’Det værste antisemitisme vi har set længe’? Eller en omgang mediehumbug?

Af Niels Henrik Hjøllund

Der blev den 7. november 2024 spillet en fodboldkamp i Europa League i Amsterdam mellem hjemmeholdet Ajax og det israelske hold Maccabi Tel-Aviv. I forbindelse med kampen var der to døgn med uroligheder, som fyldte meget i medierne.

Forløbet kan give indblik i, hvordan medier og regeringer arbejder i en pludseligt opstået situation. Formålet med denne artikel er at undersøge de vinkler, som danske landsdækkende dagblade anlagde ved deres behandling af forløbet. Anlagde dagbladene en Israel-venlig vinkel, hvor kun israelere blev beskrevet som ofre, eller …? Og hvordan reagerede­ dagbladene på fakta, der stred med den valgte vinkel? Dette undersøges her.

Selvom netop vinklingen er altafgørende for det aftryk, mediet afsætter, oplyses mediebrugeren ikke om den valgte vinkel. Vinklen er implicit, men kan undersøges indirekte ved en gennemgang af, hvilke fakta der udvælges, hvilke citater der bringes, og hvordan det hele sættes op med underrubrikker og billedvalg – og så sammenholde dette med det faktuelle forløb.

At bringe information, som støtter en Israel-venlig vinkel, er ikke i sig selv udtryk for forudindtagethed. Såfremt hændelsesforløbet i Amsterdam ikke bød på andet end brutale overfald på uskyldige israelske fodboldfans, ville en Israel-venlig vinkel være passende og retvisende. For at belyse spørgsmålet er det derfor nødvendigt med en uvildig reference, som beskriver virkeligheden i Amsterdams gader disse dage i november.

Som faktuel reference har vi valgt to kilder: For strafbare hændelser anvendte vi det hollandske politis og anklagemyndigheds informationer bragt i Amsterdams borgmesters rapport den 11. november 20241 samt presseomtale fra de efterfølgende retssager i december måned. Dette er suppleret med The Guardians gennemgang den 12. november af bl.a. verificerede videoer fra de sociale medier.2

Til undersøgelsen udvalgte vi de fem landsdækkende dagblade: Berlingske, Information, Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i et appendiks til artiklen.

Hvad skete der i Amsterdam?

Der var ankommet flere tusinde israelske Maccabi-supportere til Amsterdam i dagene forud for fodboldkampen, som skulle finde sted om aftenen torsdag den 7. november på Johan Cruyff stadion 8 km syd for centrum. Selve kampen forløb roligt. Urolighederne foregik i Amsterdams centrum dagen før kampen og navnlig natten efter.3

FAKTABOKS

  • Urolighederne begyndte onsdag aften, da en stor gruppe Maccabi-fans var samlet i centrum og rev et Palæstina-flag ned fra en husfacade. De angreb flere taxaer. De råbte ”Vi knepper araberne” og sang ”Der er ikke flere skoler i Gaza, alle børnene er døde. Olé, olé, olé.” Nogle taxachauffører søgte senere på natten konfrontation, hvilket politiet forhindrede. Der er ikke rapporteret vold mod israelere onsdag.
  • Volden mod israelere skete torsdag nat, hvor ’taxachauffører’ ifølge politiet dirigerede hit-and-run angreb på scootere og løbehjul.
  • Fem personer kom på hospitalet, alle var udskrevet næste dags morgen. Der var ofre på begge sider.
  • Politiet arresterede flere end 60 personer, heraf 10 med bopæl i Israel. Der faldt i december domme på op til 6 måneders fængsel. Ingen israelere blev tilsyneladende retsforfulgt.
  • Den hollandske anklagemyndighed erklærede under retssagen, at volden mod israelere ikke var antisemitisk motiveret, men skyldtes situationen i Gaza.

Følgende er klarlagt:

1) Af politiets oplysninger fremgår, at de voldelige uroligheder startede onsdag aften, da grupper af israelske fans nedrev og afbrændte palæstinensiske flag, afsang racistiske sange samt overfaldt og vandaliserede tre taxier, uden at politiet tilsyneladende greb ind. En gruppe taxachaufførers forsøg på konfrontation med Maccabi-fans senere på natten blev forhindret af politiet. Myndighederne kontaktede de lokale taxaorganisationer (Uber m.v.) og anmodede dem om at bede deres medlemmer “bevare roen, undgå konfrontation og modstå provokationer”.

2) Volden mod israelere fandt sted torsdag aften, og også her er ’taxachauffører’ beskrevet som centrale i dirigering af hit-and-run angreb.

3) De første indlæg på sociale medier med ’antisemitic terms’ dukkede ifølge politiets rapporter først op torsdag eftermiddag.

Hvad vidste man, da artiklerne gik i trykken?

De første artikler i de fem dagblade udkom lørdag den 9. november med deadline fredag den 8. november hen på dagen.

Det første spor i danske medier kom ikke fra Holland, men fra Israel. Ritzau bragte tidligt om morgenen den 8. november et telegram med rubrikken “Netanyahu beretter om alvorligt overfald på israelere i Amsterdam”. Kort tid efter kom udmeldingen fra Mette Frederiksen: ”Vi nærmer os Krystalnatten lige om lidt. Det er svært at se det som andet end noget af det værste antisemitisme, vi har set længe.”4

Medierummet var fra start fyldt med citater fra vestlige regeringsledere om ”antisemitisme”, ”pogrom” og en ny ”krystalnat”. Man kendte udmærket det beskedne antal hospitalsbehandlede, at alle var udskrevet, samt at forløbet var ”lidt mere mudret”, som redaktør på DR Nyheder, Thomas Jorsal, næsten forpustet udtrykte det i 12-radioavisen fredag den 8. november.5 Jorsal redegjorde videre for israelernes provokationer, herunder Maccabi-fans’ sange om, at ”der ingen skoler er i Gaza, fordi der ikke er flere børn”. Mette Frederiksens statement stod således ikke alene i middagsradioavisen – men i de efterfølgende radioaviser blev hendes statement bragt uimodsagt.

En video optaget af den hollandske fotograf Annet de Graaf gik verden rundt som dokumentation af antisemitisk vold og blev vist på talrige tv-stationer, også både DR og TV2, men den viste det stik modsatte: israelske Maccabi-fans, som overfaldt lokale.6 Elektroniske medier er flygtige, og det er vanskeligt efterfølgende at dokumentere bias. Nærværende artikel handler derfor om trykte medier.

Hvad de 5 dagblade skrev

De 5 dagblade bragte 12 artikler, som beskrev hændelserne i Amsterdam, heraf én ledende artikel. Bortset fra Information bragte alle aviserne artikler over to eller flere dage. I oversigten er alle elementer, som støtter eller udfordrer en Israel-venlig vinkel, oplistet i samme rækkefølge, som de optræder i artiklerne. Ved at holde muse-markøren over de enkelte elementer kan hele elementets indhold læses på skærmen, herunder den af avisen oplyste kilde.

Kun to aviser rapporterede om retsprocessen i den trykte udgave, og som eneste avis nævnte Politiken, at anklageren vurderede, at volden ikke var betinget af antisemitisme. To andre aviser rapporterede dette kort i deres web-udgave, mens Information slet ikke bragte denne nyhed.

I det følgende gennemgås tendensen i de fem aviser, herunder hvorledes de forholdt sig til vinkel-udfordrende fakta. De enkelte aviser er detaljeret gennemgået i appendikset.

Alle fem dagblade bragte flest elementer, som støttede en Israel-venlig vinkel. Det interessante er her at undersøge, hvorledes dagbladene behandlede fakta, som udfordrede en Israel-venlig vinkel.

Tabel 1 og 2 indeholder en oversigt over de elementer, som enten støttede eller udfordrede en Israel-venlig vinkel.

Tabel 1. Dagbladenes rapportering af fakta samt andre redaktionelle valg
Tabellen angiver forekomst af elementer, som bidrager til at støtte hhv. at udfordre en Israel-venlig vinkel. Et ‘Ja’ angiver én eller flere forekomster. 1) Et ‘ja’ for vinkel-udfordrende fakta indebærer en tidslinje for begivenhederne, information om, at israelerne begyndte volden, samt ordlyden af mindst 1 af israelernes råb og sange. 2) Den 9. november bringer Berlingske en underrubrik med ordlyden “Gensidige provokationer”. Vinklen kunne ikke genfindes i brødteksten. 3) Politiken bragte en del af disse fakta, men blandet med citater og misvisende rubrikker.
Tabel 2. Dagbladenes valg af citater
Tabellen angiver antallet af citater, som bidrager til at støtte eller at udfordre en Israel-venlig vinkel.

Blev der bragt fakta om hændelserne, som udfordrede en Israel-venlig vinkel?

Kun to aviser bragte de væsentligste vinkel-udfordrende fakta, såsom at det var israelere, der begyndte provokationerne og volden, samt indholdet af Maccabi-fansenes sange. Vinkel-støttende fakta om vold mod israelere blev udførligt beskrevet i samtlige fem dagblade. Berlingske og Information bragte enkelte vinkel-udfordrende fakta – i brødteksten og typisk uden kommentarer. Politiken bragte også en del af disse fakta, men vævet sammen med underrubrikker og citater, hvorfor læseren skulle være særdeles omhyggelig for at opfange denne information. Israelernes råb, fx om, at der ”ingen skoler er i Gaza, fordi der ikke er flere børn”, blev kort nævnt – uden kommentarer. Jyllands-Posten udelod helt ordlyden i disse råb/sange og omtalte dem som ”slogans”. Kristeligt Dagblad beskrev dem som ”skældsord om Gaza og arabere”. Der kan næppe være tvivl om, at journalisterne kendte indholdet af sangene – og fravalgte at bringe det.

Set udefra kunne man umiddelbart tro, at her var et regulært nyheds-scoop: Kunne disse sange og råb ikke trække en selvstændig artikel – ja, måske endda en leder? Tænk, hvis det var kommet frem, at pro-palæstinensere havde sunget lignende sange om jøde-børn?

Sammenfattende udviste alle fem dagblade modvilje mod at bringe vinkel-udfordrende fakta, men nogle forsøgte formelt at fastholde journalistiske dyder. The Guardians korte og simple gennemgang havde dog intet sidestykke i danske dagblade.

Bias ved brug af øjenvidner

Fire af fem dagblade bragte øjenvidneskildringer (Tabel 1). Alle øjenvidner blev benævnt som ‘israelere’, med hollandsk-jødisk baggrund eller med eksplicit sympati for Israel eller jøder. Ingen øjenvidneberetninger blev indhentet fra den anden side (taxachauffører, pro-palæstinensiske demonstranter, hollandske voldsofre).

Bias ved brug af andre journalistiske virkemidler

I Tabel 1 gennemgås brugen af andre journalistiske håndgreb: valg af rubrikker/underrubrikker, journalistens egne statements, polemiske trick samt de ledsagende billeder. Disse virkemidler blev udelukkende brugt til at støtte en Israel-venlig vinkel. Der blev altså i intet tilfælde foretaget et vinkel-udfordrende redaktionelt valg. Tættest på kom Berlingskes underrubrik “Gensidige provokationer”, men omtalen af israelernes provokationer var tilsyneladende blevet fjernet fra brødteksten, mens underrubrikken (ved en fejl?) ikke var blevet tilrettet.

Citater

Citater spillede en afgørende rolle i medieforløbet. Allerede fredag morgen, få timer efter Netanyahu og israelske medier som de første bragte nyheden,7 meldte statsledere, regeringsledere (og endda royale) i både Europa og USA bombastisk ud. Disse statements dannede en solid vinkel-støtte fra dag ét i alle fem aviser, i Danmark primært med Mette Frederiksens udtalelse om ”det værste antisemitisme, vi har set længe”.

Aviserne byggede i udpræget grad deres historier på disse citater. I de 12 artikler fandtes i alt 53 citater. I 47 citater blev israelerne udelukkende beskrevet som sagesløse ofre. Kun ét eneste citat kunne forbindes med en ikke-Israel-positiv vinkel.8 Af de resterende citater var to neutrale, mens tre placerede fejl og skyld på begge sider.

Citat-drevet journalistik er et interessant fænomen. Drevne politikere ved, hvordan man formulerer en god punchline – journalisten kan bringe det uden at kunne beskyldes for fake news. Citatet er jo sandt: Mette F sagde det jo! Journalisten kan frit vælge – og fravælge – citater, som ikke passer med vinklen.

Var det så ”den værste antisemitisme, vi har set længe”?

Inden artiklerne gik i trykken, stod det som nævnt klart, at kun fem personer havde modtaget hospitalsbehandling, og at alle var blevet udskrevet. Alligevel stillede ingen medier på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved udsagnet om ”den værste antisemitisme”. Berlingske oplyste, at der var fem tilskadekomne, og bragte få linjer senere et citat om ”pogrom i Europas gader” med journalistens eget statement, at ”den konklusion ligger ligefor”.

Retssystemet er langsommere end medier og statsledere, men kendetegnes til gengæld ved en efterforskning og vægt på fakta. Allerede forud for første retsmøde i begyndelsen af december vurderede anklagemyndigheden, at volden ikke var motiveret af antisemitisme, men skyldtes situationen i Gaza.9

Ord som ”antisemit”, ”jødehad”, ”krystalnat” og ”pogrom” forekom over 70 gange i de 12 artikler: som citater, som rubrikker/underrubrikker og som journalistens egne vurderinger. Ingen aviser underrettede deres læsere om, at retssystemet eksplicit undsagde, hvad aviserne selv havde fremført 70 gange.

Perspektivering af vold

I løbet af den pågældende uge bragte de fem aviser ingen redaktionelle nyheder fra Gaza. Kun i Information blev Vestens opstandelse over de fem tilskadekomne i Amsterdam tilnærmelsesvist sat i sammenhæng med Gaza, hvor israelerne gennemsnitligt dræber 100 palæstinensere om dagen.10 Information omtalte således kort ”den modsatte grøft” – dvs. en ”dansk propalæstinensisk gruppe” – hvis sammenligning med antal dræbte i Gaza affødte en sarkastisk bemærkning fra journalistens side (se appendiks).

Havde de 5 dagblade en konsekvent Israel-venlig vinkel?

At journalister starter ud med en vinkel, er en del af deres arbejdsmetode. Det essentielle her er, om vinklen bliver justeret, i takt med at der fremkommer fakta, som åbenlyst strider mod vinklen.

Aviserne afholdt sig fra selv at producere åbenlyst ‘fake news’, men de mangfoldige citater fra regeringsledere i Europa og USA må indholdsmæssigt kategoriseres som fake. Adskillige af avisernes artikler henviser til videoer (herunder et sammenklip stillet til rådighed af Israels ambassade i USA), men det er ikke muligt at undersøge, hvorvidt Annet de Graafs video (af medierne forsynet med fake kontekst) indgik i israelernes materiale (se ovenfor).

Der var stor variation mellem aviserne. En enkelt avis, Kristeligt Dagblad, undgår i sine tre artikler næsten fuldstændigt at viderebringe vinkel-udfordrende information. Af de fem aviser bragte Berlingske flest vinkeludfordrende fakta, men garneret med bias i alle redaktionelle valg (Tabel 1).

Næsten al vinkel-udfordrende information angav en verificerbar kilde, mens vinkel-støttende information i mange tilfælde blev bragt ganske uden kildeangivelse. Jf. oversigten var der 17 forekomster af ikke-verificerbare kilder samt 24 forekomster af journalistens eller redaktionens egne statements. Samtlige 41 kunne rubriceres som vinkel-støttende.

Der har været fremført kritik af dækningen, også i Danmark, men bortset fra en kortfattet kommentar i Politiken er denne kritik kommet i form af kommentarer og debatindlæg fra læserne. Ingen af medierne reflekterede efterfølgende over at have bragt vildledende oplysninger.11

Ville uafhængige og kritiske medier ikke have spurgt Mette Frederiksen, om det var rigtigt, at begivenheden virkelig var ”noget af det værste antisemitisme, vi har set længe”? For i så fald må voldelig antisemitisme jo være et overskueligt problem? Men vi får aldrig svaret, for både Mette Frederiksen og de ansvarlige medier er helst fri.

Lod medierne hånt om elementære journalistiske dyder og understøttede et hoax-event skabt af en politisk elite på dag 1? I Danmark gjorde de entydigt dette. Fraværet af efterkritik har konsekvenser. Der refereres allerede nu til urolighederne i Amsterdam som dokumenteret antisemitisk vold. I årsrapporten fra USA’s Kommission for International Religionsfrihed (USCIRF) bruges Amsterdam-sagen således som eksempel på den ”stigende antisemitisme” i Europa og det eneste eksempel på vold mod jøder i Vesteuropa.12

Det er forståeligt, at mennesker med jødisk baggrund bliver ængstelige, men forårsages denne ængstelse primært af medierne? Når samtlige medier agerer som i denne sag, kan antisemitisme kun tales op, aldrig ned.

Cirklen sluttes.

Niels Henrik Hjøllund er overlæge og professor emeritus

Print Friendly, PDF & Email
  1. Femke Halsema (Mayor), René de Beukelaer (Chief Prosecutor), Peter Holla (Police Chief): Letter to the Amsterdam Council members. Amsterdam, November 2024  (Hentet på Amsterdam by’s hjemmeside). www: https://u-medieret.dk/Council%20letter%202024%20NOV%2011%20hentet%202024%20DEC%2012%20med%20note.pdf
  2. https://www.theguardian.com/world/2024/nov/11/what-happened-amsterdam-israeli-football-fans
  3. En mere detaljeret gennemgang findes i appendiks.
  4. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-08-mette-frederiksen-det-er-simpelthen-saa-forfaerdeligt
  5. Radioaviserne fra kl. 12 og frem er lagt uredigeret på u-medieret.dk. De er ikke længere tilgængelige på dr.dk
  6. https://www.instagram.com/reel/DCUNg9BBXEM/
    Reuters udsendte en rettelse, og de fleste medier fjernede videoen. Den ligger stadig på Ekstrabladets hjemmeside, som om den viser angreb på israelere: https://ekstrabladet.dk/nyheder/Udland/article10431027.ece
  7. Ritzaus Bureau. Netanyahu beretter om alvorligt overfald på israelere i Amsterdam (v.2) 8. november 2024. Infomedia id ea768ae1
  8. Berlingske: “I stedet mener hans parti, at de israelske fans selv provokerede i en sådan grad, at bægeret flød over. »De efterfølgende uroligheder var en reaktion på dette«” (Jazie Veldhuyzen, medlem af byrådet i Amsterdam)
  9. https://www.theguardian.com/world/2024/dec/11/trial-amsterdam-court-attacks-israeli-football-fans
  10. https://politiken.dk/kultur/medier/art10162186/D%C3%A6kningen-af-urolighederne-i-Amsterdam-er-skoleeksempel-p%C3%A5-mediernes-fejl
  11. Enkelte aviser har bragt rettelser af faktuelle fejl og Politiken har beklaget en underrubrik ‘antisemitisme’, men brugte samme underrubrik igen den følgende dag.
  12. United States Commission On International Religious Freedom (USCIRF): Annual Report. Washington DC. Marts 2025. https://www.uscirf.gov/