Fra alle jer til alle os: Ny medieplatform vil skabe et rum for og af den radikale venstrefløj

INTERVIEW. Der er stor aktivitet på den radikale venstrefløj i Danmark. Workshops, folkekøkkener og koncerter i normkritiske sociale rum; teoretisk og erfaringsbaseret vidensproduktion; asylaktivisme, anti-gentrificering, fristeder, retshjælp, feministisk selvforsvar, international solidaritet, dekolonisering og kapitalismekritik. Den nye medieplatform konfront.dk vil nu samle det hele for at gøre det lettere for folk på venstrefløjen at følge med i, hvad der sker, engagere sig i nye aktiviteter og samtidig opmuntre de mange organiserede grupper til at skabe nye samarbejder på tværs af vante skillelinjer. Forberedelserne har været i gang et par år, og Konfront er nu klar til at blive søsat d. 17. november 2018. Eftertryk har mødt to af medieaktivisterne fra Konfront til en snak om tankerne bag projektet. Aktivisterne er anonymiseret.

Interview med Konfront / Af Anna Cornelia Ploug
Video af Hans Jørgensen, nathue.dk

Hvad er ideen med Konfront?

O: Ideen med Konfront er at lave en medieplatform for den udenomsparlamentariske venstrefløj, hvor vi kan udvikle os og dele viden, få samarbejder op at køre og i det hele taget facilitere et rum, hvor de mange grupper kan indgå på forskellige måder.

R: Udgangspunktet har været, at vi synes, der er en masse rigtig seje grupper på det, vi kalder den udenomsparlamentariske venstrefløj, dvs. den radikale eller revolutionære del af venstrefløjen, men samtidig er det ret fragmenteret. Der sker mange fede ting, så hvorfor har vi ikke et sted, vi kan samle det hele?

Vi vil gerne skabe et rum, der fungerer på vores egne præmisser – en platform lavet af os selv til os selv.

Et mangfoldigt kaos

Konfront består af en bestyrelse, der er nedsat af et Fællesmøde, en fællesredaktion og på nuværende tidspunkt fem temaredaktioner, der er samlet i en Fællesredaktion, og har kontakt til og samarbejder med en række allerede eksisterende grupper såsom Internationalt Forum, Demos, Researchkollektivet Redox, Transpolitisk Forum, Retshjælpen Rusk og Ungdomshuset.

Hvad vil møde én, når man klikker ind på konfront.dk?

R: Et mangfoldigt kaos af alt fra demoindkaldelser til overvejelser omkring, hvordan man kan have en familie, mens man er organiseret. Der kommer til at ligge lydmateriale, videoreportager og alle slags tekster fra tegneseriestriber til tungere teoretisk stof.

O: Det bliver også et sted, hvor man kan eksperimentere med udtryksform; du kan begynde at lade illustrationer være det, der bærer teksten, lege med formen, få plads til at afprøve ting.

R: Der kommer til at være podcasts, digte, evalueringer af en aktion, der lige er sket, forsøg med at formidle teori på forskellige måder, en kalenderfunktion med events. Men også ting, vi ikke kan forudse. Det skal være et projekt, der er så dynamisk, at det tilgodeser alles behov.

Tanken blev ved med at vende tilbage, først bare som en flyvsk idé. Der var mange situationer, hvor vi sagde til hinanden: ”prøv at overveje hvis vi havde det der ’Konfront’, så kunne vi…” Vi blev ved med at se denne her mangel, og derfor blev det mere og mere seriøst, og flere og flere kom til.Der er generelt ret mange på vores del af venstrefløjen, der sørger for, at der sker nice aktiviteter – det kan være et folkekøkken, en fest eller en fed bogcafé et eller andet sted – men hvor deres virke ikke er at skrive politiske tekster eller udbrede viden om forskellige ting. Men der kunne det være, at en bogcafe skriver en liste med ’fem gode bøger, du kan læse den næste måned’, eller et folkekøkken lægger en lækker opskrift op.

O: Det handler om at anerkende, at der er en masse viden og erfaringer derude, også omkring dét at være organiseret, og ved at dele det skal man ikke ud og opfinde den dybe tallerken hver gang, men de her værktøjer ligger allerede tilgængelige.

R: Der bliver også mulighed for at sige sådan ”hey, der er nogle grupper, der arbejder med migrantsolidaritet, og andre grupper, der er organiseret antifascistisk, hvorfor går vi ikke sammen, og skriver noget om statsfascisme i Danmark?”

Konfront bliver til

Foreningen Konfront blev stiftet i februar, og Fællesredaktionen blev nedsat i sidste uge. Selv blev jeg helt begejstret, da jeg hørte om projektet: det er imponerende, når der bliver stablet et stort og favnende fællesskab på benene på venstrefløjen, som jo gerne er kendt for at være i ustandselig intern konflikt. Hvordan har projektets tilblivelsesproces været, og hvordan var det at nå til enighed om betegnelsen ‘revolutionær, feministisk, antifascistisk’?

O: Det var egentlig ikke svært at finde frem til dén beskrivelse, da det er nogle ord, der går på tværs af de grupper, vi samarbejder med, og dem, vi gerne vil have kontakt til. Så at identificere de tre faldt ret naturligt.

R: Det handler også om, at alle os, der har været med til at starte det her op, kommer nogenlunde fra samme sted på venstrefløjen. Det har så været et strategisk valg for os ikke kun at tage folk med, der ligner os selv, men sprede det ud i vores netværk, så dem, der har interesse i at blive en del af det, kommer med hen ad vejen – en proces, der stadig er i gang.

vi har taget udgangspunkt i, hvad der allerede findes. Det er ikke sikkert, at dem, der interesserer sig for klima, er de samme mennesker som dem, der interesserer sig for antiracisme. Opgaven har været at sørge for, at begge kan eksistere på Konfront, og at begge typer aktivister kan finde deres way in.Ideen begyndte at spire frem for to år siden og kom ud af en frustration over, hvor fragmenterede vi er på den danske venstrefløj. Ret hurtigt blev tanken om at skabe en journalistisk platform lagt væk, og i stedet fandt vi frem til, at det, vi har brug for, er et sted for os, der er organiserede. Det er ikke noget, der er skabt med henblik på, at omverdenen skal kunne komme og kigge på os.

Tanken blev ved med at vende tilbage, først bare som en flyvsk idé. Der var mange situationer, hvor vi sagde til hinanden: ”prøv at overveje hvis vi havde det der ’Konfront’, så kunne vi…” Vi blev ved med at se denne her mangel, og derfor blev det mere og mere seriøst, og flere og flere kom til.

Kendte I hinanden som venner i forvejen?

O: Vi kendte hinanden som kammerater. De fleste af os havde ikke været organiseret sammen før. Så det har også været en del af processen, at vi er kommet til bordet med forskellige ting, erfaringer fra forskellige former for politisk aktivisme. Der har været nogle overlap, som for eksempel Ungeren, eller demonstrationer som 1. maj, hvor vi er stødt ind i hinanden nogle gange, men ellers ikke. 

Udover fællesredaktionen, A/V-gruppen, administrativ gruppe og teknisk gruppe er Konfront bygget op omkring en række temaredaktioner med navne som Teori og historie, Feminisme og Krop, Klassekamp og Autoritetskritik. Derudover findes der eksterne arbejdsgrupper og en bestyrelse, som har fungeret som udvidet opstartsgruppe frem til, at redaktionerne blev etableret. Har I på forhånd haft en idé om, at for at være helstøbt venstrefløj må man have klassekamp, feminisme, en international dimension og så videre?

R: Nej, vi har taget udgangspunkt i, hvad der allerede findes. Det er ikke sikkert, at dem, der interesserer sig for klima, er de samme mennesker som dem, der interesserer sig for antiracisme. Opgaven har været at sørge for, at begge kan eksistere på Konfront, og at begge typer aktivister kan finde deres way in.

Vi har tænkt, at det ikke giver mening, at jeg skal sidde og vælge, hvad der skal være af feministisk indhold, hvis jeg ikke selv er organiseret i en feministisk gruppe. Så hele ideen er, at det er dem, der er aktive, der skal bestemme, hvad der skal komme på Konfront, hvordan det bliver formidlet, og hvordan det skal se ud.

Hele udgangspunktet var netop, at det skal være en platform lavet af os for os selv.

Alternativ til mainstream-medierne

På konfront.dk kommer der overordnet set til at være to måder at lave indhold på. De tilknyttede grupper – som p.t. tæller flere end 50 forskellige organiseringer, fra avisen Arbejderen til den kropspositive aktivistgruppe Fed Front, fra den politiske forsikringskasse Bødebanken og til den københavnske webkalender Duk Op (og udvidelse af samarbejder er fortsat i støbeskeen) – kommer til hver især at have en blog, hvor de lægger indhold med gruppen som afsender. Hvis man gerne vil sende noget ind som enkeltperson, kan man sende det til en af temaredaktionerne, som giver feedback og hjælper en videre. Al indhold kommer på den måde forbi et sæt kollektive øjne, før det udgives.

Hvorfor er I gået væk fra personlige blogs? 

Når man ser på den etablerede medieverden, er der en forestilling om, at dækningen er objektiv, men i virkeligheden er der jo sindssygt mange af vor tids samfundsstrømninger, som skinner igennem: den fascistiske udvikling, der står på i hele verden, får lov til at få neutral omtale i blade og medierO: Vi tror simpelthen, at det er bedre for venstrefløjen, at vi reflekterer over ting som en gruppe. Det kan også gøre, at der kommer færre konflikter, og at folk får en større fællesskabsfølelse. Der er ikke den samme skillelinje mellem redaktør og skribent: grupperne er selv herrer over, hvad de lægger op, så længe det er inden for Konfronts principper. På den måde kommer der flere tankeprocesser imellem, hvilket jeg tænker kan være rigtig sundt, både for kvaliteten af indholdet, men også bredere for os som venstrefløj.

Skævede I til internationale medieplatforme, da I overvejede, hvordan Konfront skulle opbygges, eller hvordan kom I frem til faconen?

O: Ikke fra starten af. I løbet af processen er der dukket nogle ting op, men vi har ikke haft noget stående som et ideal og så forsøgt at arbejde hen imod dét. En platform i Frankrig vil være helt anderledes end én, der skal fungere i Danmark, og de måder, vi arbejder på, er nødt til at give mening i den specifikke kontekst, vi er i, så derfor har vi været nødt til at udarbejde vores egne målsætninger.

Vores principper er anderledes end mainstreampressens, blandt andet i og med at vi ikke giver taletid til racister eller sexister, for det er bare ikke et journalistisk kriterie, vi synes er vigtigtR: Måden, hvorpå vi har udformet vores principper og vores etiske retningslinjer, afspejler også de erfaringer, mange af os har gjort i forbindelse med at udtale sig til pressen, hvor vi har haft oplevelser med, at det hele skal foregå på en måde, der passer ind i en bestemt historie, de gerne vil køre, og altså udelukkende på det pågældende medies præmisser. Så det har også været noget med at se på alle de ting, vi ikke kunne lide ved de her steder, og så overveje, hvordan vi kan gøre det anderledes.

Hvad gør Konfront til et alternativ til det eksisterende mediebillede, og hvorfor tager I eksplicit afstand fra klassiske journalistiske dyder som objektivitet og upartiskhed?

O: Når man ser på den etablerede medieverden, er der en forestilling om, at dækningen er objektiv, men i virkeligheden er der jo sindssygt mange af vor tids samfundsstrømninger, som skinner igennem: den fascistiske udvikling, der står på i hele verden, får lov til at få neutral omtale i blade og medier, og det er et fuldstændigt forfærdeligt udgangspunkt for folk, der oplever andetgørelse eller minorisering eller står i en eller anden fucked position.

R: Vi er allesammen organiserede, netop som følge af, at vi har taget politisk stilling, og ikke fordi vi har været ‘objektive’. Det handler også om, at det er pisse uærligt at sige, at man er ‘objektiv’ – det er der aldrig nogen, der er. Alle har et eller andet værdisæt, som de kører ud, så lad os hellere lade være med at lade som om. Vi arbejder jo for at fremme de her værdier, for at de bliver styrket, mere tilgængelige og mere udbredte. Hvorfor skulle vi lægge skjul på det?

Der er en grund til, at vi ikke har tænkt sådan ”lad os overtage Informations debatsektion”, for eksempel. Vores principper er anderledes end mainstreampressens, blandt andet i og med at vi ikke giver taletid til racister eller sexister, for det er bare ikke et journalistisk kriterie, vi synes er vigtigt; hvis du har lyst til at udtale dig i vores medie ved at skrive et digt, så må du gerne det; og hvis nogle har lyst til at skrive en pressemeddelelse om noget, der skete til en demo, så behøver der ikke være et citat med for, at det er en historie, vi kan bruge, og så videre.

På den ene side adskiller vi os altså ved, at vi ikke forsøger at lave såkaldt ’objektive’ set ups: jeg har for eksempel ikke lyst til at udtale mig i en diskussion, hvor der så bliver sat en fascistisk politiker til at udtale sig på linje med mig. Men det handler også mere generelt om at vise, at viden kommer i alle mulige former: nogle gange er det eksplicit, at her er en analyse, andre gange er det en ikke-artikuleret erfaring. Der er for eksempel også viden i at kunne lave mad til 100 mennesker i et folkekøkken.

Det er vigtigt at brede vores forestilling om vidensproduktion ud, så det ikke er sådan, at du skal være super skarp og have læst alle mulige ting for, at du har lov til at udtale dig; du skal ikke leve op til et krav om at være super nuanceret for at få taletid, du må også gerne udtale dig på baggrund af de oplevelser, du har fra din egen hverdag – og du behøver heller ikke at skrive grammatisk korrekt dansk for, at du kan være med hos os. Det er ikke alle, der har akademiske uddannelser ligesom du og jeg, og det kan ikke passe, at man skal følge nogle krav sat efter højeste fællesnævner, for at man kan være med.

Udenomsparlamentarisk politik

Hvad ligger der i, at Konfront eksplicit er for ’den radikale, udenomsparlamentariske venstrefløj’? Er det parlamentariske system ikke en vigtig politisk arena?

det har været vigtigt for os at sige, at vi ikke tror på, at store, nødvendige ændringer i samfundet sker gennem parlamentarisme. At vi så har valgt at kalde det ’radikalt’ og ’revolutionært’ samtidig, er også for at indskrænke, hvad vi forstår ved ’venstrefløj’.O: Selvfølgelig er det vigtigt, og der er mange, der gør en indsats dér og arbejder for en bestemt lovændring eller lignende. Der kan være masser af grunde til at gå ind i dét system. Når vi vælger at arbejde på denne måde, betyder det, at vi ikke er lige så farvede af hensynet til at skulle være ’likable’ i bestemte arenaer ud over i vores egen.

Normalt er det ikke i en parlamentarisk setting, at de nye ideer kommer; de kommer, når man er udsat for undertrykkelse. Queerpolitik bliver ikke lavet på Christiansborg, det bliver lavet der, hvor folk er fucked. Du kan ikke lave normkritik indefra.

R: Ja, det har været vigtigt for os at sige, at vi ikke tror på, at store, nødvendige ændringer i samfundet sker gennem parlamentarisme. At vi så har valgt at kalde det ’radikalt’ og ’revolutionært’ samtidig, er også for at indskrænke, hvad vi forstår ved ’venstrefløj’. For os er et udenomsparlamentarisk projekt, der så derudover er enig med alt, hvad Socialdemokratiet foretager sig, ikke et projekt, som passer ind i vores.

Hvis man endelig skulle pege på nogen, så ville det eneste parti, det kunne give mening at samarbejde med, være Enhedslisten, men de har bare så ofte været ude og tage afstand til ting, som grupper, der er organiseret iblandt os, laver. Så lad os hellere bare have hver vores rum. Selvfølgelig kan medlemmer fra Enhedslisten være med, bare ikke i kraft af deres medlemskab i partiet.

Alt fair, hvis andre gerne vil lave parlamentarisk politik – det har de også allerede en platform til – så det kan de da bare gøre, hvis de synes, det giver mening.

O: Det’ så fint! – Jeg laver lige noget andet …

Når det er sagt, så er det klart, at målgruppen for det, vi laver, rækker ud over folk på den udenomsparlamentariske venstrefløj. Jeg tror, at mange af de ting, vi kommer til at producere, vil være relevante for de fleste, der oplever andetgørelse, hvilket der er flere og flere, der gør, jo mere højredrejet samfundet bliver.

R: Det gør også nogle gode ting for vores interne miljø. I modsætning til mainstreammedierne er det ikke underholdningsværdi og sensationalisme, der bestemmer, hvad der skal bringes på Konfront. Og i modsætning til parlamentarisk politik behøver jeg for eksempel ikke koncentrere mig om at gøre mig til, så jeg kan blive valgt igen. Dét ændrer selve de metoder, man bruger, og hvad man tør sige, men det gør også noget helt generelt i forhold til, om vi er solidariske med hinanden i de projekter, vi indgår i, om vi støtter hinanden, eller om vi har konflikter og ligger i krig med hinanden.

O: Folks motivation er en helt anden, og det tror jeg, er virkelig godt for os som projekt. Det er ikke, fordi vi er hensynsløse mennesker – vi vil gerne tage hensyn til hinanden og de projekter, vi indgår i – vi vil bare ikke tage hensyn til det system, som i forvejen fucker os op.

Almindelige mennesker vil brænde lortet ned

Har Konfront et indadvendt eller udadvendt sigte? Er det udelukkende en platform for venstrefløjen, som sted for interne, strategiske diskussioner, eller er det også henvendt til folk uden for den radikale venstrefløj?

R: Det er hovedsageligt et indadvendt projekt. Det er indadvendt i den forstand, at det har til hensigt at facilitere samarbejder og skabe et rum, vi tror på er frugtbart for nye former for viden, nye analyser, ny inspiration, og hvor vi kan finde på måder at angribe systemet på, både direkte og indirekte. Vi gør det ikke for at se pæne ud over for politikere eller for mainstreampressen eller nogen andre … Vi gør det for os selv og for at styrke det arbejde, vi allerede laver.

De fleste, jeg hører sige: ”skal vi ikke bare brænde lortet ned”, er de såkaldt ’almindelige mennesker’ og måske folk, der ikke har en akademisk uddannelse og ikke er en del af en eller anden kulturel elite, men som bare er fucking vredeO: Men som sagt ender mange af de ting, vi skaber, med at være relevante for alle mulige mennesker, der er undertrykte. Hvis vi i sikkerhedsredaktionen laver en guide til, hvordan du navigerer i den offentlige sektor som udsat på en eller anden måde, så er det ikke kun aktivister, det er nyttigt for, så er det nyttigt for en hel masse mennesker.

R: Der eksisterer lidt sådan en forestilling om ‘aktivisten’ som en bestemt figur. Men når man snakker om det på et konkret plan, så tror jeg, der er en kæmpe gruppe mennesker, der er antifascister i deres hverdagsliv uden nødvendigvis at være organiserede i en gruppe, der eksplicit bruger dén betegnelse. Så vores projekt kommer også af spørgsmålet om, hvordan man rækker ud til alle de mennesker. Hvordan får man fat i alle dem, der bor i Mjølnerparken, hvis ikke gennem almen modstand?

Så på den måde er vi ikke bare et indadvendt projekt, selvom det er rigtigt, at vi heller ikke er udadvendte i den forstand, at vi planlægger at overtage magten.

Det lå vist lidt implicit i spørgsmålet, det her krav om, at man jo helst skal være udadvendt: ’man skal ikke bare forlade skuden og tage ud og lave sit eget lille kollektiv på landet’ etc. Og samtidig er der ofte en præmis om, at det at være udadvendt vil sige at engagere sig i parlamentarisk politik og for eksempel skrive en kronik eller på anden måde deltage i ’den offentlige debat’. Jeres forståelse af udadvendthed virker på en måde mere ambitiøs, idet I insisterer på, at dét, grupperne i Konfront laver, og dét sprog, der bliver brugt – ord såsom ’antifascisme’ og ’intersektionalitet’ – ikke bare er noget elitært københavnerfis, men for alle?

R: Hvis vi bare tager det første eksempel, så har vi jo set flere gange de sidste år, at grupper, der eksplicit hedder noget med ’antifascisme’, har formået at organisere alle de såkaldte ‘almindelige mennesker’, der går på gaden og heller ikke kan lide Pegida, for eksempel. Og der har det ikke været afskrækkende, at det hed ’antifascisme’ – der er også nogle gange lidt en tendens til at tale ned til de her ’almindelige’ mennesker, som om de bare ikke kan forstå nogen ting, men de fleste gange jeg oplever folk, der har det sådan rigtig radikalt, er det faktisk de såkaldte ‘almindelige mennesker’, og det er kun blevet stærkere de sidste par år.

De fleste, jeg hører sige: ”skal vi ikke bare brænde lortet ned”, er de såkaldt ’almindelige mennesker’ og måske folk, der ikke har en akademisk uddannelse og ikke er en del af en eller anden kulturel elite, men som bare er fucking vrede, og som rent faktisk formår at gøre ting, som andre ikke har turdet forestille sig. Så måske handler det også om at insistere, som du siger, på, at det her er en falsk opdeling; jeg er også et almindeligt menneske.

O: Ja, og når der opstår mere og mere frustration overalt i samfundet, så er det vigtigt at sige, at den frustration, du oplever, ikke er på grund af de her asylansøgere, som koster penge, når de kommer til landet: det kunne være skide smart, hvis vi alle sammen havde en autoritetskritik, der var lidt mere vågen end den, der bliver lagt op til i mainstreammedierne. At det i langt højere grad bliver en klasseanalyse, og at folk bliver opmærksomme på, at det er dem, der sidder på magtpositionerne, der hele tiden bestemmer agendaen. Det er enormt vigtigt at gøre autoritetskritik mere tilgængeligt, gøre feminisme mere tilgængeligt, for det er fucking vigtigt for en hel masse mennesker.

KONFRONTS PRINCIPPER

Konfront er en platform for den udenomsparlamentariske venstrefløj:
• Vi ønsker et grundlæggende andet samfund. For at det kan blive en realitet, kræver det et opgør med det bestående system.
• Vi er en platform for grupper, der arbejder udenomsparlamentarisk – vi afviser, at parlamentarisk reformisme kan skabe de grundlæggende samfundsforandringer vi ønsker.
• Kampen er international – vi støtter kammerater, der kæmper rundt om i verden.
• Vi søger at skabe en normkritisk modkultur – vi arbejder solidarisk, mod undertrykkelse og diskrimination og for en bredere organisering af venstrefløjen.

Konfront er en enhedsorganisation:
• Vi anerkender og respekterer forskelligheden i vores ideologiske baggrunde og måder at arbejde på.
• Vi respekterer hinanden som mennesker og kammerater.
• Konfront skal være et trygt sted for alle. Vi respekterer hinandens autonomi, grænser og selvidentifikation.
• Vi mener at sammenholdet på den revolutionære venstrefløj er en forudsætning for at kunne skabe en progressiv forandring.
• Vi arbejder med konstruktiv kritik, udvikling og samarbejde, ikke med splittelse og sekterisme.
• Vi er ikke en organisering for selvprofilering og karrierepolitikere.

Skal vi samle venstrefløjen?

Det lyder, som om Konfront er udsprunget af det evigt tilbagevendende ønske om at ‘samle venstrefløjen’. Hvorfor er dét så vigtigt? Kan det ikke være fint, at der er en masse forskellige adskilte grupper, som måske endda er ret uenige politisk, men som laver hver deres ting, uden at man skal forsøge at presse alle ned under én fælles paraply?  

Ideen med Konfront er tværtimod, at vi skal være et radikaliserende projekt, noget, der hjælper til, at alle får en meget mere radikal feministisk praksis, og en meget mere radikal analyse af ghettoplanen og så videre.R: For mig at se kommer det an på, hvad man lægger i ordet ’at samle’. Vores mål er ikke at strømline, eller at alle ting skal være det samme, og at vi allesammen skal begynde at arbejde på samme måde og med identiske problemstillinger. Det handler mere om en opfattelse af, at der ligger vildt meget viden og nyttige ressourcer rundt omkring i alle de grupper, der er organiseret på den ene eller anden måde, og som det kunne være fedt, blev delt. Det kunne være en gruppe, der aldrig har lavet ting på gaden før, men hvor det pludselig bliver relevant at arrangere en demo – de har måske ikke erfaring med, hvordan man håndterer politiet, men det er der så en hel masse andre, der har, og hvis erfaring de kan få gavn af. Eller en gruppe, der ikke før har tænkt over, hvad de kan gøre internt for at have en feministisk praksis, og de kan så række ud og blive inspireret af dem, der ved en masse om dét.

O: Det gør ret meget for folks følelse af værdi, at de kommer i kontakt med andre grupper. Det giver rigtig meget både at se andres projekter og at få at vide, at det, man selv bruger kræfter på, er fedt og betydningsfuldt. Min egen oplevelse er i hvert fald, at når man går rundt i sin egen lille verden, kan man let glemme, hvor meget nice man faktisk laver, og også overse nogle muligheder for udvikling internt.

Kort sagt vil Konfront facilitere erfaringsdeling. Det handler ikke om, at nogen skal have presset noget ned over hovedet, men om tilgængelighed.

Nogle gange lyder kritikken af denne her ide om at ‘samle venstrefløjen’, at man samtidig risikerer, at det får en normaliserende eller udtyndende effekt – og vel nok særligt, hvis man tænker ‘venstrefløj’ bredt, som noget, der også inkluderer ‘de røde partier’, hvilket I selvfølgelig er kommet uden om ved at definere det som et udenomsparlamentarisk projekt. Hvad tænker I om dét?

R: Ideen med Konfront er tværtimod, at vi skal være et radikaliserende projekt, noget, der hjælper til, at alle får en meget mere radikal feministisk praksis og en meget mere radikal analyse af ghettoplanen, og så videre. Og det er vigtigt, at selvom der er grupper, der arbejder specifikt med feminisme, specifikt med migrantsolidaritet, specifikt med klimaproblematikker og så videre, at alle har en eller anden forståelse af, at forskellige former for undertrykkelse fletter sig ind i hinanden, og det har vi brug for en platform til at snakke om – det er også dén form for samling.

Selv hvis man er organiseret som feminist, betyder det ikke, at man er pisseligeglad med klimaet. Så for mig, der ikke er organiseret inden for klimapolitik, så får jeg her et sted, hvor jeg kan se, hvad jeg kan gøre, hvor kan jeg møde op, om der er noget, jeg skal være med til.

O: Ja, og på en sådan platform kan man få disse oplysninger fra nogle grupper, der ikke har en eller anden økonomisk interesse i, at du skal købe deres genbrugsbaserede tandbørste, eller at du skal opføre dig på en bestemt måde for at kunne leve op til et eller andet social kodeks om, hvordan man er et godt menneske. Her bliver man præsenteret for nogle mennesker, der har en legitim kritik af det system, vi befinder os i, og man kan få informationer fra nogle kilder, som man meget bedre kan forholde sig til.

Et nyt venstrefløjsmedie

Nu er det jo snart to år siden, at Modkraft lukkede. Er Konfront det nye Modkraft?

O: Nej.

R: Det er klart, at vi kommer til at udfylde et hul, der er opstået efter Modkraft. Men som du kan høre, er Konfront på mange måder noget andet. Mange af de mennesker, der brugte Modkraft, kommer nok til at bruge Konfront, fordi der mangler en form for venstrefløjsmedie, som det ser ud nu, men vi adskiller os bl.a. i vores politiske projekt og i den måde, vi er struktureret på.

Vi kommer til at lægge nogle redskaber til rådighed, og hvis folk griber dem, så er det jo skønt. Jeg ville overhovedet ikke have noget imod, at der kom flere antifascister og flere feminister i verden.I modsætning til Modkraft er vi ikke et journalistisk projekt, og der er mange mennesker involveret i alle beslutninger, der bliver taget; vi har ikke den parlamentariske venstrefløj med og definerer faktisk ’venstrefløj’ på en helt anden måde, end de gjorde. Jeg vil ikke kalde det mere snævert, det er mindst lige så bredt, der er bare plads til nogle andre; det bliver ikke et projekt, hvor man profilerer sig selv gennem sin egen personlige blog, fordi man har tænkt sig at stille op til et eller andet valg. Men så er det klart, at der er nogle ting, man kender fra Modkraft, såsom kalenderen, en analyse af et nyt begreb, artikler og så videre, mens der er nogle grundlæggende organisatoriske og strukturelle ting, der er helt anderledes.

Er det også et ønske fra jeres side, at Konfront skal være dannende for folk udefra? Er der et rekrutteringselement eller en ide om uddannelse eller mobilisering af de folk, som ikke selv er en aktiv del af den radikale venstrefløj? 

R: Det kan jo have dén afledte effekt. Min egen vej til at blive aktiv var da klart også at læse ting rundt omkring på internettet, dengang var der bare ikke noget, der samlede det på den måde, vi nu prøver at gøre. Når vi skriver tekster, guides og så videre, hovedsageligt med det formål at dele viden med hinanden og sammen blive klogere, så er der uden tvivl folk uden for miljøet, der aldrig selv har været organiseret, og som sidder 14 år gammel i en lille by på landet og ikke fatter, hvad der foregår, ligesom jeg selv gjorde, som pludselig har et sted, de kan gå hen.

O: Rekruttering har ikke været et umiddelbart fokus i den her proces, men vi kommer til at lægge nogle redskaber til rådighed, og hvis folk griber dem, så er det jo skønt. Jeg ville overhovedet ikke have noget imod, at der kom flere antifascister og flere feminister i verden. Det kan opstå, fordi vi gør det, vi gør, for os.

Tror I, at der er en fare eller en ulempe ved at have det her fokus på at lave noget internt for venstrefløjen selv, for eksempel at man bruger et sprog, som kun nogle kender?

Det er tit frugtbart at se ens eget område i en anden sammenhæng, som for eksempel i sikkerhedsredaktionen, hvor indholdet spænder fra bæredygtig aktivisme, altså hvordan du passer du på dig selv og dine kammerater i affinity-grupper, til IT-sikkerhed og sikkerhed på gaden. R: Ja, det er da klart noget, man skal være opmærksom på. Men det gælder jo ikke kun folk uden for, det gælder i høj grad også for os selv, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vi taler, og at folk kommer med alle mulige forskellige udgangspunkter for at forstå bestemte ting og deltage i diskussioner og beslutningsprocesser.

Hvad angår spørgsmålet om rekruttering, så tror jeg, det helt generelt er tilfældet, at man bliver langt bedre til at organisere flere mennesker, hvis man har styr på, hvad det er, man selv laver. Det er rigtig svært at rekruttere folk til et hult projekt, hvor der ikke er nogen analyser, og man ikke har nogen ide om, hvad man laver og hvorfor.

Nye samarbejder på tværs

O: Selve organiseringen af temaredaktionerne betyder også, at man kommer til at møde folk uden for den kreds, som man normalt bevæger sig i. Min erfaring er, at den oplevelse er rigtig fed for mange mennesker, der også pludselig bliver opmærksomme på, hvor meget de faktisk ved og kan. Det er tit frugtbart at se ens eget område i en anden sammenhæng, som for eksempel i sikkerhedsredaktionen, hvor indholdet spænder fra bæredygtig aktivisme, altså hvordan du passer du på dig selv og dine kammerater i affinity-grupper, til IT-sikkerhed og sikkerhed på gaden.

R: Hovedprojektet er at facilitere en platform, hvor vi kan mødes. Men det er ikke alene målet, at alle laver deres egne ting, og så ligger det dér, side om side. Vores håb er, at platformen vil medføre, at folk begynder at snakke sammen på kryds og tværs, begynder at reagere på det, andre har skrevet, og kommer til hinandens ting.

Hvis man ikke allerede er en del af venstrefløjsmiljøet, men er nysgerrig på de her ting, hvad kan Konfront så give én? 

O: Viden og redskaber til at organisere sig – dér hvor man nu er. Info om, hvad man kan tage til, og hvordan man kan være med.

Konfront.dk launches med reception og fest i København lørdag d. 17. november.