Danske minkavlere møder modstand i Ukraine

Stribevis af EU-lande strammer lovgivningen mod pelsindustrien, og flere forbyder den helt. Danske investorer har i stedet vendt blikket mod Ukraine. Her er reglerne langt mere lempelige, og korruption udbredt. Men lokal modstand mod danskernes forurenende og sundhedsskadelige erhvervseventyr vokser.

Af Jens Malling

»De danske forretningsmænd udgør det største problem. Hvis de åbner deres pelsfarme her i Ukraine, betyder det, at minkindustrien i landet med et slag vokser eksplosivt.«

Ordene er Pavlo Vysjebabas. Iført en stor, gul dynejakke viser den 32-årige aktivist gennem en mur af dis og kulde. Med faste skridt hen over den sprukne asfalt i Kievs gader taler han roligt om danskernes erhvervseventyr og dets skadelige konsekvenser. Ifølge ukrainske medier så særligt to danske investorer sig varme på Ukraine i 2018: Hans Olesen – i maj underskrev han en aftale om samarbejde med myndighederne i byen Sjytomyr om at åbne en minkfarm vest for Kiev med plads til 10.000 dyr ifølge Ukraines statslige nyhedsbureau Ukrinform.1 Mads Christian Rasmussen – den 55-årige investor vil gennem sit selskab Eikon UA ApS åbne Ukraines største minkkompleks i nærheden af byen Lviv med i første omgang 300.000 dyr ifølge flere ukrainske medier.2

 

»Det er korrekt, at vi har set på mulighederne for at etablere noget i Ukraine,« bekræfter Eikons direktør, Poul Andkjær Bach.

Men hvad er fordelene ved at åbne minkfarme i Ukraine i stedet for Danmark? Det ved Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, noget om:

»Fordelene er billigere arbejdskraft samt færre begrænsninger i etablering og udvikling,« siger han.

KhutroOFF betyder på ukrainsk-engelsk ’tag pelsen af’. Kampagnen er især rettet mod de to danske forretningsmænd Hans Olesen og Mads Christian Rasmussen. Rasmussen har adresse i skattelyet Monaco. Men samtidig med at danskerne forbereder deres forehavende i Ukraine, bliver pelsdyrfarme i stigende grad forbudt i EU. Det sker på grund af bekymringer om dyrevelfærd, etik og forurening. Flere og flere medlemslande udfaser farmene eller indfører strammere lovgivning, som tvinger dem til at lukke.

»Produktionen af pels er forbundet med høje omkostninger for miljøet. At fremstille pels er en stærkt forurenende proces, der kræver et stort energiforbrug,« siger Pavlo Vysjebaba.

Sætningen står ham ud af fuldskægget og bliver til damp i minusgraderne.

»Vi skal ind her,« afbryder den samfundsengagerede ukrainer sig selv, viser gennem en port og ind i en baggård. Han åbner døren til sin vegetarcafe ’One Planet’. Varme og lys strømmer ud i gråvejret. Cafeejeren udveksler nyt med personalet og bestiller americanoer.

»I Ukraine er regler for pelsdyrbranchen nærmest ikke-eksisterende. De danske investorer kan gøre, som de vil. Intet truer deres forretninger her. Derfor kommer de til Ukraine. Det er en komfortabel løsning for dem. Skulle der endelig opstå et problem – eksempelvis med forurening – er investorer i reglen bekendte med, at Ukraine er et meget korrupt land, og at den slags vanskeligheder kan ’løses’ med bestikkelse,« siger indehaveren af One Planet, der står i spidsen for initiativet KhutroOFF – en kampagne rettet mod pelsindustrien i Ukraine og de danske bagmænd, der står klar til at profitere på den.

Pavlo Vysjebaba og hans ligesindede har allerede samlet 27.538 underskrifter fra ukrainere, som er enige i, at produktionen af pels bør forbydes. KhutroOFF betyder på ukrainsk-engelsk ’tag pelsen af’. Kampagnen er især rettet mod de to danske forretningsmænd Hans Olesen og Mads Christian Rasmussen. Rasmussen har adresse i skattelyet Monaco. Han kontrollerer Eikon UA ApS gennem firmaet Eikon Technologies Holding, der er registreret i skattelyet Luxemburg.3

På hjemmesiden for virksomhedsdata ownr.dk fremgår det desuden, at Rasmussen ejer Jasopels A/S – et firma med adresse på Fabriksvej 19 i byen Bording i Midtjylland, der blandt andet specialiserer sig i handel med levende mink.4

Et negativt billede

I modsætning til Pavlo Vysjebaba og KhutroOFF glædede myndighederne i Sjytomyr sig over samarbejdet med Hans Olesen, der i maj 2018 var villig til at skyde 800.000 euro i minkfarmen. Ifølge Sjytomyr-regionens Udviklingsagentur har den danske investor »stor erfaring med landbrug. Hans Olesen har flere akademiske grader relateret til landbrug og er medlem af flere foreninger inden for politik og agrarvirksomhed. Men endnu vigtigere: Han har erfaring med at lede og eje landbrugsselskaber, især DanFarm, en velkendt dansk investor i ukrainsk landbrug.«5

 

Pavlo Vysjebaba © Jens Malling

Pavlo Vysjebaba tager en slurk kaffe til.

»En meget uskøn proces ledsagede beslutningen om at oprette minkfarmen uden for Sjytomyr. Et falsk borgermøde fandt sted, hvor de lokale myndigheder samlede Hans Olesen, hans hustru og en gruppe tilfældige bedstemødre og lod sig fotografere sammen med dem. Bagefter erklærede de, at borgermødet havde fundet sted, og at ingen i landsbyen havde noget imod minkfarmen. Ifølge loven kan sådan en farm først opføres, efter der har været afholdt borgermøder, og beboerne i landsbyen støtter ideen. Da vi tog derhen med vores ngo for at undersøge sagen, mødte vi dog ikke en eneste, der vidste, at et sådant møde skulle have fundet sted,« siger han.

Af og til afbryder miljøforkæmperen sig selv for at lede efter et russisk ord. Han har ikke talt sproget siden 2014, da Rusland indledte sin militære aggression mod Ukraine. Kampe mellem det ukrainske militær og prorussiske separatister brød ud i hans hjemby, Kramatorsk. Vysjebaba gik ligesom mange andre over til udelukkende at tale ukrainsk. Kollegaen bag bardisken oversætter ordet, og antipelskampagnens frontmand samler hurtigt tråden op.

»Der danner sig et meget negativt billede af de danske forretningsfolk. Der, hvor Rasmussens pelsfarme skal ligge, er der stor modstand i lokalsamfundet, og beboerne arbejder aktivt imod opførelsen. De har sat sig ind i problemerne og ved, hvor store farerne er med besætninger på bare 10.000 mink. Rasmussens kompleks kommer til at huse langt flere. Vores vurdering er, at det kan blive en økologisk katastrofe for regionen.«

Det er ekspert i etologi og dyrerettighedsaktivist Anna Harenius fra svenske Djurens Rätt enig i.

»Det kan blive en økologisk katastrofe, hvis der ikke tages de rigtige forholdsregler. Mange forladte minkfarme i Sverige forgifter for eksempel stadig miljøet med rester fra pesticider,« siger hun.

Angående det danske minkeventyr i Ukraine siger dyreretsekspert Anna Kornum, der jævnligt deltager i den offentlige debat om dyrevelfærd:

»Det er bekymrende, hvordan branchen synes at flytte produktionen i retning af billigere arbejdskraft og muligvis en mere lempelig kontrol. Jeg kan kun forestille mig, at de seneste års udvikling i de lande, vi normalt sammenligner os med, specielt forbuddene i Norge og Holland, samt de faldende skindpriser, har stresset avlerne.«

(Læs også: Danmark trækker millionstøtte til kontroversiel mine efter afsløringer i Eftertryk)

»Minkfarme er overraskende ens i både EU, USA og Asien, og det grundlæggende design har ikke ændret sig meget, siden man begyndte at avle mink for omtrent et århundrede siden. Det, man dog umiddelbart kan frygte, når man flytter dyreproduktionen til f.eks. Ukraine, er mindre kontrol og transparens, samt at man forsøger at omgå de danske krav til uddannelse af personale på minkfarme.«

Anna Kornum peger desuden på risikoen for velfærdsforringelser i produktionsformen.

»Man kan for eksempel undlade at ’berige’ minkenes bure og dermed forringe minkens mulighed for at udføre naturlig adfærd, som redebygning og legeadfærd. I dansk lovgivning findes bestemmelser for adfærdsberigelse, hvor minken som minimum skal have permanent adgang til halm, en hylde og et rør. Den danske dyreværnslov giver dyr retten til at udføre naturlig adfærd, hvilket kun er muligt i yderst begrænset omfang for mink, også under danske forhold, men hvis farme flyttes, kan vilkårene muligvis blive yderligere forringet.«

Hun frygter desuden, at man ved at flytte produktionen endnu længere væk fra en tiltagende kritisk offentlighed kan undslippe politiske krav om at arbejde i retning af mere dyrevelfærd. 15. november sendte medlemmer af regionsrådet i byen Brody uden for Lviv en appel til Ukraines parlament om at stoppe Mads Christian Rasmussens minkfarme på grund af faren for miljøet, ifølge det ukrainske medie ZIK.6

KhutroOff advarer mod kontamination af grundvand, stærke lugtgener og luftforurening, der kan medføre astmalignende symptomer blandt beboere tæt på minkfarmene. Miljøproblemerne har blandt andet at gøre med ekskrementer og bortskafningen af de mange døde dyr. En lang række skadelige kemikalier bruges til at behandle minkskindene. Ifølge Fur Free Alliance – en international sammenslutning af flere end 40 foreninger for beskyttelse af dyr – har mange minkfarmere fået bøder for at lede giftigt affald ud i miljøet.7

»Det er helt korrekt, at minkavlere får bøder, hvis de udleder for meget gødning eller pesticider,« siger Anna Harenius og nævner en række eksempler fra Sverige.

Til trods for tendensen i EU til at stramme op over for pelsfarmene er minkavl i Danmark stadig en milliardindustri. Danmark er en af verdens største producenter af minkskind.8

»Sidste år så vi forbud i Tyskland og Tjekkiet, og Danmark ender med at blive meget isoleret i spørgsmålet, hvis de danske politikere ikke vågner op,« sagde dyreværnsforeningen Animas kommunikations- og kampagnechef, Thorbjørn Schiønning, til dr.dk i begyndelsen af 2018. Han uddyber:

»At danske minkavlere og investorer står bag nye farme i Ukraine, siger en del om moralen i branchen. I den hjemlige debat har industrien ofte fremført, at det er vigtigt at have minkavl i Danmark, da dyrevelfærden er værre i udlandet. Når danske avlere så etablerer sig i Ukraine eller sender avlsdyr til Kina, så kommer argumentet til at klinge meget hult,« siger Schiønning, der understreger, at dyrevelfærden på danske minkfarme ikke er bedre end andre steder.

»I 2009 blev produktion af rævepels forbudt i Danmark, og danske dyreværnsfolk stræber efter et fuldstændigt forbud af pelsindustrien. Den danske pelslobby er dog utrolig stærk. Men minkfarmerne forstår så småt, at det kan være et spørgsmål om tid, før deres erhverv forbydes,« siger Pavlo Vysjebaba.

Landbrugsavisen har tidligere skrevet om, hvordan et EU-forbud truede minkavlen i Danmark.9

Ekspert i minkavl Henning Otte Hansen er ikke bekendt med, at den danske pelsdyrbranche skulle have en særlig politik, der sætter grænser for investeringer i ekstremt korrupte lande som Ukraine.

Protest foran ambassade

»Som ukrainere vil vi blive meget kede af, hvis forbuddene i EU mod minkavl blot betyder, at hele industrien rykker hertil. Det er det, vi frygter, og derfor tog vi initiativ til kampagnen. Vi er nødt til at tage det her alvorligt nu.«Den 5. juni organiserede KhutroOff en demonstration foran den danske ambassade i Kiev for at vise modstanden mod de planlagte minkfarme under sloganet ’Danske virksomheder, respekter Ukraines miljø!’.

Hvordan reagerede den danske ambassadør på jeres protest?

»Det gjorde han desværre slet ikke. Det lykkedes ikke at få en dialog i gang. Vi fik at vide, at ambassadøren ikke var der. Men vi skrev en appel, hvor vi bad ham forklare de danske forretningsmænd, at Ukraine er på vej mod EU, og vi har en aftale om godt naboskab. Minkfarmene forurener og er ikke bæredygtige. Vi vil ikke have den slags beskidte industrier i Ukraine. Danskerne lever ikke op til principperne om godt naboskab ved at flytte en så beskidt industri til Ukraine. Vi bad ambassadøren om ikke kun at se på Danmarks interesse, men også bekymre sig om ukrainernes interesser,« siger Vysjebaba og tilføjer:

»Som ukrainere vil vi blive meget kede af, hvis forbuddene i EU mod minkavl blot betyder, at hele industrien rykker hertil. Det er det, vi frygter, og derfor tog vi initiativ til kampagnen. Vi er nødt til at tage det her alvorligt nu.«

Ifølge Vysjebaba er der på grund af den negative omtale i ukrainske medier af de danske forretningsfolks aktiviteter risiko for, at Danmarks omdømme i landet lider et alvorligt knæk.

Thorbjørn Schiønning fra Anima støtter ukrainernes kampagne:

»Det er glædeligt, at befolkningen organiserer sig og viser deres modstand mod produktionen. Samme tendens er set i Polen, hvor lokalbefolkningen har organiseret protester mod etablering af nye minkfarme, som efterfølgende er lukket.«

Ifølge det ukrainske medie ZIK skal skindene fra Rasmussens pelsfarm sælges på auktion i København.

I slutningen af 2018 vandt modstanderne af Rasmussens erhvervseventyr en foreløbig sejr, da byrådet i Brody besluttede ikke at tillade opførslen af hans minkfarm.10 Pavlo Vysjebaba frygter, at danskeren vil anke beslutningen eller kigge sig om efter andre steder i Ukraine, hvor minkfarmen kan ligge. Ifølge direktør for Eikon Poul Andkjær Bach ligger projektet stille for tiden:

»For nu er der mange grunde til, at vi parkerer den lidt, markedssituationen er en af dem. Jeg har ikke rigtig lyst til at uddybe det mere. Vi ved for nuværende ikke, hvad eller hvornår næste skridt bliver,« siger han.

Vi er dog kommet i besiddelse af dokumenter, der kaster lys over Eikons ”næste skridt”. På grund af den betydelige modstand mod minkfarmen har det danske firma nu iværksat en lobbykampagne, der skal gøre projektet til en realitet på trods af appellen fra regionsrådet i byen Brody om at stoppe det: Eikon inviterer via sit ukrainske datterselskab UA Khutro 211 og direktøren Andrij Bejsyk en gruppe bestående af lokale beboere og politikere til Danmark i fire dage med alt betalt for at vise dem, hvor godt minkfarmene fungerer der. Målet er at skabe et positivt billede af de danske investorer. Rejsen finder sted fra den 21. januar og fire dage frem.

»Jeg frygter, at de etiske og miljømæssige standarder på minkfarmen i Ukraine bliver endnu lavere end i Danmark,« siger Olha Saposjnyk, beboer i landsbyen Konjusjkiv, hvor farmen er planlagt.

Hans Olesens minkfarm uden for Sjytomyr er også løbet ind i problemer. Efter at have underskrevet aftalen om at opføre minkfarmen fortæller Hans Olesen nu i en kortfattet e-mail:

»Det er rigtigt at vi har haft planer om at starte minkproduktion i Ukraine. Men på grund af korruption og den almindelige mangel på retssikkerhed i Ukraine har vi droppet planerne.«

Hans Olesen har ikke svaret på vores opfølgende henvendelse. Vi ville gerne have haft Mads Christian Rasmussen til at bidrage til artiklen. Trods flere henvendelser har han ikke svaret.

Søren Jessing Jespersen, der er kommunikationschef for både pelsdyrindustriens brancheforening Danske Minkavlere og verdens største pelsauktionshus Kopenhagen Fur, har ikke ønsket at besvare konkrete spørgsmål om sagen – blandt andet hvad han på den danske pelsbranches vegne ville sige for at berolige de bekymrede ukrainere.

Angående danskernes interesse for Ukraine siger han dog kort:

»Jeg kender ikke overvejelserne bag deres investeringer«.

Faktaboks:

Presset mod pelsindustrien i EU og andre europæiske lande vokser. Det sker på grund af bekymringer om dyrevelfærd, etik og forurening. Det ene land efter det andet indfører mere og mere restriktiv lovgivning for pelsdyravlere eller forbyder helt deres aktiviteter. Lovgivning, der forbyder eller om få år helt udfaser pelsdyravl, er de seneste år blandt andet blevet vedtaget i Storbritannien, Østrig, Kroatien, Slovenien, Tjekkiet, Norge, Belgien, Holland, Bosnien-Hercegovina, Makedonien og Tyskland.

 

Jens Malling er journalist. I efteråret 2017 skrev han en undersøgende artikelserie i 6 dele for Eftertryk Magasin om danske virksomheders miljøskadelige engagement i den armenske kobberindustri.  

  1. ’Danish businessman to invest EUR 800,000 in mink farm in Zhytomyr region’, Ukrinform, 31/05/18. Www: https://www.ukrinform.net/rubric-economy/2471258-danish-businessman-to-invest-eur-800000-in-mink-farm-in-zhytomyr-region.html. Se også: ’Memorandum of cooperation with the Danish investor in the field of mink farm creation was signed’, Zhytomyr Region Development Agency (ZRDA). 31/05/18. Www: http://zrda.org/en/news/211.html og http://zrda.org/en/news/213.html. For yderligere information om Hans Olesen se desuden: ’Man kommer langt med en flaske vodka’, Maskinbladet, 28/10/05. Www:

     http://www.maskinbladet.dk/artikel/man-kommer-langt-med-flaske-vodka

  2. ’ У БРОДІВСЬКОМУ РАЙОНІ ХОЧУТЬ ЗБУДУВАТИ ТРИ ХУТРОВІ ФІРМИ’, Vezha, 26/10/18. Www: https://vezha.net.ua/suspilstvo/u-brodivskomu-rajoni-xochut-zbuduvati-tri-xutrovi-firmi, https://today.ua/ru/v-ukrayne-planyruyut-otkryt-try-norkovye-fermy, ‘300 тисяч норок: що хочуть збудувати на Бродівщині’, LMN, 26/10/18. Www: https://www.lmn.in.ua/300-tysyach-norok-shho-hochut-zbuduvaty-na-brodivshhyni, ‘Інвестор з Данії зведе на Львівщині першу в Україні новітню хутрову ферму Читайте більше‘, zik, 21/11/18. Www: https://zik.ua/news/2018/11/21/investor_z_danii_zvede_na_lvivshchyni_pershu_v_ukraini_novitnyu_hutrovu_1453005
  3. Eikon UA 2 ApS. Www: https://ownr.dk/companies/public-profile/39515083
  4. Jasopels A/S. Www: https://ownr.dk/companies/public-profile/27612164. Se også:

    http://jasopels.dk/om-jasopels/historien

  5. ’Memorandum of cooperation with the Danish investor in the field of mink farm creation was signed’, Zhytomyr Region Development Agency (ZRDA). 31/05/18. Www: http://zrda.org/en/news/211.html
  6. ‘Депутати Бродівської райради – проти будівництва норкових ферм на території району’, zik, 16/11/18. Www: https://zik.ua/news/2018/11/16/deputaty_brodivskoi_rayrady__proty_budivnytstva_norkovyh_ferm_na_terytorii_1449689
  7. Fur Free Alliance: https://www.furfreealliance.com/environment-and-health/
  8. ‘Denmark is the world’s largest producer of mink skins’, Danish Agriculture and Food Council. Www: https://agricultureandfood.dk/danish-agriculture-and-food/mink-and-fur. Årsberetning 2017, Danske Minkavlere. Www: https://www.danskeminkavlere.dk/danske-minkavlere/%C3%A5rsberetning/
  9. Danske minkavlere trues atter af EU-forbud, LandbrugsAvisen, 2/11/18. Www: https://landbrugsavisen.dk/danske-minkavlere-trues-atter-af-eu-forbud
  10. ’Бродівська райрада заборонила розміщення та діяльність хутрових ферм у районі’, 032.ua, 30/11/18. Www: https://www.032.ua/news/2232172/brodivska-rajrada-zaboronila-rozmisenna-ta-dialnist-hutrovih-ferm-u-rajoni?fbclid=IwAR350F3CfQQwgXJpAekTUycZ0a26MszS1y0WEi_M5HRMAEkVhaF29gRKhWI
  11. For forbindelsen mellem Eikon og Khutro 2 se: https://edr.dominus.kiev.ua/catalog/42131127