Atomkraft: En ophedet debat fyldt med politisk energi 

For eller imod atomkraft er blevet et varmt spørgsmål i dansk politik. Den intensiverede debat er drevet af ideologi, industrielle interesser og en kamp om fremtidens grønne omstilling. Denne artikel tager temperaturen på debatten.

Af Niklas Olsen og Casper Sylvest

I 2022 udgav vi en forskningsartikel om fortalerne for atomkraft.¹ Her analyserede vi baggrunden for atomkraftens genkomst i dansk politik siden 2016 og kortlagde fire positioner blandt de nye fortalere: teknologister, økomodernister, markedsliberalister og højrepopulister. Vi pegede også på en række usikkerheder, der stadig præger debatten: Kommer der teknologiske gennembrud? Hvad betyder det, at modstanden længe har været fragmenteret? Og hvordan håndteres klassiske spørgsmål om pris, produktionstid, affald og sikkerhed?

Tre år senere fortsætter fortalernes fremmarch. Atomkraft er rykket fra debatspalterne og tættere på samfundets beslutningsrum. Selvom retorikken er offensiv, og vælgeropbakningen stiger, er konkrete beslutninger udeblevet, og energipolitiske forandringer lader vente på sig. Samtidig vokser antallet af kritiske spørgsmål og kontroverser.

Atomkraft er blevet en central markør i kampen om fremtidens grønne omstilling. Teknologien forbindes ikke længere kun med energiproduktion, men også med klima, erhverv og ideologiske konflikter – og en stigende polarisering. På overfladen handler debatten om teknologiens fordele og ulemper, men den afspejler i høj grad samfundssyn og værdier.

I det følgende tager vi temperaturen på den aktuelle debat.

Lars Rebien-effekten

Debatten om atomkraft i Danmark tog for alvor fart fra 2016, hvor aktører fra forskellige dele af samfundet og det politiske liv – fra borgerlige politikere til erklærede miljøaktivister –tilkendegav et mere åbent og positivt syn på atomkraft som energikilde. Fortalerne opnåede dog ikke større politisk gennemslagskraft i samfundets mest magtfulde kredse.

Et afgørende vendepunkt i den danske atomkraftdebat kom i januar 2023, da Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen offentligt erklærede sin støtte til teknologien.² Med ét rykkede emnet ind i centrum af energidebatten. Hvor atomkraft tidligere var et emne for tekniske eksperter, aktivister og oppositionelle borgerlige politikere, blev det nu et uomgængeligt emne i debatten om klima, energi og grøn omstilling.

Rebien repræsenterer en klassisk markedsliberal tilgang, hvor atomkraft kobles til vækst, forsyningssikkerhed og industriens behov – uden at udfordre den eksisterende markedsøkonomi. Grøn omstilling skal ikke handle om reduceret forbrug, men om teknologi, der sikrer energi nok til vækst og velfærd.

Særligt markant var Rebiens formulering om at ophæve “fatwaen mod atomkraft”, som han også gentog i forordet til en ny udgave af Hans Jørgen Nielsens Atomkraft – alt det ingen har fortalt os.³ Ved at bruge et religiøst ladet begreb om modstanden fremstillede Rebien sig som fortaler for at bryde gamle dogmer – og gjorde det sværere at afvise teknologien ideologisk.

Rebiens udmelding har haft stor gennemslagskraft. Den tvang erhvervsliv, klimaorganisationer og politikere til at forholde sig aktivt til atomkraft, hvor tavshed tidligere dominerede. Danmarks Naturfredningsforening omtaler nu teknologien som “kontroversiel”, hvor de tidligere ikke tog stilling.⁴ Ørsteds tidligere topchef, Mads Nipper, måtte ligeledes præcisere, at han ikke er atomkraftmodstander, men ser praktiske udfordringer ved udbredelse og økonomi.⁵

Novo Nordisk Fonden har siden bevilget 120 mio. kroner til forskning i nukleare teknologier på Aarhus Universitet og DTU.⁶ Begrundelsen er, at Danmark ikke må sakke bagud teknologisk, og at offentligheden skal have et mere nuanceret beslutningsgrundlag.

Rebiens argumenter for atomkraft hænger tæt sammen med Novo Nordisks voksende energibehov, især på fabrikkerne i Kalundborg, hvor elforbruget ventes at stige markant. Han har peget på, at batteriløsninger og nødgeneratorer kun er midlertidige, og at atomkraft bør undersøges som et langsigtet supplement til vind og sol – især til kritisk infrastruktur.⁷

Samlet set har Rebiens intervention i debatten medført, at økomodernistiske og højrepopulistiske argumenter for atomkraft er blevet overskygget, mens den teknologistiske position nu fortrinsvis tjener en dominerende markedsliberal diskurs.

Fortsat fremgang

Tegnene på fortalernes stærkere stemme er mange. Mest markant er den stigende vælgeropbakning. I september 2023 ønskede 55 % at undersøge atomkraftens muligheder.⁸ I december 2024 ville samme andel stemme ja til atomkraftværker ved en folkeafstemning.⁹

Toneangivende organisationer har også ændret kurs. Ingeniørforeningen IDA har formuleret en mere atomkraftpositiv linje, der afspejler, at en venligtsindet fløj har vundet større indflydelse.¹⁰ Dansk Industri støtter ligeledes atomkraft som garant for vækst og forsyningssikkerhed.¹¹

Samtidig er debatten rykket tættere på politiske og økonomiske beslutningstagere, og retorikken fra flere fortalere er blevet skarpere. Hvor diskussionen tidligere bar præg af nysgerrighed, præges den nu af teknologioptimisme og angreb på modstanderes legitimitet.

Foreningen Atomkraft Ja Tak er blandt de mest synlige aktører. I radioprogrammet “Radioaktiv” kritiserede Seaborgs (nu Saltfoss Energy) bestyrelsesformand Troels Schönfeldt i oktober 2023 Fakta om atomkraft-notatet som ”flovt” og ”ulødigt” og kaldte det en fejl, at forskerne bag rapporten ikke blev fyret. Han sammenlignede rapporten med at ”forfalske data” og ”snyde med forskning”.¹²

Debatten er blevet mere konfrontatorisk, hvor uenighed hurtigt tolkes som fusk eller uvidenhed.

Lignende retorik ses hos Liberal Alliances klimaordfører, Steffen Frølund, der har udtalt: “Mange tror at jordens ressourcer er begrænsede. Det er de ikke. Atomerne flyttes bare.”¹³ Udtalelsen er blevet kritiseret som faktuelt forkert, men illustrerer, hvordan dele af fortalersiden kobler atomkraft til idéer om ubegrænset vækst og teknologiske fixes, der ikke kræver adfærds- eller samfundsændringer.¹⁴

Den mere offensive stil afspejler stigende selvtillid blandt fortalere, men også øget polarisering, hvor uenighed bliver personlig og ideologisk fremfor faktabaseret. Debatten handler i stigende grad mere om politik end teknologi.

Partipolitiske forandringer

Politisk har debatten givet partierne til højre for midten en ny offensiv grøn profil. Hvor grøn omstilling traditionelt har været forbundet med regulering og samfundsændringer – hvilket ofte satte borgerlige partier i defensiven – har atomkraft åbnet en vej til at redefinere grøn politik.

Liberal Alliance og Nye Borgerlige var blandt de første til at profilere sig på atomkraft, men i dag har også Venstre, Konservative og Moderaterne tilsluttet sig.¹⁵ Også store dele af Socialdemokratiet forfølger en kurs, hvor energipolitikken i højere grad fokuserer på teknologi, forsyningssikkerhed og erhvervslivets behov – frem for fokus på livsstilsændringer.¹⁶

Atomkraft er blevet et symbol på en teknologibaseret grøn omstilling, hvor innovation, markedsøkonomi og konkurrenceevne vægtes højere end strukturelle samfundsændringer. Fortalerne vil sikre energi til vækst og velfærd uden at “ødelægge økonomien” eller indføre omfattende regulering.

Atomkraft antager undertiden form af et nationalt prestigeprojekt, en slags ‘atomkraftsnationalisme’. Danske startups fremstilles som eksponenter for dansk ingeniørkunst og pionerånd – selvom lignende teknologier udvikles globalt.¹⁷ Debatten præsenterer ofte disse startups som unikke frontløbere, der risikerer at blive bremset af nationale forbud og barrierer.

Denne atomkraftsnationalisme kobler teknologien til erhvervsudvikling, innovation og stolthed over at levere løsninger på globale udfordringer. Modstand mod teknologien tolkes dermed ikke kun som klimapolitisk uenighed, men som en hæmsko for dansk vækst og indflydelse.

Selvom Danmarks situation er særlig, er den atomkraftvenlige udvikling langtfra enestående. I både Storbritannien og Sverige har energikrise, sikkerhedspolitiske spændinger og klimamålsætninger bidraget til et politisk comeback for atomkraft. Den britiske Labour-regering har for nylig lovet investeringer på over 14 milliarder pund i nye anlæg, og den svenske regering vil stille milliardlån til rådighed for opførelsen af fire storskala-reaktorer.¹⁸

Også Verdensbanken og banker som Morgan Stanley og Goldman Sachs støtter atomkraft som led i den grønne omstilling.¹⁹

Atomkraftens renæssance er ikke et isoleret dansk fænomen, men en international trend.

Modstandens comeback og klimaskeptikernes strategiskifte

Selvom fortalerne har vundet terræn, har modstanden også fået nyt liv. Mest markant er energiselskabet Andel, der i 2024 lancerede en kampagne, som kombinerer klassiske “Nej tak”-budskaber fra 1970’erne med nye tekniske argumenter.²⁰

Kampagnen baserer sig bl.a. på en rapport af danske forskere udgivet ved Aalborg Universitet (AAU).²¹ En af hovedforfatterne har kritiseret arbejdet fra Erhvervslivets tænketank om atomkraftens potentialer, finansieret af Novo Nordisk Fonden, for at fremstille atomkraft i et positivt lys.²²

Særligt med udgangspunkt i AAU-rapporten udfordrer Andel fem centrale “myter” fra fortalersiden:

1. At atomkraft er billigere end vind og sol.
2. At atomkraft hurtigt kan afhjælpe klimakrisen.
3. At nye teknologier løser affaldsproblemet.
4. At opbakningen blandt danskerne er massiv.
5. At atomkraft er nødvendig for stabil strømforsyning.

Klimarådet og flere eksperter bakker dele af kritikken op og understreger, at elforsyningssikkerheden kan sikres med vedvarende energi – uden atomkraft.²³ Tilsvarende bliver antagelserne om atomkraftens konkurrencedygtighed udfordret.²⁴

Andels kampagne har affødt debat om lobbyisme og virksomheders motiver i atomkraftdebatten. Fortalere som Atomkraft Ja Tak anklager selskabet for smædekampagne og for at varetage egne interesser.²⁵

Der er således en begyndende og mere velartikuleret modstand, som ikke fandtes for tre år siden. Modstanden kan få yderligere vind i sejlene, hvis et særligt billede af atomkraftfortalerne slår rod. Nemlig et billede af aktører som Nye Borgerlige, CEPOS og Klimarealisme, der indløser billet til klimadebatten ved at argumentere for atomkraft, men samtidig udtrykker tvivl om klimaproblemets omfang og årsager og afviser andre politiske initiativer for at afbøde det.²⁶ Det kan placere den bredere skare af fortalere i en sårbar position.

En overophedet debat med uvis fremtid

Atomkraftdebatten anno 2025 er præget af høj temperatur og ideologiske fronter. Teknologien er rykket ind i centrum for energi-, erhvervs- og klimapolitik. Samtidig er debatten præget af polarisering, symbolik og skærpet retorik.

Konkrete energipolitiske beslutninger er imidlertid udeblevet, og teknologiske gennembrud, der kan flytte atomkraft ind i Danmarks energifremtid, lader vente på sig. Risikoen er, at debatten forsinker andre klimatiltag.

Én ting er dog sikkert: Atomkraft er blevet en ny frontlinje – ikke bare i energi- og klimapolitikken, men i dansk politik som helhed.

Niklas Olsen er professor i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og arbejder med klimaets og miljøets politiske idéhistorie. Casper Sylvest er Institutleder samme sted og har bl.a. forsket i atomteknologiers historie.

Billedet øverst er en collage efter Stephanie Arnett/MITTR, SMR Nuward/EDF, tromler med radioaktivt affald i ERAM østfelt på 4. niveau, Colourbox/Kenneth Bagge Jørgensen. CC BY-NC-SA 4.0.

1. Niklas Olsen & Casper Sylvest, ”Atomkraftens fortalere i Danmark: En samtidshistorisk analyse,” Historisk Tidsskrift 122:2 (2022), 423–56. Konklusionerne i analysen findes i kort form her – Frederik Guy Hoff Sonne, “Hvem er fortalerne for atomkraft egentlig?,” Videnskab.dk (22. marts 2023).
2. Victor Emil Kristensen, ”Lars Rebien kritiserer dansk klimapolitik for at være dikteret af store energiselskaber,” Jyllands-Posten (22. januar 2023).
3. Lars Rebien Sørensen, “Ophæv fatwaen over atomkraft,” Jyllands-Posten (12. november 2023); Hans-Jørgen Nielsen, Atomkraft – alt det ingen har fortalt os (København: Pressto, 2023).
4. Danmarks Naturfredningsforening, ”Kontroversiel udvikling: Dansk virksomhed står bag mini-atomreaktor,” (2. juni 2023).
5. Jonas Rimer Hansen & Vibeke Lyngklip Svansø, ”»Who knows, måske vi en dag også kunne finde på at rode med det« – Ørsted lader en dør stå på klem for atomkraft,” Berlingske Tidende (4. februar 2023).
6. https://novonordiskfonden.dk/nyheder/novo-nordisk-fonden-bevilger-120-mio-kr-til-at-fremme-nye-teknologier-til-baeredygtig-og-stabil-energiforsyning/ (10. juni 2024).
7. Vibeke Lyngklip Svansø, ”Novo Nordisks succes ændrer Danmark – atomkraftværk i Kalundborg kan blive næste skridt,” Berlingske Tidende (4. maj 2024).
8. Morten Øyen Jensen, ”Ny måling: Mere end hver anden vælger er åben for atomkraft i Danmark,” altinget.dk (11. september 2023).
9. Lars Bach Jørgensen, “Danskerne siger ja tak til atomkraft,” nyhederne.tv2.dk (11. januar 2025).
10. ”IDAs holdning til atomkraft”, ida.dk (maj 2024).
11. ”DI’s direktør: Danmark bør se fordomsfrit på atomkraft,” danskindustri.dk (4. oktober 2023).
12. https://open.spotify.com/show/7HQ0qSoO1kB9BS1gHctlaz; Thellufsen, J. Z., Lund, H., Mathiesen, B. V., Madsen, P. T., Østergaard, P. A., Nielsen, S., Sorknæs, P., Wenzel, H., Münster, M., Rosendal, M. B., Madsen, H., Østergaard, J., Morthorst, P. E., Sørensen, P. B., Andresen, G. B., & Victoria, M., “Fakta om Atomkraft: Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark” (2022).
13. https://web.archive.org/web/20230814065417/https://twitter.com/SteffenFrolund/status/1689619855144517632?s=20
14. Kalle Thue Gregersen & Mathilde Vestergaard Lauersen, “Atomerne flyttes bare”: LA-politikers simple vej til ubegrænsede ressourcer på kloden er “noget vås”,” www.tjekdet.dk (18. august 2023).
15. ”Venstre vil også ophæve 40 års forbud mod atomkraft,” dr.dk (26. april 2025); ”Konservative klar til atomkraftværker i Danmark,” dr.dk (12. december 2024); ”Moderaterne vil fjerne forbud mod atomkraft,” dr.dk (25.april 2025).
16. ”S vil undersøge atomkrafts muligheder for ophævelse af forbud,” dr.dk (6. maj 2025).
17. Thorbjørn Jacobsen og Steffen Frølund, ”LA: Lad os fremme små atomkraftværker,” Finans.dk (7. marts 2024).
18. Jessica Elgot, “Sizewell C power station to be built as part of UK’s £14bn nuclear investment,” The Guardian (10. juni 2025); “Sverige vil finansiere fire store atomreaktorer med milliardlån,” Politiken (27. Marts 2025).
19. “World Bank ends ban on funding nuclear energy,” world-nuclear-news.org (12. Juni 2025); “World’s biggest banks pledge support for nuclear power,” Financial Times (22. September 2024).
20. https://andel.dk/nejtak/
21. Thellufsen, J. Z., Lund, H., Mathiesen, B. V., Madsen, P. T., Østergaard, P. A., Nielsen, S., Sorknæs, P., Wenzel, H., Münster, M., Rosendal, M. B., Madsen, H., Østergaard, J., Morthorst, P. E., Sørensen, P. B., Andresen, G. B., & Victoria, M., “Fakta om Atomkraft: Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den grønne omstilling i Danmark” (2022).
22. ”Topforskere med massiv kritik af Novo-finansierede atomkraftrapporter,” csr.dk (3. april 2025);
23. Klimarådet, ”Sikker elforsyning med sol og vind,” klimaraadet.dk (Maj 2025). 
24. Jacob Martini & Victor Emil Kristensen, ”Beskyldt for at være skønmaleri: Sådan kommer tænketanken frem til billig atomkraft i Danmark,” energy.watch.dk (11. april 2025).
25. Thomas Prakash, “Danmarks største energiselskab er gået til kamp mod atomkraft,” (14. maj 2025).
26. Se fx Henrik Munksgaard, ”Cepos-liberalister i armkrog med hardcore-klimaskeptikere,” Sustain Report (8. maj 2025).