Hvem er de identitære og hvordan forholder vi os til dem? (2/3)

Af Mathias Hee Pedersen

Del 2: Mål og midler

[Læs første del her]

Den identitære bevægelse ønsker et fundamentalt opgør med modernitetens idéer og drømmer i stedet om en tilbagevenden til før-moderne værdier. Dette betyder bl.a. et radikalt brud med de moderne kønsroller. Vesten skal således reddes gennem en tilslutning til netop den slags arkaiske og patriarkalske værdier, islamkritikere i årevis har knyttet til islam. For at opnå dette fremlægger de identitære en række mål, hvis gennemførlighed er stærkt tvivlsom. I denne anden del af føljetonen om den identitære bevægelse kastes et kritisk blik på bevægelsens mål og midler.

Indledning

”Lad os begynde ved de radikale moskéer og indsamle dem ved eid-fejringen, og så lad os se, hvem der går amok over det, og så kan vi fortsætte. Hvad skal jeg sige? Er det her strafbart, det jeg sagde nu?”1

– Johan Christian Nord, præst og identitær debattør

I sidste del af føljetonen skrev jeg, at de identitære mener, man i Vesten står over for noget, de kalder den store udskiftning – altså idéen om, at hvide europæere og amerikanere i løbet af få generationer vil blive et mindretal i de vestlige lande som følge af immigration og den generelle demografiske udvikling. Jeg skrev også, at de identitære ser det som deres primære opgave at vende denne demografiske udvikling, som de mener truer den vestlige civilisation. Men hvordan har de identitære tænkt sig at gøre det? I en samtale mellem de identitære aktivister Martin Sellner, James Allsup og Brittany Pettibone fremlægges tre målsætninger, de anser som nødvendige at gennemføre:

”Man tilskynder øgede fødselsrater. Man lukker grænserne og stopper immigration, indtil demografien er genoprettet. Og det tredje skridt er remigration.”2

I denne del af føljetonen vil jeg derfor undersøge, hvordan de europæiske identitære konkret forestiller sig, at disse målsætninger skal nås. Jeg vil starte med at se på den såkaldte remigration: idéen om, at det vil være muligt at få en stor del af de muslimer, der i dag bor i Europa, til frivilligt at forlade kontinentet.

Organisk remigration

De identitære henter som sagt deres primære ideologiske inspiration fra Guillaume Faye og Alain de Benoist. I forrige del af føljetonen bemærkede jeg, at de identitæres brug af begge disse tænkere er bemærkelsesværdig, da de teoretisk og politisk repræsenterer to vidt forskellige positioner. Faye mener således, det er nødvendigt at ”slippe af med immigranterne” gennem en revolution så voldsom, at den vil få den russiske revolution til at blegne.3 Denne revolution omtales ofte som en reconquista (generobring) – en reference til den militære generobring af den Iberiske Halvø, som i en længere periode havde været underlagt de muslimske maurere. De Benoist mener omvendt, at sameksistens mellem etniske europæere og muslimer er et vilkår, og afviser idéen om remigration.4 Ifølge de Benoist bør forskellige kulturer i stedet give plads til hinandens livsformer – et standpunkt, der bl.a. har fået de Benoist til at kritisere den franske stats tørklædeforbud.5 Denne sammenblanding af to så forskellige tænkere skaber selvsagt problemer, hvilket bliver tydeligt, når de identitære skal forklare årsagen til den immigration, de mener truer Vesten. De identitære dyrker nemlig to modstridende narrativer. På den ene side dyrker man et selvkritisk narrativ, hvor den muslimske indvandring blot er en konsekvens af den fejlslagne liberale ideologi. Dette narrativ, der er inspireret af de Benoists liberalismekritik, ses bl.a., når Generation Identitær på deres hjemmeside skriver:

”Migranter, der kommer til Danmark, gør det for at forbedre deres livsvilkår. Det er forståeligt, og det er os selv som folk, der må sætte grænsen for hvor mange migranter her skal være. Derfor er det ikke migranterne i sig selv, der er problemet, men selvhadets ideologier, der fortsat tillader masseindvandring og udviskning af identitet og kultur.”6

Idéen om, at en frivillig remigration er mulig, bunder i opfattelsen af, at et folk foretrækker at leve i overensstemmelse med sin egen særegne livsform: så snart vi i Vesten overkommer vores hvide skyld og indretter samfundet i overensstemmelse med vores egen kultur, vil remigrationen derfor følge som en ”organisk reaktion på det omkringliggende, danske samfunds kulturnormer”.7 Eller sagt med et kendt ordsprog: så snart vi bager det, vi plejer i bageriet, vil de, der ikke kan lide lugten, lige så stille smutte igen. Sideløbende fortæller man dog et andet narrativ, der forklarer indvandringen på en ganske anden måde. I et interview med podcasten Udestuen siger Generation Identitærs Aurelija Aniulyte således: ”hvis de nægter at tilpasse sig, så er det jo en invasion”.8 Her ser vi igen de identitæres anvendelse af de militære begreber, man også finder hos Faye.

Reconquista til det sidste

I Hvorfor Vi Kæmper skriver Faye, at Europa er udsat for en ”islamisk invasion”.9 Dette skal ikke forstås metaforisk, men bogstaveligt. Fayes mener nemlig grundlæggende, at folkefærd har en naturlig trang til at ekspandere, erobre og dominere andre folkeslag: ”mennesket er et territorialt dyr – ét der forsvarer sit land eller erobrer et andet”.10 Denne dominering af andre mennesker anses som hinsides godt og ondt:

”Fjenden tager aldrig fejl, hvis han vinder (…) det er den stærkes, den mest egnede, den mest fleksibles lov, der altid dominerer. Vae Victis. Død over den besejrede, således er livets lov (…) man bør aldrig klage over at blive domineret. Det er ganske enkelt et resultat af ikke at være stærk nok.11

Denne forståelse af mennesket deles af identitære som Johan Christian Nord: ”Man er ikke ond, fordi man forsøger at komme ind på det europæiske territorium. Man følger en naturlig drift efter territorium. Fuldstændig forståeligt.”12 Dyrkelsen af denne slags forestilling om menneskets krigeriske natur er i det hele taget kendetegnende for den identitære bevægelse. At den europæiske identitære bevægelse har valgt det græske lambda-tegn – symbolet, der prydede de spartanske krigeres skjolde – som deres logo, er derfor sigende. Man tænker og taler næsten udelukkende i militære termer, og krigssymbolikken er allestedsnærværende. Da YouTube-aktivisten Lauren Southern var på besøg i Génération Identitaires hovedkvarter, kunne hun således se en plakat på væggen af fire kvinder klædt i nationaldragt, bevæbnet med automatrifler. Plakatens overskrift var: ”Defend our community”.13 I det identitære manifest We Are Generation Identity udtrykkes ligeledes, med reference til Fayes idé om reconquista, at bevægelsens mål er ”generobring, og vi agter at følge den til dørs til det sidste”.14 Også Generation Identitær dyrker denne idé om ”generobring”, hvilket kunne ses, da gruppens talsperson, Aurelija Aniulyte, gæstede Deadline iført en T-shirt med sloganet: Reconquista – the spirit of 1492.15

Kigger man på de konkrete politiske tiltag, Generation Identitær har foreslået, er vi dog milevidt fra den dramatiske retorik om reconquista ”til det sidste”. Således forestiller man sig, at en ”[begrænsning af] islam i det offentlige rum” og en anerkendelse af ”dansk kultur som den ledende kultur” vil resultere i en frivillig remigration.16Generation Identitærs hjemmeside foreslår bevægelsen således et burkaforbud, forbud mod udenlandsk finansierede moskeer, forbud mod hadprædikanter, forbud mod prædiken på andre sprog end dansk og økonomisk belønning til folk, der forlader landet.17 Halvdelen af disse forslag er allerede gennemført, uden at det har ført til noget, der tilnærmelsesvis ligner en ”organisk” remigration. Det samme gør sig i øvrigt gældende i lande, der i højere grad end Danmark har forsøgt at fortrænge islam fra det offentlige rum. I Frankrig, hvor man har en stærk sekulær tradition, har man således langt tidligere og i langt højere grad end i Danmark indført lovgivning, der begrænser islams plads i det offentlige rum.18 Man har ligeledes lukket en række radikale moskéer.19 Disse politikker har dog ikke fået folk til at flytte – tværtimod har Frankrig et at de største muslimske mindretal i Europa. Der er således ikke meget, der tyder på, at Generation Identitærs egne politiske forslag vil virke efter hensigten. Det betyder dog ikke, at den metapolitiske20 genbeskrivelse af verden gennem krigsterminologi ikke har en effekt.

Ord skaber virkelighed

De nationalkonservative islamkritikere har ofte latterliggjort venstrefløjen (og andre med lignende synspunkter), når den kritiserede ”tonen” i udlændingedebatten eller gentog det slidte mantra om, at ord skaber virkelighed.21 Det interessante ved de identitære er dog, at hele deres metapolitiske strategi bygger på en anerkendelse af, at ord rent faktisk skaber virkelighed. Hele pointen med at omtale immigration som en ”invasion” er, at det gør det muligt at tale om retten til selvforsvar – hvad Generation Identitær også gør.22 Det er her vigtigt at understrege, at Fayes intention med det metapolitiske vokabularium, som de identitære har overtaget fra ham, helt konkret er at forberede den etniske europæiske befolkning på en voldelig revolution – eller med Fayes egne ord: ”total krig – en krig uden nåde”.23 Generation Identitær har gang på gang understreget, at de er en ikke-voldelig organisation, der afviser enhver form for magtanvendelse, når det kommer til gennemførelsen af deres politiske mål. De er generelt meget velreflekterede omkring metapolitikkens betydning, når det kommer til deres aktivisme. Alligevel låner man et metapolitisk vokabularium, der har som erklæret intention at kridte banen op for en borgerkrig mellem muslimer og etniske europæere.24 Generation Identitær beskriver selv metapolitikken som ”den ”kultur”, der i sidste ende definerer det rum realpolitikken kan realiseres indenfor”.25 Selv hvis man påstår, at man anvender disse begreber metaforisk, så burde en bevægelse, der lægger så meget vægt på metapolitikkens betydning, kunne se, at denne begrebsbrug kan legitimere andre tiltag end dem, Generation Identitær står for.26 Hvis man i ramme alvor tror, at Europa er ved at blive ”koloniseret”, og den vestlige civilisation risikerer at gå under, hvis ikke den demografiske udvikling vendes inden for en relativt kort tidsramme – ja, så virker banneraktioner og happenings som nogle ret disproportionale reaktioner. Fayes krigsmetaforiske beskrivelse af virkeligheden kalder ganske enkelt på radikale løsninger – også mere radikale løsninger end dem, Generation Identitær er villig til at stå på mål for. Det er der dog andre identitære, der er parat til. En af dem er den unge præst og debattør Johan Christian Nord.

Hvad må der gøres?

Johan Christian Nord har på kort tid gjort sig bemærket i den offentlige debat. Hans foredrag Europas Skæbneskamp er således blevet kaldt ”krypto-nazistisk” af Radio24Syvs Mads Brügger,27 mens den nationalkonservative debattør Kasper Støvring har skrevet, at Nords foredrag ”hører til blandt de mest interessante for tiden”.28 Grundlæggende deler Nord det identitære verdenssyn, jeg beskrev i mit første essay.29 Han anvender ligeledes en digterisk krigssymbolik med et metapolitisk mål for øje, men modsat Generation Identitær tør han godt erkende, at denne sprogbrug gøder jorden for radikale handlinger. I et interview med Udestuen forudsiger Nord således, at ”ordenen skal genoprettes” gennem etableringen af en undtagelsestilstand.30 Nord tror nemlig, at ”det vil blive nødvendigt at internere og deportere de folk, der ønsker noget radikalt anderledes end os”. I samme interview nævner Nord, at han godt kan lide Lenin. Derfor stiller værterne ham drilsk spørgsmålet: ”hvad skal der gøres?” – en reference til Lenins revolutionære manifest af samme navn. Svaret er til at føle på:

”Lad os begynde ved de radikale moskeer og indsamle dem ved eid-fejringen, og så lad os se, hvem der går amok over det, og så kan vi fortsætte”31

Nord påpeger derefter det surreelle i at snakke åbent om konkrete tiltag, der endnu ikke er gjort tænkelige metapolitisk: ”Vi snakker om noget, som man faktisk ikke kan snakke om endnu”.32 Nord har indtil nu gødet jorden for det usigelige i halvandet års tid med debatindlæg i Berlingske, Jyllands-Posten og Information. Målet er, med hans egne ord, at flytte hegnspælene for, hvad der kan siges, og hvad der kan tænkes, så vores folkefællesskab stille og roligt bliver til noget andet end dét, vi alt for længe har været”.33

Oprør mod den moderne verden

”Oprør mod den moderne verden” – sådan lyder et af den europæiske identitære bevægelses mest anvendte slogans.34 Dette ligner på overfladen en klassisk konservativ kritik af progressivisme, men hvis man graver et spadestik dybere, bliver det hurtigt tydeligt, at der menes et fundamentalt opgør med det tankegods, den moderne vestlige verden bygger på. Der er en grund til, at de identitære dyrker antikken i deres æstetik og retorik. Den grundanalyse, de identitære har overtaget fra Det Nye Højre, er nemlig, at nutidens problemer har deres rod i oplysningstænkningens egalitarisme og universalisme35 – altså dét tankegods, der bl.a. inspirerede den amerikanske forfatning og den danske grundlov. Det ser vi bl.a., når Generation Identitærs Jonas Zuschke fundamentalt forkaster den lighedstanke, der siden den franske og amerikanske revolution har tegnet den vestlige verden:

Vi afviser egalitarismen, fordi vi ved, at naturen er skabt hierarkisk, og i den post-katastrofiske verden, når tiden bliver vores, vil aristokratiske værdier som nobelhed, stolthed, ære og hierarki igen trives.36

Man ser ligeledes et radikalt brud med oplysningstænkningens forestilling om, at politiske og moralske idéer bør udgøre rygraden i vores samfund. Nord mener således, at vi vil komme til den erkendelse, at ”det vi kæmper for (…) faktisk ikke er et særligt værdisystem, en særlig statsorden, men derimod en særlig gruppe mennesker”. Nord håber derfor, at ”fjendens angreb” kan ”hjælpe os ud af abstraktionernes glasbur” og tilbage til ”jorden og slægten” – tilbage til ”en virkelig stammefølelse”.37 Det er denne radikale kritik af de vestlige samfunds idégrundlag, som får Nord til at kalde perioden mellem 1945 og 2001 for en ”parantes-tid” i historien,38 det moderne liberale demokrati for et kortvarigt ”samfundseksperiment” og de dominerende tanker i Vesten for ”naturstridig[e]” og ”syg[e]”. Nord er derfor ”parat til tanken om en anden styreform.”39

Men hvad ønsker de identitære så at sætte i stedet for disse oplysningstanker, der på afgørende områder har lagt fundamentet for det moderne Vesten?

Arkæofuturisme

Et centralt bud på et muligt fremtidsscenarie er Fayes idé om såkaldt arkæofuturisme – en idé, som bl.a. Nord har taget til sig. I værket Arkæofuturisme argumenterer Faye således for nødvendigheden af en syntese mellem på den ene side arkaiske før-moderne værdier og på den anden side en futuristisk orientering mod fremtiden. Disse arkaiske værdier er bl.a.:

”Krigerklassens prestige (…) adskillelsen af kønsroller; overførslen af etniske og folkelige traditioner; spiritualitet og præstelig40 organisation; synlige og strukturerende sociale hierarkier; dyrkelsen af forfædrene; riter og optagelsesritualer; genetableringen af organiske sammenslutninger (fra familien til folket); af-individualiseringen af ægteskabet (ægteskaber må være et anliggende for samfundet og ikke blot det gifte par).”41

Ophøjelsen af netop disse værdier markerer et klart brud med den diskurs, der har været dominerende på den islamkritiske højrefløj, hvor man i årevis har dyrket fortællingen om, at Vestens egalitære værdier er truet af islams arkaiske, patriarkalske og ”middelalderlige” livsform. Faye vender denne fortælling på hovedet: Det er muslimerne, der er de normale, og os, den er gal med. Faye kalder således det moderne egalitære tankesæt for ”fuldstændig magtesløst”, når det kommer til at løse nutidens problemer, og foreslår i stedet, at vi i Vesten ”genfinder de arkaiske værdier, der inspirerer vores meget virkelige fjender” (læs: muslimer), før de pålægger os deres fortolkning af disse ”rent biologiske” værdier.42 Hos de identitære ser vi ligeledes denne konsekvente afstandstagen til Vestens egen egalitære arv samt en slet skjult beundring af islams ”virilitet”. Således beskriver Nord den vestlige kultur som ”vanartet” og ”livstræt”,43 mens muslimer i hans øjne besidder alt det, vi har mistet: ”de har en stammefølelse, de har en historie, de har sange, de har vaner, de har tiltro til en verdensorden, der ikke flyder.”44

En længsel efter patriarkatet

Særligt når det kommer til køn, ønsker man et opgør med modernitetens værdier. For de identitære er modernitetens opløsning af de traditionelle kønsroller nemlig en katastrofe, der – med den identitære forfatter Markus Willingers ord – har forvandlet mænd til ”handlingslammede teddybjørne” og kvinder til ”vrede feminister”.45 Der hersker ligeledes en udbredt kritik af den seksuelle revolution, som man ser som en følgevirkning af liberalismens ophøjelse af individet over familien og folket.46 Mange identitære længes derfor efter et patriarkalsk samfund i ordets mest fundamentale betydning. Dette ses tydeligst hos de identitære dele af alt-right-miljøet47 (f.eks. Identity Evropa), som praktisk talt ingen kvinder tæller. Her er den dominerende holdning, at kvindens primære opgave er at føde masser af hvide børn. Blandt de mest kønskonservative identitære stemmer finder vi ligeledes den identitære radiovært Lana Lokteff. Lokteff mener, at kvinder er ”for følelsesladede til ledende roller i politik”, og at en rigtig dame ved, ”hvornår hun bør tie”.48 Alligevel mener hun, at kvinder spiller en ”nøglerolle” i fremtidens Europa – ”ikke blot som livsgivere, men også som den kraft, der inspirerer mænd”. Kvinders naturlige rolle er derfor i hjemmet:

”Kvinder ønsker at være smukke, tiltrække den bedst mulige mage og være beskyttet og forsørget, indtil de dør. Enhver kvinde, der siger andet, lyver for sig selv eller vil lære, når det er for sent.”49

Man ser en lignende længsel efter traditionelle kønsroller, når Generation Identitær anbefaler artiklen 5 steps to become a real man med ordene:

”Hvis man er en mand, så nytter det ikke at købe ind i de “progressive” værdier omkring bløde mænd, der er så udbredte i dag (…) Kampen for identitet kræver en anden mandetype (…) der dyrker både krop, intellekt og arkaiske værdier”50

Artiklen er skrevet af Daniel Friberg – en mand, der i kraft af sin rolle som administrerende direktør for det identitære forlag Arktos er blevet en central skikkelse i den internationale identitære bevægelse. I artiklen skriver Friberg, at ”mænd og kvinder er fundamentalt forskellige og har forskellige roller at udfylde i samfundet såvel som i et forhold”. Mandens rolle er således at være familiens overhoved, og Friberg understreger, at han ”aldrig bør rykke sig en tomme, når det kommer til denne lederrolle”, fordi det er ”uværdigt”.51 Andetsteds skriver Friberg, at han mener, kvinderne skal ud af arbejdsmarkedet.52 I Fribergs øjne var kvindernes indtog på arbejdsmarkedet nemlig et produkt af grådige kapitalisters ønske om at sænke lønningerne for at øge profitten.53 Ifølge Friberg muliggør patriarkatets genoprettelse således en frigørelse af kvinder fra lønslaveriet, så de kan dedikere sig til, hvad han anser for at være den vigtigste opgave i en kvindes liv: moderskabet.54

Store ambitioner – tvivlsomme midler

Som jeg skrev indledningsvis, fremlægger de identitære tre målsætninger, der skal forhindre den store udskiftning: 1) et totalstop for al ikke-vestlig immigration, 2) remigration, og 3) en øgning af fødselsraten for hvide amerikanere og europæere. Jeg anser det første mål som den mest realistiske af de tre, da man i vidt omfang allerede har lukket de europæiske grænser. De identitære vil dog ikke blot lukke grænserne, men også indføre et stop for asylbehandling og familiesammenføringer.55

Dette vil kræve et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen, og selvom man i de europæiske lande fører en stadig mere restriktiv asyl- og immigrationspolitik,56 og EU fra flere sider er blevet anklaget for at knægte flygtninges ret til international beskyttelse,57 er vi stadig et godt stykke fra et åbent opgør med konventionerne. Jeg har allerede forsøgt at illustrere problemerne ved idéen om remigration. Der er ganske enkelt intet, der tyder på, at en tilbagevenden til traditionelle værdier i sig selv vil føre til en ”organisk” remigration. Lad os derfor vende os mod de identitæres tredje punkt: fødselsraterne. Adspurgt til, hvordan man højner fødselsraterne, svarer Friberg, at ”der er masser af meget, meget nemme måder at håndtere dette politisk, hvis bare man har viljen til det”.58 Er det sandt? Hvilke tiltag diskuteres der i identitære cirkler?

Svaret er, måske overraskende, at det ikke er noget, man snakker særlig meget om. Selvom de lave fødselsrater er en gennemgående komponent i de identitæres dommedagsfortælling om den store udskiftning, så har de identitære ikke mange konkrete bud på, hvordan man kan øge fødselsraten. Generation Identitær har kun forholdt sig til spørgsmålet én gang, da de blev spurgt ind til emnet på deres Facebook-side. Her var deres svar, at en ændring i kulturen væk fra ”nihilistisk individualisme” og mod ”sunde og fælleskabsorienterede” værdier ville få folk til at få flere børn.59 Ifølge Generation Identitær bunder problemet altså i den livsstil, de liberale værdier medfører. Men også i mere traditionalistiske lande som f.eks. Rusland og Japan – der ofte omtales i rosende vendinger på denne del af højrefløjen – har man i årevis haft store demografiske udfordringer. Globale erfaringer viser altså, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger – heller ikke for et autoritært styre som Rusland, hvor man dyrker traditionelle kønsroller og i årevis har ført incitamentspolitik på området.60 Hvilke ”meget nemme” løsninger er det så, Friberg forestiller sig? Som jeg har skrevet tidligere, vil Friberg have kvinderne ud af arbejdsmarkedet. Vil dette muliggøre en højere fødselsrate? Måske. Én ting er dog sikkert. Det vil utvivlsomt medføre et væld af negative konsekvenser, hvoraf den største må være en radikal tilbagerulning af kvinders frihed. Et samfund, hvor kvinder er økonomisk afhængige af deres mænd, vil nemlig uundgåeligt genetablere et magtforhold, hvor kvinder er underlagt mænd. Et andet mere lavpraktisk, men ikke desto mindre centralt spørgsmål er, hvordan man forestiller sig, at det kan lade sig gøre at reducere arbejdsstyrken i så betragtelig grad uden at kaste de vestlige lande ud i uoverskuelige økonomiske problemer.

Opsummerende kan man sige, at der blandt de identitære hersker en enighed om problemet (den store udskiftning), og hvad der er på spil (den vestlige civilisation). Enigheden ophører dog, når det kommer til løsningerne, hvor man kan opdele de identitære i to grupper: (1) de radikale og (2) de ”moderate” (moderat betyder her ikke andet end mindre radikal end dem, jeg kalder de radikale).61 Blandt de ”moderate” dele af den identitære bevægelse florerer en idé om, at en tilbagevenden til traditionalistiske værdier i sig selv vil fungere som en slags mirakelkur, der både vil øge fødselsraterne drastisk og resultere i en organisk remigration. Som jeg har forsøgt at argumentere for, er dette jubeloptimisme uden hold i virkeligheden. Fribergs idé om patriarkatets genetablering og Nords fantasier om deportationer muliggjort af en undtagelsetilstand viser omvendt de mest radikale sider af bevægelsen. Som jeg har forsøgt at vise, vil disse tiltag få drastiske negative konsekvenser. De virker ikke desto mindre til at være langt mere realistiske midler til at nå de identitæres mål end de ”moderates” løsninger. Derfor tror jeg, at den slags idéer, som Friberg og Nord repræsenterer, vil blive stadig mere udbredte blandt identitære, i takt med at de ”moderates” idéer modbevises af virkeligheden.

* * *

For få dage siden modtog Generation Identitær sit første skulderklap fra en væsentlig politisk aktør, da Nye Borgerliges Pernille Vermund i Ekstra Bladet roste gruppen for en af dens aktioner. Vermund omtalte bevægelsen som en allieret i hendes kamp mod islam, der med Vermunds ord er en politisk ideologi, der ønsker et samfund, der ”stride[r] mod den danske grundlov” og værdier som ”demokrati” og ”ligestilling”.62 Som jeg har forsøgt at vise, skal den identitære bevægelse dog på ingen måde ses som forsvarere af dén liberale verdensorden, der affødte den danske grundlov eller idéen om kønnenes ligestilling – tværtimod. Ikke desto mindre illustrerer Vermunds støtte til gruppen tydeligt, at de identitæres metapolitiske aktioner får opmærksomhed og skaber debat. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal forholde os til de identitære, men snarere hvordan.

I Danmark er identitarismen stadig et relativt nyt fænomen, mens man i højere grad har set sig nødsaget til at forholde sig til identitarismen i udlandet. I sidste del af føljetonen om den identitære bevægelse vil jeg derfor undersøge, hvad vi kan lære af disse internationale erfaringer, og komme med mit eget bud på, hvordan vi bedst forholder os til de identitære.

Mathias Hee Pedersen studerer filosofi og er BA i idéhistorie

  1. ‘En liberal, en sosse og en radikalkonservativ går ind på en frokostrestaurant’, d. 18. december 2017, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, link: https://www.spreaker.com/user/gronemann/en-liberal-en-sosse-og-en-radikalkonserv.
  2. Min oversættelse, ‘American Identitarianism (James Allsup, Martin Sellner & Brittany Pettibone) Part 2’, YouTube.com, d. 10. januar 2018, link: https://www.youtube.com/watch?v=ZKzWp6m9DSE. Blandt enkelte, yderligtgående grupperinger snakker man om repatriering i stedet for remigration (repatriatering betyder, i modsætning til remigration, en tvungen udvisning). Disse tre målsætninger deles dog af langt de fleste identitære grupper.
  3. ‘The Man Who Gave White Nationalism a New Life’, buzzfeed.com, d. 27. december 2017, link: https://www.buzzfeed.com/lesterfeder/the-man-who-gave-white-nationalism-a-new-life?utm_term=.dfAejoqoXa#.em9YNzgzax; min oversættelse, Faye, Guillaume (2010): Archeofuturism – european visions of the post-catastrophic age, s. 72, Arktos, E-bog.
  4. ‘The Man Who Gave White Nationalism a New Life’, buzzfeed.com, d. 27. december 2017, link: https://www.buzzfeed.com/lesterfeder/the-man-who-gave-white-nationalism-a-new-life?utm_term=.dfAejoqoXa#.em9YNzgzax
  5. Hviid Pedersen, Søren: Interview med Alain de Benoist, nomos-dk.dk, september 2005, link: http://www.nomos-dk.dk/nomos-artikler/soeren_hviid_pedersen_benoist.pdf.
  6. ‘Ofte Stillede Spørgsmål’, identitær.dk, link: https://identitaer.dk/ofte-stillede-spoergsmaal.
  7. ‘Remigrantion – Hvad betyder det egentlig’, identitær.dk, link: https://identitaer.dk/2018/remigration-hvad-betyder-det-egentlig.
  8. ‘Udestuen og den identitære ungdom’, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, link: https://podtail.com/da/podcast/udestuen/udestuen-og-den-identitaere-ungdom/.
  9. Faye, Guillaume (2011): Why We Fight s. 43, Arktos, E-bog
  10. Min oversættelse, Faye 2011: Why We Fight s. 126-127, 204, 255-256, Arktos, E-bog
  11. Min oversættelse, Faye, Guillaume (2011): Why We Fight s. 127, Arktos, E-bog
  12. ‘Reaktionær Salon – om udestuer og nationalkonservatisme’, aarsskriftet-critique.dk, link: http://aarsskriftet-critique.dk/2017/08/reaktionaer-salon-om-udestuer-og-nationalkonservatisme.
  13. Plakaten kan ses omkring 3.13 (‘Generation Identity: Europe’s Youth Reconquista’, YouTube.com, d. 11. maj 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=QbbSv0m8CGI).
  14. Min oversættelse, We are Generation Identity (2013), s. 12-13, Arktos, London.
  15. Deadline d. 2. februar 2018. Årstallet markerer afslutningen på reconquistaen.
  16. Opslag på Generation Identitærs Facebook-side d. 14. maj 2018; ‘Udestuen og den identitære ungdom’, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, d. 21. december 2017, link: https://podtail.com/da/podcast/udestuen/udestuen-og-den-identitaere-ungdom/.
  17. ‘Remigrantion – Hvad betyder det egentlig’, identitær.dk, link: https://identitaer.dk/2018/remigration-hvad-betyder-det-egentlig.
  18. Således indførte man allerede i 2011 et burka- og niqabforbud, mens man helt tilbage i 2004 forbød tørklæder i skolen – et ønske der i årevis har stået højt på DF’s ønskeliste (DF: Vi har altid ønsket et forbud mod tørklæder i folkeskolen’, dr.dk, d. 19. august 2014, link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/df-vi-har-altid-oensket-et-forbud-mod-toerklaeder-i-folkeskolen; ‘Burqa bans, headscarves and veils: a timeline of legislation in the west’, theguardian.com, d. 14. marts 2017, link: https://www.theguardian.com/world/2017/mar/14/headscarves-and-muslim-veil-ban-debate-timeline).
  19. ‘France’s disappearing mosques’, theatlantic.com, d. 1. august 2016, link: https://www.theatlantic.com/news/archive/2016/08/french-mosques-islam/493919/.
  20. Som jeg skrev i mit sidste essay, er Generation Identitær optagede af metapolitik, som de definerer som ”det rum realpolitikken kan realiseres indenfor”. For de identitære er det derfor vigtigere at påvirke indholdet af den offentlige samtale end at vedtage love i parlamentet, fordi man ved at ændre på den måde, vi taler om verden på, kan muliggøre politiske tiltag, der før var utænkelige.
  21. Et aktuelt eksempel er højrefløjens kritik af Knud Lindholm Laus bog Bare Fordi At, som handler om sproget i udlændingedebatten (Uhrskov Jensen, Morten: ‘”Bare fordi at”: Årets hidtil mest seriøse forsøg på at indskrænke ytringsfriheden’, jyllands-posten.dk, d. 11. maj 2018, link: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE10595229/bare-fordi-at-aarets-hidtil-mest-serioese-forsoeg-paa-at-indskraenke-ytringsfriheden/).
  22. ”Forsvar dig selv – det er dit land”, Generation Identitærs Facebook-side d. 7. september 2017.
  23. “Den situation vores styrker befinder sig i når det kommer til systemet ligner den, som eksisterede i 1930’erne: ingen aftale er mulig (bortset fra dén der kunne komme fra de potentielle forrædere fra det parlamentariske højre, som udgør en ganske betydelig del af den herskende klasse): den eneste strategi er fyldbyrdet krig. Ved tillægelsen af en revolutionær indstilling der sigter mod styrtelsen af en civilisation, må vi være klar til total krig – en kamp uden nåde”. Min oversættelse, Faye 2010: 12.
  24. ”Etnisk borgerkrig er den eneste måde at løse et problem ”varmt”, som aldrig kan løses ”koldt”, gennem statens lovsystem eller gennem dets demokratiske procedurer. Misforstå mig ikke: Jeg taler ikke for krig, men jeg betragter det som uundgåeligt, som noget, der vil ske nærmest automatisk (…) Kun når deres rygge er oppe mod muren, konfronteret med en uundgåelig nødsituation, finder folk løsninger, der i andre tider er utænkelige”. Min oversættelse, Faye 2011:118.
  25. ‘Ofte Stillede Spørgsmål’, identitær.dk, link: https://identitaer.dk/ofte-stillede-spoergsmaal.
  26. Det er desuden interessant, at nogle af de få begreber, de identitære ikke har overtaget fra Faye, er hans brug af begreberne ”kollaboratører” og ”forrædere” om humanister på både højre- og venstrefløjen (Faye 2011:328; Faye 2010:12). Det har man sandsynligvis ladet være med, fordi man ikke kunne lide de konklusioner, netop disse begreber metapolitisk gør tænkelig.
  27. ”Cellomusikken til vignetten, den velklædte og blidt talende unge akademiker, en flaske med kildevand, det rene hvide rum … men valgmenighedspræst Johan Christian Nord (cand. mag., Ph.d.-studerende ved Århus Universitet) siger, i dette krypto-nazistiske foredrag om Europas Skæbnekamp, at det der nu er krævet af os, er at vi først skal bygge et uigennemtrængeligt Fort Europa, og når det er sket, skal vi skaffe os af med alle muslimerne i Europa. Han siger ikke hvordan det skal gøres, men han taler om at vi skal skaffe os af med alle dem på “vores territorium” der “ikke ønsker at tilpasse sig vores orden” – læs muslimerne – og siger at “der skal skæres igennem den megen snak om moral” og at vi skal frem til “en virkelig løsning”. Det er jo helt vanvittigt. Der melder sig mange spørgsmål, men mest nysgerrig er jeg på at vide hvem tilhørerne er? Er der mange? Hvor kommer de fra? Hvorfor er der ingen af dem som siger noget?”. Opdatering på Mads Brüggers Facebook-væg d. 20. februar 2018.
  28. Støvring, Kasper: ‘Vi har brug for den radikale, konservative systemkritik’, b.dk, d. 12. marts 2018, link: https://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2018/03/12/vi-har-brug-for-den-radikale-konservative-systemkritik/.
  29. Nords politiske udgangspunkt er identitet snarere end idéer eller principper: ”Efterslægten er langt vigtigere end de pæne principper, og den er også vigtigere end den nuværende statsform”. Nords politiske fortælling er ligeledes, at Europas problemer har rod i Europas egne egalitære og universalistiske idéer: ”For nuværende er vi vesterlændinge som levende døde. Vi er tomme hylstre, der er nedsunket i intethed. Hvorfor? Fordi vi ingen historie har. Fordi vi har glemt vores sange. Fordi vores familier er brudte og børnefattige. Fordi vores fedtede fingre er så ivrige med vores egen stygge navle”. Nord deler ligeledes analysen af, at Europa er truet på sin eksistens, og at det kræver radikale tiltag at redde Europa: ”Jeg skal gøre hvad jeg kan, for at tale om vores nuværende situation, den igangværende islamiske kolonisering af de europæiske territorier og om det jeg opfatter som den gode kamp der vil komme når disse tabte territorier skal generobres”. Også strategisk ser vi hos Nord en vægtning af det metapolitiske: ”Vi må gøre, hvad vi kan for gradvist at flytte hegnspælene for, hvad der kan siges, og hvad der kan tænkes”. Alle disse citater stammer fra talen ‘Europas Skæbneskamp’, der kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=QfY-6iHhr3I. Nord nævner desuden ofte Guillaume Faye som en politisk og teoretisk inspiration og har derudover udtalt, at han ”helt grundlæggende deler” de identitæres politiske analyse (Kilde: ‘Skinny jeans og nationalisme: Højrefløjens svar på Greenpeace er på vej til Danmark’, Information.dk, d. 18. august 2018, link: https://www.information.dk/kultur/2017/08/skinny-jeans-nationalisme-hoejrefloejens-svar-paa-greenpeace-paa-vej-danmark?utm_source=facebook&utm_campaign=abo_target).
  30. ‘En liberal, en sosse og en radikalkonservativ går ind på en frokostrestaurant’, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, d. 18. december 2017, link: https://www.spreaker.com/user/gronemann/en-liberal-en-sosse-og-en-radikalkonserv.
  31. ‘En liberal, en sosse og en radikalkonservativ går ind på en frokostrestaurant’, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, d. 18. december 2017, link: https://www.spreaker.com/user/gronemann/en-liberal-en-sosse-og-en-radikalkonserv.
  32. ‘En liberal, en sosse og en radikalkonservativ går ind på en frokostrestaurant’, d. 18. december 2017, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, link: https://www.spreaker.com/user/gronemann/en-liberal-en-sosse-og-en-radikalkonserv.
  33. Kilde: Johan Christian Nord: ”Europas Skæbneskamp”. Del 1, selve foredraget’, YouTube.com, d. 10. februar 2018, link:  https://www.youtube.com/watch?v=QfY-6iHhr3I.
  34. Sloganet er bl.a. blevet brug på Generation Identitærs klistermærker (opslag på Generation Identitærs Facebook-side d. 5. oktober 2017). Det er en reference til den højreradikale italienske filosof Julius Evolas bog af samme navn. Evola var en central inspirationskilde i Det Nye Højre og dyrkes også i nogen grad blandt identitære. Hans værker er bl.a. blevet genudgivet på engelsk af det identitære forlag Arktos.
  35. I Det Nye Højre har nogle sågar dyrket hedenskab, da man mener, Vestens forfald begyndte med importen af en mellemøstlig ørkenreligion, man opfatter som uforenelig med europæiske værdier: kristendommen. I Danmark har to af de mest prominente identitære stemmer, præsten Johan Christian Nord og den teologistuderende Jonas Zuschke, en meget kristen tilgang til identitarisme, der kan give indtryk af, at den identitære bevægelse er en kristen bevægelse. Det er den ikke, selvom man altså kan se, at den tiltrækker folk fra kristne kredse. Dette er på mange måder besynderligt, specielt fordi både Nord og Zuschke tydeligvis er inspirerede af Friederich Nietzsches (1844-1900) filosofi, hvis mission netop var at bryde med den kristne moral i alle dens afskygninger.
  36. ‘Det Nye Højre: Hvorfor Vi Kæmper og Hvorfor Vi Vil Vinde’, Critique – Idédebat og kulturkamp /  aarsskriftet-critique.dk, d. 13. april 2018, link: http://aarsskriftet-critique.dk/2018/04/nye-hoejre-generation-identitaer-forsvar/.
  37. ‘Johan Christian Nord taler til For Friheds folkefest 2017’, YouTube.com, d. 9. juli 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=CWlCIFH1Op8.
  38. Dette er en reference til Det Nye Højres idé om, at vi lever i, hvad de kalder et interregnum – en overgangsperiode mellem én styreforms kollaps og en anden styreforms fødsel. Denne forestilling findes både hos de Benoist og Faye (Faye, Guillaume (2010): Archeofuturism – european visions of the post-catastrophic age, s. 12, Arktos, E-bog; De Benoist, Alain & Champetier, Charles: ‘Manifesto of the French New Right in the Year 2000’, link:  https://neweuropeanconservative.files.wordpress.com/2012/10/manifesto-of-the-french-new-right1.pdf)
  39. ‘Johan Christian Nord taler til For Friheds folkefest 2017’, YouTube.com, d. 9. juli 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=CWlCIFH1Op8;
    ‘En liberal, en sosse og en radikalkonservativ går ind på en frokostrestaurant’, https://podtail.com/da/podcast/udestuen/, d. 18. december 2017, link: https://www.spreaker.com/user/gronemann/en-liberal-en-sosse-og-en-radikalkonserv.
  40. Dette skal forstås i en bred religiøs og ikke i en specifikt kristen forstand.
  41. Min oversættelse, Faye 2010: 41.
  42. Min oversættelse, Faye 2010: 40-41 + 45.
  43. ‘Johan Christian Nord taler til For Friheds folkefest 2017’, YouTube.com, d. 9. juli 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=CWlCIFH1Op8.
  44. Kilde: Johan Christian Nord: ”Europas Skæbneskamp”. Del 1, selve foredraget’, YouTube.com, d. 10. februar 2018, link:  https://www.youtube.com/watch?v=QfY-6iHhr3I.
  45. Willinger, Markus (2013) Generation Identity – a declaration of war against the ’68ers, Arktos, London. E-book.
  46. Dette ses tydeligt i den identitære forfatter Markus Willingers bog Generation Identity – a declaration of war against the ’68ers, hvor ’68’erne kritiseres for følgerne af den seksuelle revolution: ”Af alle de kampe, I kæmpede, var jeres kamp mod kønnene den mest forkastelige. I stedet for det harmoniske partnerskab af mænd og kvinder har I fremmet partnerskaber af bøsser og transvestitter, intethedens partnerskab (…) Vi har anerkendt kønnenes sande natur og ønsker at leve i harmoni med den. Vi ønsker at være rigtige mænd og kvinder” (Willinger, Markus (2013) Generation Identity – a declaration of war against the ’68ers, Arktos, London. E-book).
  47. Alt-right-bevægelsens kvindehad er efterhånden veldokumenteret (Nagle, Angela (2017) Kill All Normies, Zero Books, Winchester). Lauren Southern – som er blandt de få markante nordamerikanske kvinder der har været løst associeret med bevægelsen – har f.eks. måtte lægge ryg til de mest modbydelige former for bagvaskelse af politiske allierede, som ikke mente, at en 22-årig kvinde burde bruge sin tid på politisk aktivisme, men på at føde børn (‘Why I’m Not Married’, YouTube.com, d. 23. november 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=P-UKPpmQlys).
  48. Min oversættelse, ‘Lana Lokteff – How the Left is Betraying Women – Identitarian Ideas IX’, YouTube.com, d. 27. februar 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=BjnH99slHmE.
  49. ”Europæiske mænd har opbygget civilisationen og faciliteret skønhed i alle dens afskygninger. Dette er den ultimative romantiske gestus til europæiske kvinder. De byggede vores civilisation for at muliggøre hjemmet og familien og for at beskytte kvinder (…) Der er tre ting, der er vigtige for kvinder, og de er forankret i vores psyke, og ligegyldigt hvor hårdt man prøver, vil de aldrig kunne fjernes. Skønhed, familie og hjem. Kvinder ønsker at være smukke, tiltrække den bedst mulige mage og være beskyttet og forsørget, indtil de dør. Enhver kvinde, der siger andet, lyver for sig selv eller vil lære, når det er for sent.” Min oversættelse, ‘Lana Lokteff – How the Left is Betraying Women – Identitarian Ideas IX’, YouTube.com, d. 27. februar 2017, link: https://www.youtube.com/watch?v=BjnH99slHmE.
  50. Generation Identitær deler d. 19. juni 2017 Fribergs artikel på deres Facebook-side.
  51. Friberg, Daniel: ‘5 Steps to Become a Real Man’, altright.com, link: https://altright.com/2017/09/30/5-steps-to-become-a-real-man/. Siden findes ikke længere, da altright.com tidligere i denne måned blev lukket ned af netudbyderen (‘GoDaddy pulled white nationalist Richard Spencer’s ‘alt-right’ site offline’, theverge.com, d. 4. maj 2018, link: https://www.theverge.com/2018/5/4/17320086/godaddy-domain-registrar-richard-spencer-altright-com-offline). Her er det afsnit i artiklen, jeg citerer fra: Do not fall for the myth of equality. This cannot be stressed enough. Men and women are fundamentally different and have different roles to play, in society as well as in a relationship. As a man, it falls on you to lead the family. Never give up an inch of this leadership role – it is undignified, counter-productive, and will have catastrophic effects on both your lives, not least on your intimate relations”.
  52. Opdatering på Fribergs Twitter-profil d. 8. februar 2017, link: https://twitter.com/Daniel_Friberg/status/829275363545067520
  53. ”Samfundet er blevet transformeret, så det tjener markedet. Derfor feminismen. Derfor forsøget på at maksimere antallet af individuelle husholdninger. Fordi det øger forbruget. Det sætter flere mennesker i arbejde. Men det tjener ikke samfundet. Det er skidt for samfundet på den lange bane, men det handler om at lave penge nu. Uanset om det ødelægger vores samfund. Kapitalismen er ligeglad. Markedets usynlige hånd er ligeglad” (‘Mød den globale alt-right-bevægelses svenske bagmand’, zetland.dk, d. 2. maj 2017, link: https://www.zetland.dk/historie/s8yvaXBr-m8aPxzW9-e4aaa).
  54. Daniel Friberg – The Last Days of the Lunatic Left – 1 Hour’, YouTube.com, d. 6. november 2015, link: https://www.youtube.com/watch?v=Fe8ixXrldxA. Dette er i øvrigt en udbredt fortælling i identitære cirkler. Således kan man bl.a. høre Identity Evropas James Allsup fortælle samme fortælling: ”Hvis du virkelig vil det bedste for kvinder, bør du genetablere patriarkatet, som frigør kvinder fra lønslaveri og tillader en hjemvenden til den naturlige orden, hvor de kan være glade og velforsørgede, omringet af børn og en mand, der elsker dem – i stedet for at være reduceret til et sjælløst forretnings-tandhjul, der bruger sine bedste år som en lønarbejder for en ansigtsløs virksomhed” (‘Male Feminist Apologizes for Being Male’, YouTube.com, d. 14. april 2018, link: https://www.youtube.com/watch?v=1POJXbFE3AY). Allsup mener ligeledes, at kvinder bør være seksuelt tilbageholdne for at tiltrække en god mand, da mænd hellere vil være sammen med en kvinde, der har været sammen med 2 end én, der har været sammen med 20 (‘Female Political ”Comedy” is Awful’, YouTube.com, d. 17. april 2018, link: https://www.youtube.com/watch?v=1u-HpmkAjiY).
  55. ‘Remigrantion – Hvad betyder det egentlig’, identitær.dk, link: https://identitaer.dk/2018/remigration-hvad-betyder-det-egentlig.
  56. ‘Tema: Asylstramninger’, dr.dk, link: https://www.dr.dk/nyheder/tema/asylstramninger;
    ‘Italy tightens rules on migrant repatriation after mass arrivals’, ft.com, d. 2. januar 2017, link: www.ft.com/content/4cbc0af2-d0ff-11e6-b06b-680c49b4b4c0;
    ‘France approves controversial immigration bill’, bbc.com, 23. april 2018, link: https://www.bbc.com/news/world-europe-43860880;
    ‘Germany tightens refugee policy as Finland joins Sweden in deportations’, theguardian.com, d. 29. januar 2016, link: https://www.theguardian.com/world/2016/jan/29/germany-tightens-borders-as-finland-joins-sweden-in-deporting-refugees.
  57. ‘Hundredevis af kontrakter kulegravet: Tyrkiet spærrer syriske flygtninge ude med militært udstyr foræret af EU’, Politiken, d. 23. marts 2018, link: https://politiken.dk/udland/art6398197/Tyrkiet-sp%C3%A6rrer-syriske-flygtninge-ude-med-milit%C3%A6rt-udstyr-for%C3%A6ret-af-EU;
    Amnesty International: Libya’s Dark Web of Collusion – Abuses Against Europe-Bound Refugees and Migrants, 2017, link: https://amnesty.app.box.com/s/3pcylmcyss5ojcpt8cvfml8ie8jpaakd/file/253968698583;
    Steffen McGhie & Lisbeth Quass: ”Militære grænsekontrolsystemer udgør en trussel mod retten til at søge asyl”, Information, 25. februar 2013, link: https://www.information.dk/indland/2013/02/militaere-graensekontrolsystemer-udgoer-trussel-retten-soege-asyl
  58. ‘Daniel Friberg – The Last Days of the Lunatic Left – 1 Hour’, YouTube.com, d. 6. november 2015, link: https://www.youtube.com/watch?v=Fe8ixXrldxA.
  59. Kommentar til Generation Identitærs eget Facebook-opslag d. 23. februar 2018.
  60. Ruslands præsident Vladimir Putin har siden 2006 igangsat en række politikker, der skulle højne Ruslands lave fødselsrate. Efter et lavpunkt i 1999 er fødselsraterne steget støt indtil sidste år, hvor man observerede et drastisk dyk. Det er ikke utænkeligt, at Putins politiske tiltag har bidraget til en højere fødselsrate i perioden 2006-2016 (kilde: Verdensbanken, worldbank.org, link: https://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.TFRT.IN?locations=RU). Det er dog værd at bide mærke i, at det efter 10 år med et massivt politisk fokus på området ikke er lykkedes Rusland at løfte fødselsraten op over reproduktionsraten. Nye tal viser nu den laveste fødselsrate i 10 år, hvilket rykker landet tilbage til et udgangspunkt, der ligger tæt på dét, man havde før Putins tiltag. Jeg udelukker ikke, at det er muligt at føre politikker, der kan øge fødselsraten, men påpeger blot, at det er væsentligt mere kompliceret, end det lyder til, når man lytter til de identitære (‘Birth Rate Hits 10-Year Low in Russia’, themoscowtimes.com, d. 29. januar 2018, link: https://themoscowtimes.com/news/birth-rate-hits-10-year-low-russia-60321).
  61. Som en tommelfingerregel er ”de radikale” dem, der lyder mest som Faye, mens ”de moderate” er dem, der læner sig mest op ad de Benoist og idéen om etnopluralisme. Der er dog ingen klare skillelinjer, og i modsætning til den interne skelnen, der opstod mellem alt-right og alt-light i den højreradikale bevægelse i USA, virker der ikke umiddelbart til at være nogen interesse i at etablere klare skel i den identitære bevægelse. Denne inddeling er således min analyse. Generation Identitær virker f.eks. ikke til at have et behov for at lægge afstand til Nord, selvom hans idéer om en undtagelsestilstand og deportationer er langt mere yderligtgående end dét, Generation Identitærs advokerer for – tværtimod roser gruppen ofte Nord på deres Facebook-profil.
  62. Vermund, Pernille: ‘Hvem skal vi støtte her?’, ekstrabladet.dk, d. 15. maj 2018, link: https://ekstrabladet.dk/opinionen/pernillevermund/hvem-skal-vi-stoette-her/7157112