en YouTube-kanal, hvor jeg forsøger at fremlægge mellemregninger og nuancer – netop fordi medierne ofte ikke giver plads til det. Man kunne også have taget udgangspunkt i udsendelserne “Krigens Døgn”, hvor der er god tid til at komme rundt om emnerne.
Jeg mistænker, at artiklerne fra DR er valgt, fordi det er bekvemt. Artiklerne er korte, overskuelige, et skriftligt format og ikke gemt bag en betalingsmur. Men det er lidt underligt at tage udgangspunkt i den mest overfladiske artikelgenre, der findes, og så kritisere at der mangler dybde.
På det militære plan er der også en række misforståelser og sammenblandinger. En mangel er tidsperspektivet. Ting tager lang tid i krig. Krigen i Ukraine er aktuelt inde i en nedslidningsfase, der som minimum har varet siden efteråret 2023. Hvis der havde været et andet udfald af præsidentvalget i USA, tror jeg der måske kunne have været et faseskift i 2025, men nu ligner det mere, at denne nedslidning vil fortsætte i længere tid. Nogle af citaterne af mig vil således forholde sig til en konkret udvikling, mens andre skal forstås i et flerårigt perspektiv.
En anden problematik er en sammenblanding mellem de militære niveauer og en manglende erkendelse af, at flere ting kan være rigtige på samme tid. Det er fuldt ud muligt, at russerne kan have taktisk fremgang i nogle områder, samtidig med at de langsigtede perspektiver er dårlige for dem. I et krigshistorisk perspektiv er det vanskeligt at karakterisere den russiske invasion som andet end en fiasko. Deres tab er meget høje, og fremgangen er virkelig langsom.
Jeg vil ikke adressere alle eksemplerne her, men løbende gennem artiklen er der en problematik om, at mine citater bliver vurderet ud fra et forkert tidsperspektiv eller et forkert militært niveau.
Afslutningsvist opstilles der i artiklen en uheldig modsætning mellem at støtte Ukraine med militære midler og at søge en politisk løsning. Dette er en stråmand. Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at afslutte krigen med politiske og diplomatiske midler, men det er ikke et alternativ til at levere våben til Ukraine. Intet tyder på, at Putin ønsker at afslutte krigen, og kun Ukraines militære styrke kan overbevise ham om at søge et diplomatisk spor.
