Israels nye venner

Israel har i månedsvis forsøgt at underminere Hamas’ magt i Gaza ved at støtte lokale klaner og kriminelle bander med våben, beskyttelse og adgang til nødhjælpskonvojer. Resultatet er kaos, plyndringer og øget splittelse. Civilbefolkningen betaler prisen. Denne artikel af Mellemøstekspert Birgitte Rahbek viser, hvordan denne strategi med blandt andet Abu Shabab-gruppen truer Gazas sociale sammenhængskraft og skaber betingelserne for nye konflikter.

Af Birgitte Rahbek

Det begyndte som et rygte, som ikke nåede mediernes redaktionslokaler, men efterhånden kom der mere og mere kød og navne på historien, hvilket Benyamin Netanyahu imidlertid ingen problemer havde med: ”Vi har mobiliseret klaner i Gaza, som er imod Hamas, hvad er der galt med det?” udtalte han torsdag den 5. juni 2025.¹

Så er det, at jeg kommer i tanke om det arabiske ordsprog, der siger: ’Ikke engang et æsel træder to gange i det samme hul.’

Udsultningen af Gazas befolkning, som i dag fylder de sociale medier, og undertiden også mainstreammedierne, med billeder af udmagrede og døde børn fra Gaza, skyldes, at Israel har lukket for al tilgang af nødhjælp i over to måneder til en befolkning, der allerede var på randen af sult. Denne udsultning har hele tiden været en del af den israelske krigsførelse og etniske fordrivelse i Gaza.

Når kritikken fra udlandet blev en anelse for skrap, lød forklaringen, at man ikke ville lukke nødhjælp ind, fordi Hamas stjal og brugte den til sine kombattanter aka terrorister. Selvom det ville være mærkeligt, hvis noget af nødhjælpen ikke skulle være endt i munden eller maven på Hamas’ støtter, har det ikke været muligt at fremlægge beviser for påstanden om, at den er blevet plyndret af samme.

I slutningen af maj 2025 indrømmede det israelske militær i en intern rapport, at af de 110 kendte episoder, der havde været med plyndring af nødhjælp, kunne ingen af dem tillægges Hamas.² Til gengæld har der været flere rapporterede episoder, hvor nødhjælpen er blevet røvet af kriminelle palæstinensiske bander under den israelske hærs beskyttelse. Ifølge humanitære hjælpere på stedet fandt plyndringen ofte sted for næsen af israelske soldater og tanks, der stod mindre end 100 meter væk, og som ikke reagerede indtil det lokale politi kom til, hvorpå de israelske soldater skød på dem. (op.cit.)

Nu er der så blevet sat navn og billede på hovedmanden bag Israels lokale klaner, nemlig Yasser Abu Shabab. Billedet skulle være fra hans egen FB side.

Ifølge den israelske avis Haaretz stammer han fra en stor beduinfamilie i Rafah i det sydlige Gaza, og han har flere gange været fængslet af Hamas for narkohandel.³ Da Israel allerede i begyndelsen af krigen ikke alene bombede hospitaler, men også alle Gazas fængsler, og dermed slap såvel politiske fanger som kriminelle løs, var Abu Shabab en af de heldige, der slap ud, og straks gik han i gang med at opbygge en karriere som plyndrer af nødhjælpslastbiler.

Det foregik altid på samme måde: israelerne tvang lastbilerne til at køre ad veje, der var forbudt for gazanerne at færdes på, dvs. undtagen Abu Shababs mænd, som stod parate med skinnende nye våben. Ifølge Rami Abu Jamous, grundlægger af Gazapress og journalist på l’Orient XXI, var israelernes mål at skabe kaos og vise, at FN ikke kunne beskytte konvojerne og anklage Hamas, alt imens israelske droner systematisk beskød Hamas’ militsfolk, som forsøgte at beskytte lastbilerne på deres vej til lagrene.⁴

Ifølge den tidligere israelske forsvarsminister Avigdor Lieberman forsyner Israel en jihadistisk gruppe med tilknytning til ISIS med våben. ”Hamasha klanen (man må gå ud fra, at det er den, Abu Shabab tilhører) er i bund og grund lovløse kriminelle, som i de senere år har ønsket at tilføje en ideologisk vinkel eller spin, så de blev salafister (jihadister) og begyndte at identificere sig med ISIS,” sagde Lieberman.  Det er så den gruppe, Israel nu forsyner med våben og lader plyndre de få konvojer med nødhjælp, der slipper ind. ”I sidste instans vil disse våben blive vendt imod os”, forudsiger Lieberman.⁵

At Abu Shabab skulle have nogen tilknytning til ISIS, tror Abu Jamous nu ikke på, det er en del af den israelske propaganda om gemene gangstere, som nu slår sig op på, at de kontrollerer en zone i Gazastriben, ’befriet for Hamas’. Abu Shabab har også forsøgt at give den som allieret med den palæstinensiske selvstyremyndighed, men de vil ikke kendes ved ham.

Den palæstinensiske analytiker Muhammad Shehada skriver den 6. juni på netmediet Zeteo:

Torsdag bekræftede den israelske premierminister, hvad vi har vidst i flere måneder: den israelske hær har bevæbnet, finansieret og ydet beskyttelse til påstået ISIS-tilknyttede og kriminelle militser i det sydlige Gaza.

Den israelske regering hævder, at den gjorde det, fordi ”enhver skade på Hamas-regimet er en fordel for os”, men en bande på 300 kombattanter, inklusive utrænede narkohandlere, tyve, mordere og radikaliserede kan ikke overmande Hamas’ 30.000 militante. Virkeligheden på jorden antyder en meget mere skændig plan: Disse bander er blevet stedfortrædere for at fremme Israels folkemord, etniske udrensning og udsultningspolitik.

Det er de samme bander, der er ansvarlige for at plyndre nødhjælp, angribe hjælpearbejdere, efter forlydende samarbejde med den at oprette en lejr i det østlige Rafah – netop det område som det israelske militær arbejder på at skubbe alle palæstinensere i Gaza ind i – og så bruge plyndret mad som lokkemad for at tiltrække folk.”⁶

Israel har i det meste af landets historie forsøgt at oprette modstykker til den palæstinensiske modstandsbevægelse, hvad enten det i sin tid drejede sig om landsbyligaerne på Vestbredden som modstykke til PLO, eller, som nu, kriminelle jihadister. Det er imidlertid aldrig lykkedes på andet end individniveau, hvor palæstinensere er blevet presset til at blive kollaboratører og stikkere enten for at slippe ud af torturhelvedet i fængslerne eller for at redde familiemedlemmer – eller af mindre ædle grunde som ussel mammon.

Måske forestiller Israel sig, at de kan gentage ’successen’ fra Libanon, hvor de i det besatte Sydlibanon (fra 1982-2000) fik oprettet den Sydlibanesiske Hær, eller kopiere amerikanernes fejlslagne forsøg i Irak med stammemilitser. Men Gaza er ikke et sekterisk opsplittet område, der er ikke shiitter, man kan spille ud mod sunnier. Og som Abu Jamous skriver, er det rigtigt, at Hamas ikke er særligt populær i Gaza, og det var de heller ikke før den 7. oktober, men ”det israelerne ikke forstår, er, at vi skelner mellem kollaboratørerne og vore brødre: Man kan have en broder, der begår mange fejl, som kaster os ud i en endeløs krig. Men uanset hvad man måtte bebrejde den broder, så dør han sammen med os. Abu Shabab og hans folk arbejder for besætteren”. Og gazanerne ønsker ikke en borgerkrig.

I Gaza har Israel forsøgt at erstatte Hamas’ magt ved at støtte forskellige store klaner, men også det er slået fejl, hvorfor Israel i stedet har rettet bestræbelserne mod den organiserede kriminalitet, som også findes i Gaza (og ikke mindst blandt palæstinenserne i selve Israel). En hovedperson er som nævnt Yasser Abu Shabab fra Rafah, som på grund af den israelske opbakning og beskyttelse har formået at lokke en hundredtallig skare af tilhængere til, som er parate til alt; ofte er der, som i tilfældet Abu Shabab selv, tale om vaneforbrydere og folk, der er udstødt af deres familier.⁷

Abu Shababs bande, som han kalder for ”Anti-Terror Service” eller ”Popular Forces”, med et nyt logo lavet af ChatGPT, har opereret under israelsk opsyn lige på den anden side af Kerem Shalom-grænseovergangen i det sydlige Gaza. I oktober 2024 blev 40 pct. af lastbilerne med nødhjælp plyndret. Den 8. og den 15. oktober beskød israelske droner dem, der forsøgte at beskytte nødhjælpskonvojen, samtidig med at de skånede røverne, som ikke holdt sig tilbage fra at mishandle eller endog dræbe chauførerne. De private konvojer var blevet tvunget til at afvæbne deres eskorte og blev derefter presset til at betale røverne beskyttelsespenge på mellem 3.000 og 6.000 euro per lastbil. Denne organiserede kriminalitet førte til eksorbitante priser på basisvarer på markedet i Gaza.

En af de eftertragtede varer er cigaretter, som en tredjedel af Gazas mænd er stærkt afhængige af, hvilket i begyndelsen af krigen fik den israelske hær til at indføre en embargo på cigaretter. Ingen vil jo påstå, at cigaretter hører til humanitærhjælp, men til gengæld ved alle, at fraværet af dem ville øge frustrationerne yderligere. Embargoen forhindrede dog ikke, at der blev smuglet cigaretter ind, om end kun en sjettedel af det tidligere forbrug. Til gengæld steg priserne til hele 250 euro for en pakke. Senere blev prisen så høj, at de blev solgt stykvis til mellem 170 og 225 kr. Den 9. august 2024 kastede det israelske luftvåben ikke flyveblade, der beordrede evakuering, men derimod cigaretter ned over Khan Younes, hvor hver enkelt cigaret var ledsaget af beskeden: ”Hamas brænder Gaza. Hvis du ikke vil mere så ring på dette nummer.” Nogle var så heldige at opsnappe en hel pakke, hvor der stod ”Tobak er farligt for sundheden, men Hamas er det endnu mere”.⁸

Efter de dårlige erfaringer i oktober prøver FN i november at benytte en anden overgang, Kifusim, midt imellem Deir Al Balah og Khan Younes, og det går da også godt den første dag, men den følgende dag, den 13. november, bliver 14 af 20 lastbiler røvet, og tre chauffører bliver såret. Derfor beslutter FN at gå tilbage til Kerem Shalom-overgangen, og de bliver af den israelske hær forsikret om, at vejen er beskyttet, og at de kan lade deres 109 lastbiler køre ind. For yderligere at snyde røverne kører lastbilerne ind fem timer før forudsagt, men igen forgæves, røverne er tydeligvis velinformerede, og kun 11 lastbiler slipper uskadt igennem.

Men nu slår Hamas tilbage, og i dagene efter den 18. november dræber de mindst 20 af Abu Shababs mænd, blandt andre hans bror. Hamas fortæller, at denne operation er blevet udført af sikkerhedsstyrkerne i samarbejde med klanernes råd.⁹ Det forlyder, at nogle af medlemmerne af de store familier blev tvunget til at deltage i eller i det mindste være garanter for operationen.

Som sagt blev tusindvis af fanger sluppet løs via de israelske bombardementer af Gazas fængsler, nogle slutter sig til de etablerede kriminelle bander, andre går enegang og plyndrer, hvad de kan få fat i i ruinerne: møbler, solpaneler, installationer, eller de færdiggør den israelske hærs smadren af den ene eller anden lejlighed, hvis vægge er beklædt med hebraisk grafitti. I Deir Al-Balah er der tilmed oprettet et ’tyvemarked’ hvor man kan forsyne sig for en billig pris uden at være i tvivl om, hvordan tingene er kommet til veje. Man gør f.eks. grin med de ’farvede gasflasker’, dvs. gasflasker, som man har malet over for at skjule ejerens navn.

Når Hamas får fat i nogle af røverne, gør de kort proces og skyder dem på gangstervis i knæskallen, så de er invalideret og skæmmet for livet.¹⁰

Alt sammen er det med til at ødelægge den sociale sammenhængskraft, der ellers tidligere var kendetegnende for Gaza, og den kan det nok blive endnu sværere at genopbygge end de materielle skader. Men det vil alt sammen kun fryde den israelske regering – indtil Abu Shabab og konsorter retter våbnene den anden vej.

Birgitte Rahbek er kultursociolog og medlem af Mellemøstnetværket

PS. Den citerede bog af Jean-Pierre Filiu er netop udkommet på fransk og fortæller om forfatterens ophold i det sydlige Gaza fra slutningen af december og en måned frem. Bogen finder forhåbentlig en dansk udgiver.

1. Bar’el, Zvi (8. juni 2025). ‘Analysis | A Criminal Gang Could Ignite a Civil War in Gaza That Will Blow Up in Israel’s Face’. Haaretz
2. Shehada, Muhammad (28. maj 2025). ‘Hunger games: How Israel manufactured a looting crisis in Gaza to cover up famine’. New Arab.
3. Hasson, Nir, et. al (5. juni 2025). ‘Armed Gaza Militia Rivaling Hamas Hands Out Aid in Israeli-controlled Zone’, Haaretz
4. Abou Jamous, Rami (6. juni 2025). « Nous faisons la distinction entre les collaborateurs et nos frères ». l’Orient XXI
5. Lis, Jonathan (5. juni 2025). ‘Netanyahu Says Israel Fighting Hamas ‘In Various Ways’ Amid Claims It Armed ISIS-affiliated Gaza Militia’. Haaretz
6. Shehada, Muhammad (6. juni 2025). ‘Who Is Abu Shabab? Meet the Gaza Gangster that Israel Armed to Counter Hamas’. Zeteo
7. Filiu, Jean-Pierre (maj 2025). ‘Un Historien á Gaza’. Les Arénes. s. 124
8. Ibid. 164
9. ibid s. 127)
10. Filiu s. 130