Mens over en fjerdedel af Libanons befolkning drives på flugt af israelske bombardementer, spørger europæiske regeringer ikke, hvordan fordrivelsen kan stoppes – men hvordan de holder de fordrevne ude.
Af Ahlam Chemlali
I 1895 skrev Theodor Herzl i sin dagbog, at den fattige palæstinensiske befolkning skulle ‘listes ubemærket over grænsen’. I 1948 blev den vision til politik. Under Nakbaen blev omkring 750.000 palæstinensere tvangsfordrevet, og deres jord blev indlemmet i den nyudråbte stat Israel. I 1967 kom Naksaen. I 1978, 1982, 1993, 1996 og 2006 gik det samme ud over det sydlige Libanon. Hver gang kaldte verden det en “krise”. Hver gang var det israelsk strategi.
Siden Israels seneste angreb på Libanon begyndte den 2. marts, er mere end 1,3 millioner mennesker – næsten hver fjerde libaneser – blevet fordrevet fra deres hjem. Over 300.000 af dem er børn. Alene i de første uger af angrebet registrerede UNICEF mindst 19.000 piger og drenge, der blev drevet fra deres hjem – hver eneste dag.1 Mere end 3.400 libanesere er dræbt, og over 10.000 er såret – et tal, der steg dramatisk, da Israel indledte Operation Eternal Darkness: over hundrede angreb over hele landet inden for et enkelt tidsvindue på ti minutter, som dræbte mindst 357 mennesker og sårede over 1.200, mens mange flere formodes at ligge begravet under murbrokkerne.2 Mindst ni broer over Litani-floden er blevet ramt, syv af dem er ødelagt. 55 sundhedsklinikker og hospitaler har måttet lukke. Brændstofdepoter, vandforsyning og skoler er blevet angrebet i en systematisk afskæring af Sydlibanon fra resten af landet – en blokade, der har afskåret titusinder af mennesker fra humanitær hjælp.3
Israels egen forsvarsminister, Israel Katz, har ligeud beskrevet det som “Beit Hanoun- og Rafah-modellen” – en direkte henvisning til den fortsatte ødelæggelse af Gaza.4 Det er ikke utilsigtede tab, men den samme opskrift, og Israel lægger ikke engang skjul på det. Og det fortsætter: Den 1. juni angreb israelske styrker Tyrus5 – den gamle middelhavshavneby og UNESCO-verdensarvssted – hvilket udløste en ny bølge af massefordrivelse, da familier flygtede nordpå. En våbenhvile, forlænget med 45 dage og i øjeblikket under genforhandling i Washington, har ikke stoppet noget som helst.6
Det, der udspiller sig i Libanon i dag, er hverken nyt eller en optrapning, men en fortsættelse af disse tidligere offensiver. Fordrivelse er ikke en bivirkning af denne krig. Det har altid været selve pointen. For at forstå, hvad der sker i Libanon i dag, må vi forstå Gaza. Og for at forstå Gaza, må vi gå længere tilbage.
Gaza-opskriften
Fordrivelse har været et bevidst instrument i israelsk forvaltning siden 1948. Historikeren Patrick Wolfe7 formulerede det kontant: “Bosætterkolonisatorer kommer for at blive boende: invasionen er således en struktur, ikke en begivenhed”.8 Udslettelse, argumenterede han, er “et organiserende princip i det bosætterkoloniale samfund snarere end en enkeltstående begivenhed”. Et princip, som forfølges gennem annektering af jord, omdøbning af steder, nedrivning af bygninger og udslettelse af historisk kulturarv, alt sammen for at opbygge en helt ny civilisation på eksproprieret jord. “Bosætterkolonialisme” skrev han, “destruerer for at erstatte.”
Forensic Architectures skelsættende undersøgelse viste, at evakueringssystemet ikke havde skabt sikkerhed, men “massefordrivelse og tvangsforflytning”, hvor palæstinensere blev “bombet, skudt på, henrettet, anholdt og tortureret” langs de samme korridorer, Israel havde udpeget som sikre.Efter angrebene den 7. oktober 2023 udløste Israels militærkampagne i Gaza en næsten total fordrivelse af befolkningen. I begyndelsen af 2024 havde Israel kastet mere end 25.000 ton sprængstof over Gaza, hvad FN bekræftede svarer til to atombomber.9 I april 2024 var det samlede tal vokset til over 70.000 ton, hvilket overstiger den samlede mængde bomber, der blev kastet over Dresden, Hamburg og London under Anden Verdenskrig.10 I maj 2024 var mere end 90 procent af Gazas befolkning – omkring 1,9 millioner mennesker – blevet fordrevet mindst én gang. Mange var blevet fordrevet ti gange eller flere.11
Israel fremhævede sine evakueringsordrer som dokumentation for humanitær adfærd. Ordrene blev formidlet via løbesedler, sms’er, QR-koder og radioudsendelser, og Israel henviste gentagne gange til dem ved Den Internationale Domstol som bevis for, at landet beskyttede civile.12 I realiteten beordrede man hele bydele til at flytte inden for umulige tidsfrister, ofte til områder uden mad, vand eller husly, som siden blev bombet med overlæg. Forensic Architectures skelsættende undersøgelse viste, at evakueringssystemet ikke havde skabt sikkerhed, men “massefordrivelse og tvangsforflytning”, hvor palæstinensere blev “bombet, skudt på, henrettet, anholdt og tortureret” langs de samme korridorer, Israel havde udpeget som sikre.13 De områder, Israel bad folk flygte til, blev angrebet, så snart de var nået frem. Den 13. juli 2024 kastede Israel otte bomber på op mod et ton hver over den humanitære zone i Al-Mawasi, som landet selv havde etableret, og dræbte mindst halvfems mennesker, mange af dem brændt levende i deres telte.14
Human Rights Watch konkluderede, at disse evakueringer udgjorde krigsforbrydelsen tvangsforflytning.15 Den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem nåede til samme konklusion i sin rapport “No Place Under Heaven”, der dokumenterer, at fordrivelse var et centralt redskab i angrebet på Gaza.16 Rapportens titel stammer fra finansminister Bezalel Smotrichs egne ord, udtalt ved et møde i regeringens sikkerhedskabinet i april 2024, hvor han krævede den “totale udslettelse” af Gazas byer: “I skal udslette mindet om Amalek under himlen – der er intet sted under himlen”.17 Henvisningen til Amalek – det folk, som den hebraiske bibel befaler israelitterne at udslette fuldstændigt, mand, kvinde og barn – var ikke tilfældig. Benjamin Netanyahu havde brugt den samme sammenligning i krigens første dage, og den blev citeret af Sydafrika i landets folkedrabssag ved Den Internationale Domstol som bevis på folkedrabshensigt. Smotrich beskrev også Gaza City som en “guldgrube for fast ejendom” og udtalte: “Nedrivningen, det første skridt i dens fornyelse, har vi allerede gennemført. Nu skal vi bygge”.18 Det bramfrie sprog gør Israels koloniale ekspropriationsdagsorden tydelig.
Fra Vestbredden til Libanon
Mere end 40.000 palæstinensere blev internt fordrevet på Vestbredden i 2025. Det er det højeste årlige tal siden 1967. Højtstående israelske ministre har åbent krævet annektering og “frivillig migration” for palæstinenserne, et sprogbrug, som jurister betegner som en eufemisme for etnisk udrensning.Den samme logik har bredt sig uden for Gaza. Siden oktober 2023 har forskere og analytikere beskrevet en “gazaficering” af Vestbredden: at de styringspraksisser, der længe har kendetegnet Gaza, nu også anvendes på Vestbredden – militær belejring, luftbombardementer og systematisk beskydning af civil infrastruktur. Bevæbnede droner udfører målrettede likvideringer, kampfly angriber tætbefolkede områder, og huse rives ned.
Mere end 40.000 palæstinensere blev internt fordrevet på Vestbredden i 2025. Det er det højeste årlige tal siden 1967. Højtstående israelske ministre har åbent krævet annektering og “frivillig migration” for palæstinenserne, et sprogbrug, som jurister betegner som en eufemisme for etnisk udrensning. Ledende zionistiske skikkelser diskuterede allerede i 1920’erne og 1930’erne åbent demografisk fordrivelse og brugte begreber som “transfer”, “omplacering” og “frivillig migration” – begreber, der stadig er i brug i dag.
Læs også: Når Israel udvider sig, ser vores politikere den anden vej af mellemøstspecialist Birgitte Rahbek
Bosættervolden er steget markant parallelt med denne retorik. Ifølge data fra den israelske hær og sikkerhedstjenesten Shin Bet steg bosætterangreb med 27 procent i 2025, mens grove angreb – skyderier, brandstiftelse og voldelige overfald – steg med over 50 procent.19 Næsten ingen holdes ansvarlige. Udvidelsen af bosættelser er tiltaget i et hidtil uset omfang, idet udkantsbosættelser legaliseres med tilbagevirkende kraft, og byggeriet rykker dybt ind i palæstinensisk område.
I dette lys er Libanon ikke en ny front, men en gammel én, der i dag er genåbnet med ny grusomhed. Befolkningen i det sydlige Libanon er blevet fordrevet før: i 1978, da Israel invaderede for første gang; i 1982, da landet belejrede Beirut og de palæstinensiske flygtningelejre, en belejring, der endte i massakren i Sabra og Shatila; i 1993, under Operation Accountability; i 1996, under Operation Grapes of Wrath, der kulminerede i massakren i Qana; og i 2006, da næsten en million mennesker flygtede, hvoraf de fleste vendte hjem inden for få uger efter en våbenhvile.20 I dag bliver de samme lokalsamfund endnu en gang rykket op med rode.

Det, vi er vidne til, er den samme kontrolarkitektur, blot anvendt i endnu større skala. Evakueringsordrer udstedes efter samme opskrift som i Gaza, og civil infrastruktur angribes for at forhindre, at folk nogensinde kan vende tilbage. Det betyder en bevidst strategi for at gøre befolkningen usikker – ude af stand til at slå sig ned, genopbygge eller planlægge fremtiden. Her ser vi, at Gaza, Vestbredden og Libanon ikke er tre separate kriser.
Europas blinde vinkel
Og hvordan har det internationale samfund reageret? Den Internationale Domstol konkluderede i sin skelsættende rådgivende udtalelse af 19. juli 2024, at Israels besættelse af de palæstinensiske territorier – Vestbredden, Østjerusalem og Gaza – er ulovlig under folkeretten og skal bringes til ophør så hurtigt som muligt.21 Domstolen har i en separat afgørelse fastslået, at der er en plausibel risiko for folkedrab i Gaza.22 FN’s Generalforsamling fulgte trop i september 2024 og krævede, at Israel bringer sin ulovlige tilstedeværelse til ophør inden for tolv måneder.23 Israel har ignoreret alle henstillinger. FN’s Sikkerhedsråd er reelt sat ud af spil. USA har nu nedlagt veto mod våbenhvileresolutioner syv gange, hver gang som den eneste stemme imod resolutioner, der har opbakning fra rådets øvrige fjorten medlemmer.24
For de fleste europæiske befolkninger og deres regeringer er den primære bekymring ikke, hvad der sker med Libanons befolkning. Deres primære bekymring er, hvordan man holder de mennesker på afstand.Samtidig har USA siden 7. oktober 2023 ydet mindst 21,7 milliarder dollar i militær støtte til Israel, ifølge Brown Universitys Costs of War-projekt.25 Det er det højeste årlige beløb i militær støtte til Israel, der er registreret. Våbenleverancer fra flere europæiske stater er fortsat sideløbende hermed.26 De våben, der har jævnet Gazas boligkvarterer med jorden, bombet dets hospitaler og brændt civile levende i teltlejre, er i vid udstrækning leveret af de samme regeringer, der nu udtrykker bekymring over de humanitære forhold i Libanon.
Jeg har brugt flere år på at forske i migration, grænser og fordrivelse i Middelhavsregionen. Siden marts har journalister fra hele Europa stillet mig en variant af det samme spørgsmål: Kommer vi til at stå med en ny flygtningekrise? Bør Europa bekymre sig om tilstrømningen?
Spørgsmålet siger alt. For de fleste europæiske befolkninger og deres regeringer er den primære bekymring ikke, hvad der sker med Libanons befolkning. Deres primære bekymring er, hvordan man holder de mennesker på afstand. Hvordan man undgår en gentagelse af eftervirkningerne af den syriske borgerkrig og den såkaldte flygtningekrise i 2015. Under den vedholdende bombardering af Gaza siden oktober 2023 var denne bekymring stort set fraværende, fordi gazaboerne ingen steder havde at flygte til: de var lukket inde i Striben. For nogle europæiske regeringer kom evakuering af kritisk syge børn, selv ved åbenbar medicinsk nødvendighed, aldrig på tale. Danmark afviste at gøre det med henvisning til migrationsbekymringer27 i et skriftligt svar til Folketinget, på trods af en formel appel fra Verdenssundhedsorganisationen til EU’s medlemslande og på trods af, at landet havde evakueret og behandlet over 200 ukrainske patienter.28 I Storbritannien måtte premierminister Keir Starmer forsikre offentligheden om, at palæstinensiske flygtninge ikke ville være velkomne i Storbritannien under en ordning for krigsflygtninge.29 Europas frygt for fordrivelse aktiveres kun, når bevægelse over grænser bliver en reel mulighed.
I maj 2024 lovede EU-Kommissionen 1 milliard euro i støtte til Libanon frem til 2027.30 Pakken omfattede finansiering af grænsekontrol og bekæmpelse af menneskesmugling, og de første 500 millioner euro var direkte knyttet til at begrænse irregulære bådruter over havet mod Cypern og til at undersøge rammerne for “frivillig hjemsendelse”. Libanon blev dermed ikke blot positioneret som et værtsland i krise, men som en frontlinjepartner i Europas egen strategi for at begrænse migrationsstrømme. Dette er den stadig mere udbredte praksis med det, man i forskningen kalder ‘eksternalisering’: udliciteringen af håndteringen af fordrivelse til tredjelande uden for Europa, mens de forhold, der forårsager fordrivelsen, forbliver upåtalte og ubehandlede.
Det, der fremstår som en krise, er resultatet af bevidst politik, og det, der fremstår som en humanitær reaktion, er ofte et system til at indeslutte mennesker, formuleret i et sprog om beskyttelse.Libanon huser allerede et af de højeste antal flygtninge per indbygger i verden, med mangeårige palæstinensiske samfund og over en million syrere, der er fordrevet siden 2011. At finansiere denne stat til at overvåge sine egne grænser midt i et israelsk angreb, som aktivt skaber ny fordrivelse, er udtryk for den samme logik om indhegning og kontrol, som er på spil i Gaza og på Vestbredden.
Det, der udspiller sig i Gaza, på Vestbredden og i Sydlibanon, er ikke isolerede nødsituationer, men en bevidst og tilbagevendende strategi i israelsk magtpraksis, forankret i årtiers bosætterkolonial og militær kontrol. Evakueringsordrer, gentagne flugter og tvungen hjemsendelse samt systematisk ødelæggelse af civil infrastruktur fungerer i dag som redskaber for krigsførelsen og israelsk ekspansion.
Fordrivelsen, der er skabt i Gaza og Libanon, er blevet normaliseret, fordi det internationale samfund igen og igen har valgt migrationsstyring frem for at placere ansvar. Det, der fremstår som en krise, er resultatet af bevidst politik, og det, der fremstår som en humanitær reaktion, er ofte et system til at indeslutte mennesker, formuleret i et sprog om beskyttelse.
Spørgsmålet er ikke, om Europa vil stå med en flygtningekrise. Spørgsmålet er, om verden endelig vil anerkende den bevidste flygtningeproduktion for, hvad den er – en måde at styre på – og svare med den anerkendelse, det ansvar og den rettighedsbaserede oprejsning, situationen kræver.
Ahlam Chemlali (f. 1988) er Ph.d., Centerleder og Postdoc ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
- UNICEF UK, “An Average of 19,000 Children Displaced Daily as Escalating Violence Uproots 20 Per Cent of Lebanon’s Population in Three Weeks,” pressemeddelelse, 27. marts 2026, besøgt 13. juli 2026, https://www.unicef.org.uk/press-releases/an-average-of-19000-children-displaced-daily-as-escalating-violence-uproots-20-per-cent-of-lebanons-population-in-three-weeks/
- “IDF launches largest airstrikes yet on Hezbollah; Trump: Iran truce ‘holds’ but Lebanon not included,” The Times of Israel, 8. april 2026, https://www.timesofisrael.com/idf-launches-largest-airstrikes-yet-against-hezbollah-after-truce-with-iran/
- “10 Minutes, 100 Airstrikes: Israel Rejects Ceasefire for Lebanon, Kills 250+ in Massive Attack,” Democracy Now!, 9. april 2026, https://www.democracynow.org/2026/4/9/israeli_escalation_in_lebanon
- “What Is Israel’s War in Lebanon, and Why Could It Shatter the Iran Ceasefire?,” CNN, 10. april 2026, https://www.cnn.com/2026/04/09/middleeast/israel-us-lebanon-iran-ceasefire-intl
- “Israel Kills 8 in Attacks on Lebanon After Trump Announces De-escalation,” Al Jazeera, 2. juni 2026, https://www.aljazeera.com/news/2026/6/2/israel-kills-five-in-attacks-on-lebanon-after-trump-announces-de-escalation
- “Today’s Top News: Lebanon, Occupied Palestinian Territory, Sudan, Ukraine, Nepal, Haiti, Zambia,” UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA), 1. juni 2026, https://www.unocha.org/news/todays-top-news-lebanon-occupied-palestinian-territory-sudan-ukraine-nepal-haiti-zambia
- Ahlam Chemlali og Lars Erslev Andersen, The Anatomy of Displacement: Gaza, West Bank and South Lebanon, DIIS, 3. december 2025 (København: Danish Institute for International Studies, 2025), https://www.diis.dk/en/research/the-anatomy-of-displacement
- Wolfe, P. (2006). Settler colonialism and the elimination of the native. Journal of Genocide Research, 8(4), 387–409. https://doi.org/10.1080/14623520601056240
- “UN Special Committee Finds Israel’s Warfare Methods in Gaza Consistent with Genocide, Including Use of Starvation as Weapon of War,” Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR), 14. november 2024, https://www.ohchr.org/en/press-releases/2024/11/un-special-committee-finds-israels-warfare-methods-gaza-consistent-genocide
- “The Gaza Time Bomb,” Al Jazeera, 8. oktober 2024, https://www.aljazeera.com/gallery/2024/10/8/the-gaza-time-bomb
- UNRWA Situation Report #153 on the Humanitarian Crisis in the Gaza Strip and the West Bank, including East Jerusalem, UNRWA, 4. januar 2025, https://www.unrwa.org/resources/reports/unrwa-situation-report-153-situation-gaza-strip-and-west-bank-including-east-jerusalem
- “Gaza ‘Safe Zones’ Led to Displacement, Israeli Attacks on Civilians: Report,” Al Jazeera, 13. marts 2024, https://www.aljazeera.com/news/2024/3/13/gaza-safe-zones-led-to-displacement-israeli-attacks-on-civilians-report
- Humanitarian Violence in Gaza, Forensic Architecture, https://forensic-architecture.org/investigation/humanitarian-violence-in-gaza
- Washington Post: “Israeli Strikes Targeting Hamas Military Leader Kill 90 in Gaza,” The Washington Post, 13. juli 2024. https://www.washingtonpost.com/world/2024/07/13/israel-hamas-war-news-gaza-deif-mawasi/
- Human Rights Watch, “‘Hopeless, Starving, and Besieged’: Israel’s Forced Displacement of Palestinians in Gaza,” rapport, 14. november 2024, https://www.hrw.org/report/2024/11/14/hopeless-starving-and-besieged/israels-forced-displacement-palestinians-gaza
- No Place Under Heaven: Forced Displacement in the Gaza Strip, 2023–2025, B’Tselem, 2025, https://www.btselem.org/gaza_strip/202512_no_place_under_heaven_forced_displacement_in_the_gaza_strip_2023_2025
- Israel’s Far-right Minister Smotrich Calls for ‘No Half Measures’ in the Total Annihilation of Gaza,” Haaretz, 30. april 2024, https://www.haaretz.com/israel-news/2024-04-30/ty-article/.premium/smotrich-calls-for-no-half-measures-in-the-total-annihilation-of-gaza/0000018f-2f4c-d9c3-abcf-7f7d25460000
- “Smotrich, Trump and Gaza ‘Real Estate Bonanza’,” The Jewish Chronicle, 19. september 2025, https://www.thejc.com/news/israel/smotrich-trump-gaza-real-estate-bonanza-gbmqf0j4
- “IDF: Settler Violence Rose by 27% in 2025, Severe Attacks Spiked by Over 50%,” The Times of Israel, 18. januar 2026, https://www.timesofisrael.com/idf-settler-violence-rose-by-27-in-2025-severe-attacks-spiked-by-over-50/
- Vanessa F. Newby, “Israel Has Invaded Lebanon Six Times in the Past 50 Years – a Timeline of Events,” The Conversation, 1. oktober 2024, https://theconversation.com/israel-has-invaded-lebanon-six-times-in-the-past-50-years-a-timeline-of-events-240157
- Legal Consequences Arising from the Policies and Practices of Israel in the Occupied Palestinian Territory, Including East Jerusalem, Advisory Opinion, International Court of Justice, 19. juli 2024, https://www.icj-cij.org/node/204160
- “Experts Hail ICJ Declaration on Illegality of Israel’s Presence in the Occupied Palestinian Territory as ‘Historic’ for Palestinians and International Law,” Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR), 30. juli 2024, https://www.ohchr.org/en/press-releases/2024/07/experts-hail-icj-declaration-illegality-israels-presence-occupied
- “Advisory Opinion of the International Court of Justice on the Legal Consequences Arising from the Policies and Practices of Israel in the Occupied Palestinian Territory, Including East Jerusalem: Report of the Secretary-General,” FN’s Generalsekretær, 19. december 2024, https://www.un.org/unispal/document/report-of-the-secretary-general-icj-19dec24/
- “Security Council Fails to Adopt Draft Resolution on Gaza Ceasefire Due to US Veto,” UN Security Council, press release SC/16174, 4. juni 2025, https://press.un.org/en/2025/sc16174.doc.htm
- William D. Hartung, “U.S. Military Aid and Arms Transfers to Israel, October 2023 – September 2025,” Costs of War Project, Watson Institute for International and Public Affairs, Brown University, 7. oktober 2025, https://quincyinst.org/research/u-s-military-aid-and-arms-transfers-to-israel-october-2023-september-2025/
- Zain Hussain, “How Top Arms Exporters Have Responded to the War in Gaza: 2025 Update,” Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), 3. oktober 2025, https://www.sipri.org/commentary/topical-backgrounder/2025/how-top-arms-exporters-have-responded-war-gaza-2025-update
- “Doctors Urge Denmark to Allow Treatment of Wounded from Gaza,” The Local Denmark, 6. november 2024, https://www.thelocal.dk/20241106/doctors-urge-denmark-to-allow-treatment-of-wounded-from-gaza/
- “Gaza: Which Countries Host Patients Evacuated by the WHO?,” United Nations Regional Information Centre (UNRIC), 30. oktober 2025, https://unric.org/en/gaza-which-countries-are-hosting-patients-evacuated-by-the-who/
- “Keir Starmer Vows to Close Loophole That Allowed Gaza Family to Settle in UK,” ITV News, 12. februar 2025, https://www.itv.com/news/2025-02-12/keir-starmer-vows-to-close-loophole-that-allowed-gaza-family-to-settle-in-uk
- Ahlam Chemlali og Lars Erslev Andersen, The Anatomy of Displacement: Gaza, West Bank and South Lebanon, DIIS, 3. december 2025 (København: Danish Institute for International Studies, 2025), https://www.diis.dk/en/research/the-anatomy-of-displacement