Det konventionelle landbrug er en trussel mod folkesundheden

ANMELDELSE. Der har i det sidste års tid været rejst mange kritikpunkter mod dansk landbrug – eller rettere: mod den konventionelle danske landbrugsindustri. Fx dokumenterer optagelser fra danske svinestalde en tilgang til dyrene, som kun kan betegnes som bevidst mishandling. Men det går ikke kun ud over dyrene. Som det fremgår af Salli Rose Tophøjs anmeldelse, er landbrugets metoder også farlige for mennesker.

Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen
”Fra mirakel til mareridt”.
Gads forlag 2026.

Af Salli Rose Tophøj

‘Fra mirakel til mareridt’ er en gennemarbejdet skildring af problemerne ved brug af pesticider og antibiotika i landbruget, herunder at de er en trussel mod sundheden, på samme måde som klimakrisen.¹ Vi præsenteres undervejs for en lang række studier af anerkendte forskere og får desuden et unikt indblik i det politiske spil, der bl.a. påvirkes af lobbyisme fra landbrugs- og kemiindustrien.

De vigtigste pointer i bogen

Danske landmænd og gartnere har adgang til at bruge 450 forskellige pesticider, og i Danmark sprøjtes med 2.230 tons aktivt gift hvert år.  Det er tydeligt, at dette massive giftforbrug, der danner grundlag for moderne ikke-økologisk landbrug, er en væsentlig årsag til, at biodiversiteten er i frit fald.

Pesticider er en samlet betegnelse for bl.a. fungicider, herbicider og insekticider, som dræber henholdsvis uønskede svampe, planter og insekter.

Listen af negative påvirkninger er lang. Ligesom mennesker kan få bivirkninger af medicin, kan insekter blive dårlige og dø af pesticider, der ikke er insekticider. Fx kan humlebier få dødelig diarré af bestemte fungicider. Pointen er, at når pesticider bruges sammen med andre, hvilket er standardprocedure, bliver giftigheden langt større, og flere insekter og dyr dør.

Tilmed medvirker pesticider til en lang række sygdomme og dødsfald blandt mennesker. Det drejer sig bl.a. om kræft, Parkinson, demens og infertilitet − sygdomme som sundhedsvæsenet bruger milliarder af kroner på hvert år.

Bogen fortæller om et rystende eksempel fra Frankrig, hvor en 11-årig pige fik leukæmi og døde, og forældrene fik økonomisk erstatning, fordi der var klar sammenhæng mellem barnets død og den påvirkning fra pesticider, moderen havde været udsat for under graviditeten, hvor hun arbejdede i en blomsterhandel.

Danske forskere understøtter dette tragiske eksempel ved bl.a. at vise, at børn, der bor tæt på landbrug, har større risiko for at få børnekræft. Desuden viser et andet stort dansk studie, at en bestemt type hjernekræft ses med en overhyppighed på 25pct.  blandt personer, der arbejder med konventionelt landbrug i forhold til en kontrolgruppe.

Antibiotika er som pesticider en dødbringende gift − ikke overfor planter, svampearter eller insekter, men overfor specifikke bakteriearter. Vi mennesker er dybt afhængige af antibiotika til at kunne behandle skadelige bakterier, som kan medføre døden. I sundhedsvæsenet gør vi os umage med ikke at overforbruge antibiotika og målrette behandlingen, så vi rammer de rigtige bakterier og ikke øger risikoen for resistens.

Det strider imod min faglige integritet, at antibiotika til landbrugsdyr anvendes uden tilsvarende varsomhed: Når blot et enkelt dyr er sygt, behandles hele stalden, og der foretages ingen bakterieprøver.

Man skyder altså med spredehagl, som i sidste ende skaber multiresistente bakterier og giver anledning til alvorlig sygdom og død blandt mennesker. Og som forfatterne spørger: ‘Hvor klogt er det egentlig at bruge 70pct.  af verdens mest værdifulde lægemidler til industriel masseproduktion af billigt kød?’ (s. 178).

Desuden bruges pesticiderne ‘azoler’ i landbruget mod svamp. I sundhedsvæsenet er azolerne vigtig medicin mod alt fra simple til dødelige svampeinfektioner. Desværre medvirker azolforbruget i landbruget til svamperesistens blandt mennesker, hvilket resulterer i, at mennesker kan dø af systemiske svampeinfektioner på landets intensivafdelinger.

Forfatterne dokumenterer, hvordan pesticider og antibiotika ikke blot eksisterer parallelt, men forstærker hinandens negative konsekvenser: Pesticider kan medvirke til resistens blandt bakterier, mens antibiotika gør mennesker mere modtagelige over for de sundhedsskadelige konsekvenser, som pesticider medfører.

Politik og lobbyisme

Gennem lovændringer og regler for pesticidbrug forsøger nogle politikere at skabe et tryggere forbrug af pesticider og antibiotika i landbruget. Samtidig bruger kemikalieindustrien ifølge bogen 250 mio. kroner årligt på at påvirke beslutningstagerne i EU.

Fastsættelsen af grænseværdier for giftige stoffer kan bestemmes politisk ud fra de værdier, der i forvejen er i drikkevandet, og ikke nødvendigvis ud fra sundhedsforskning.Allerede i 1986 lancerede miljøminister Christian Christensen den første danske pesticidhandlingsplan, men grundet massiv modstand fra bl.a. Dansk Agrokemisk Forening kom der først næsten 10 år senere forbud mod flere pesticider. Desuden blev målsætningen om halvering af pesticidforbruget kun opfyldt, fordi den agrokemiske industri udviklede såkaldte ‘minimidler’ med en langt større giftighed.

Mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer i Danmark indeholder pesticider, forbudte såvel som lovlige. Data fra 2024 viste, at grænseværdien for drikke- og grundvand var overskredet i 14,1 pct.  af prøverne. Det oplyses i øvrigt, at fastsættelsen af grænseværdier for giftige stoffer kan bestemmes politisk ud fra de værdier, der i forvejen er i drikkevandet, og ikke nødvendigvis ud fra sundhedsforskning. Dette gælder fx grænseværdien for ‘evighedskemikaliet’ TFA (fra PFAS-pesticider), som er 90 gange højere end grænseværdien for de øvrige 22 farlige PFAS-stoffer. Bogen viser desværre, at TFA er påvist i hele 1.667 ud af 1.902 drikkevandsboringer i Danmark, og at grænsen på 9 µg/L blev bestemt, da indholdet i drikkevandet allerede var så højt, og politikerne ønskede at lukke så få drikkevandsboringer som muligt (s. 89). TFA kan medføre infertilitet og fosterskader og blev forbudt i 2025.

Hvis du ønsker en afslappende bog til godnatlæsning, er ‘Fra mirakel til mareridt’ måske ikke den rigtige – du suges ind i en verden fuld af farlig kemi, der ufortrødent får lov til at dræbe vores natur og skade mennesker. Forfatterne tager tydeligt afstand fra den måde, det konventionelle landbrug dyrkes på i dag. Selvom bogen indeholder få gentagelser undervejs og kan være ubehagelig læsning, vil jeg på det kraftigste anbefale den på grund af dens mange vigtige budskaber.

Bogen slutter af med to konkrete handleplaner, en for pesticidforbrug og en for antibiotika. De bygger på al den evidens og viden, man får foræret gennem bogen.

For pesticider anbefales bl.a. en hurtig plan for udfasning af pesticider i EU og regulering af importerede pesticidholdige produkter, fx afskårne blomster.

For antibiotika anbefales at reducere og målrette antibiotika i landbruget, så resistensudvikling mindskes markant, fx ved omlægning til økologisk landbrug. Desuden anbefales det at nedskalere vores kødproduktion og prioritere forskning i plantebaseret protein.

Lad os tage eksperterne alvorligt og kræve yderligere politisk handling mod vores giftforbrug i Danmark. For dyrene, naturen og ikke mindst for vores egen skyld.

Salli Rose Tophøj er praktiserende læge i Nysted og medstifter af Læger for Klimaet og Grøn Praksis

1. Hedi K. Kriit et al., “The 2026 Europe Report of the Lancet Countdown on Health and Climate Change: Narrowing Window for Decisive Health Action,” The Lancet Public Health 11, nr. 6 (2026): e386-e407: https://doi.org/10.1016/S2468-2667(26)00025-3.

   Se også: “Den fossile produktion truer menneskers liv og sundhed,” Eftertryk, 6. august 2025: https://www.eftertrykket.dk/den-fossile-produktion-truer-menneskers-liv-og-sundhed/