Danske virksomheder truer mennesker og miljø i Armenien. 1. del

Et giftigt forretningseventyr: Danmark investerer i Armenien

I 2013 indgik den danske statsfond Danmarks Eksportkredit (EKF), det traditionsrige danske ingeniørfirma FLSmidth og pensionsselskabet PensionDanmark et samarbejde om at anlægge en kobbermine i Armenien. Med Danmarks Eksportkredit og PensionDanmark i ryggen kunne det armenske mineselskab Vallex købe udstyr af FLSmidth til en værdi af 350 mio. kr.

Minen har enorme konsekvenser for det omkringliggende samfund. En dæmning, der indeholder millioner ton giftigt affald fra minen, risikerer at bryde sammen og begrave dele af en nærliggende landsby. Flere hundrede hektar oprindelig skov med et væld af truede dyrearter i den tidligere naturskønne region er blevet fældet og floder forurenet.

Lokale småbønder har fået frataget deres jord for at give plads til minen og er ikke blevet kompenseret ordentligt ifølge deres advokat. Deres sager venter nu på afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kobberet fra danskernes mineprojekt forarbejdes på et nærliggende smelteri under forhold, som eksperter kalder “horrible” og i strid med internationale retningslinjer.

Både inden, under og efter opførelsen af minen protesterede det armenske civilsamfund mod projektet. Alligevel besluttede de danske virksomheder og den danske stat at gennemføre det.

Ekspert i virksomhedsetik og lektor ved Roskilde Universititet Jacob Dahl Rendtorff kommenterer: “Det er et strukturelt problem og et eksempel på, at forholdsvis dårligt stillede lokale beboere forsøger at protestere mod massiv kapitalmagt. På den måde opstår et modsætningsforhold mellem små, svage lokalsamfund og store, stærke overnationale virksomheder. På globalt plan går den struktur igen overalt.”

Artikelserie i 6 dele om danske virksomheders engagement i den armenske kobberindustri af journalist Jens Malling. 123456. Serien er udgivet i samarbejde med Dagbladet Arbejderen.

 

Et stort, hvidt ar skæmmer det frodige landskab i Lori-regionen i det nordlige Armenien. Gravemaskiner og lastbiler forsvinder ned i det flere hundrede meter brede hul og trækker lange støvskyer efter sig. En efter en kører de som flittige myrer i en spiral langs siderne for at hente portioner med kobbermalm ud af bjerget. På en bjergkam over den åbne mine dukker silhuetterne af en samling fabriksbygninger op. I øredøvende larm og mellem sitrende samlebånd knuses malmen i drabelige mekanismer, der ligner noget fra en scene, hvor en James Bond-skurk får sit endeligt. Flere steder er bogstaverne ‘FLSmidth’ støbt ind i det gedigne maskineri. Det danske ingeniørfirma bidrog væsentligt til minen i Teghut, der åbnede i december 2014.

”Minens ejer Valery Mejlumyan hyrede FLSmidth til at tegne anlægget, levere alt udstyr og til at føre tilsyn med opførelsen,” siger kobberminens daglige leder, amerikaneren Robert Dickey.

Mudderet sprøjter under hjulene på pickuptrucken, mens han viser sit revir frem. Minen lægger beslag på adskillige kvadratkilometer i det tidligere naturskønne område. ”FLSmidths bidrag betyder næsten alt for vores succes – det er virkelig robust udstyr,” tilføjer han.

Robert Dickey, daglig leder af minen i Teghut.

48-årige Dickeys begejstring for det danske bidrag til det store industrianlæg deles dog ikke af en lang række miljøorganisationer. De advarer mod, at en dæmning, der holder flere millioner tons giftigt affald fra minen tilbage, ikke er sikret mod jordskælv. At landsbyen Shnogh med 3.600 indbyggere ligger neden for dæmningen, udgør en betydelig fare for beboerne, hvis den bryder sammen, bekræfter geolog Henrik Thalenhorst fra det canadiske rådgivningsfirma Strathcona.

”En del af landsbyen ville blive udslettet,” siger Thalenhorst, der har arbejdet som konsulent for Vallex regelmæssigt siden 2001 og besøgt Teghut talrige gange.

I flere år prøvede aktivister at stoppe mineprojektet. Ngo’er, eksperter og engagerede borgere peger på, at udvindingen af kobber desuden fører til alvorlig forurening af nærliggende floder. Ifølge dem er fældning af hundredvis hektar oprindelig skov i det enestående naturområde som led i mineprojektet ikke miljømæssig forsvarligt. Derudover bringer projektet flere truede dyrearter i fare.

En skrøbelig dæmning

48-årige Dickey er iført hardhat og en farvestrålende jakke. Han drejer rutineret på rattet og hilser på modkørende kolleger. Turen går fra de FLSmidth-opførte faciliteter og rundt om den opdæmmede kløft, hvor minens flydende affald pumpes ned. Den tykke konsistens tillader kun det grå slam at flyde langsomt rundt i den enorme sø. De mange millioner tons slibrig masse indeholder blandt andet rester af rhenium, arsenik, bly, sink, diverse svovlforbindelser samt forskellige kemikalier, der anvendes i kobberudvindingen. Slammet fra minen er til stor fare for miljøet. Tungmetaller og kemikalier siver ned i jorden og kan flyde ned i floder og grundvand. De mennesker, der bor i området, kan komme til at indånde støvet fra den tørre overflade. Det skriver ngo’en Policy Forum Armenia i rapporten “The State of Armenia’s Environment” fra 2010. Policy Forum Armenia er en uafhængig nonprofit-organisation, der beskæftiger sig med at styrke Armeniens økonomiske udvikling.

”Dæmningen blev tegnet af et firma ejet af Vallex, som vi bare plejer at kalde ‘Instituttet’. Der arbejder en gruppe ældre fyre – russisktrænede ingeniører, der blev uddannet i sovjettiden,” fortæller Dickey.

”Dæmningen med affaldet skal overvåges, vedligeholdes og bygges efter helt specifikke standarder. Alt det, sørger vi for, er på plads. Så vidt jeg er orienteret, er der ikke noget i vejen med dæmningen,” tilføjer han.

En uafhængig undersøgelse fra Verdensbanken fra 2016 advarer dog mod alvorlige problemer. Området er kendt for at have betydelig seismisk aktivitet. Tilbage i 1988 kostede et jordskælv i denne del af Armenien således op mod 50.000 mennesker livet og gjorde 400.000 hjemløse. Alligevel er dæmningens konstruktion ikke modstandsdygtig over for jordskælv, fastslår rapporten. Af Verdensbankens rapport fremgår det, at dæmningen i Teghut er opført på en måde, der i fagsprog hedder upstream raise. Denne måde at bygge dæmninger på er billigere end en anden udbredt dæmningstype, men er langt mere tilbøjelig til at kollapse som følge af seismisk aktivitet.

“Det er en byggetype, der i henhold til den bedste internationale praksis bliver regnet for at være uacceptabel i seismisk aktive regioner. […] I nogle tilfælde kan virkninger og konsekvenser af sammenbrud af eksisterende dæmninger være alvorlige, herunder tab af menneskeliv, idet flere dæmninger er placeret opstrøms i forhold til lokalsamfund”, står der i rapporten fra Verdensbanken.

Forfatterne til rapporten kalder dæmningen ”utilstrækkelig, både hvad angår miljøhensyn og konstruktionens stabilitet”. Direktøren for Swedish Geological AB, Håkan Tarras-Wahlberg, har været med til at skrive Verdensbankens rapport. Han har selv været i Teghut for at besøge minen som led i arbejdet.

”Dæmningen er ikke god. Vi er bekymrede for den,” siger han. ”Vi fraråder at bygge upstream raise-dæmninger i områder med høj seismisk aktivitet, og det gælder jo for Armenien. Hvis der kommer et jordskælv, er der stor risiko for, at der sker noget med dæmningen. Den risikerer at bryde sammen, helt enkelt.”

Ifølge Henrik Thalenhorst er faren for landsbyboerne i Shnogh derfor helt reel:

”Det ser man tydeligt på kortet i Verdensbankens rapport,” siger mineeksperten, idet han henviser til en illustration, der viser, hvor tæt husene ligger på dæmningen. Det flydende og giftige affald fra de minefaciliteter, FLSmidth har opført, udgør dermed en alvorlig risiko for de lokales helbred og sikkerhed.

Den kunstige sø med det giftige slam i Teghut. I baggrunden ses en del af landsbyen Shongh, som ligger i farezonen, hvis dæmningen bryder sammen.

De tre danske aktører

Det var den danske pensionskasse PensionDanmark, der ved at stille 350 millioner kroner til rådighed gjorde det muligt for det armenske mineselskab Vallex at købe udstyret af FLSmidth. I tilfælde af at noget skulle gå galt, blåstemplede Danmarks Eksportkreditfond projektet og garanterede PensionDanmarks investering med danske skattekroner. Direktør for PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, glædede sig over parløbet med Danmarks Eksportkreditfond i det kontroversielle mineprojekt i Armenien:

”Dels sikrer samarbejdet et afkast til medlemmerne pænt over obligationsrenten – dels bidrager det til at gøre flere danske eksportordrer mulige i en tid, hvor den mere traditionelle finansiering er vanskelig,” sagde han i en pressemeddelelse fra PensionDanmark i 2013.

Direktør for Danmarks Eksportkreditfond Anette Eberhard udtrykker i samme pressemeddelelse sin glæde over projektet: ”Vi er naturligvis glade for at kunne indgå endnu en aftale, der løfter dansk eksport. Endda til et projekt, som sætter nye standarder for minedrift i Armenien. Vi har stillet en række krav, og de betyder, at minen bliver den første i Armenien, der lever op til de internationale standarder.”

Chef for social ansvarlighed i Danmarks Eksportkreditfond Claus Primdal Sørensen siger, at der er taget flere forholdsregler for, at både minen og dæmningen er sikret forsvarligt: “Et teknisk institut fra Sankt Petersborg og et fra Moskva har uafhængigt af hinanden kigget designet og de geologiske data igennem. De står begge to inde for, at det er designet efter de standarder, der gælder for Sovjetunionen.”

Eksportkreditfonden hyrede rådgivningsfirmaet WSP til at lave en analyse og vurdering af minen og dæmningen, inden Danmarks Eksportkredit gav tilsagn om at stille garanti for 350 mio. kr.

I rapporten til eksportkreditfonden fra WSP fra 2015 står der, at dæmningen er ”opført i overensstemmelse med armenske og russiske love og standarder”.

“Det er den måde, vi har forsøgt at sikre, at vores aktiviteter overholder internationale standarder,” siger Claus Primdal Sørensen.

Allerede i 2001 blev Vallex dog advaret mod at udvinde kobber i Teghut. Rådgivningsfirmaet Strathcona foretog en forundersøgelse for Vallex for at finde ud af, om det økonomisk kunne betale sig at udvinde metallet. I rapporten står der bl.a., at der pga. det bjergrige terræn samt risikoen for alvorlige jordskælv er en betydelig teknisk og dermed økonomisk udfordring i at deponere affaldet på en sikker og miljømæssig acceptabel måde. I alt er der 1.100 mio. ton affald fra minen, står der i rapporten, som Henrik Thalenhorst udarbejdede. Verdensbankens rapport beklager, at de potentielle tab af menneskeliv ikke er blevet klarlagt i de forundersøgelser, der findes om mineprojektet i Teghut, ”særligt med hensyn til Shnogh, der ligger i nedstrømszonen ved et uheldsscenario”, som det hedder. For dem, der bor tæt på søen med det giftige affald, kan det ifølge Håkan betyde, at de ”forulykker” eller bliver ”svært skadet”, hvis dæmningen brister.

Håkan Tarras-Wahlberg kritiserer FLSmidth, PensionDanmark og Danmarks Eksportkredit for deres fremgangsmåde i det armenske mineprojekt: Inden danskerne gik ind med penge, burde de have kigget på risici. De burde have haft styr på projektet.”

’Kender godt til rapport’

Verdensbankens kritik af dæmningen er blevet læst af både repræsentanter for mineselskabet Vallex og Danmarks Eksportkredit.

“Jeg kender godt til den (Verdensbankens rapport fra 2016, red.). Vi har ikke været inde og studere den i detaljer, fordi vi sådan set har været gennem den øvelse. Men hvis der er noget, som vi ikke kender til eller har overset, tager vi gerne fat i det. For tingene skal være ordentlige. Det er helt sikkert,” siger CSR-chefen.

 Er der noget, I vil gøre nu for at sikre dæmningen bedre?

“Umiddelbart er der ikke noget i vores information, der tyder på, at dæmningen skal udbedres, men når du nu nævner Verdensbankens rapport, så vil jeg selvfølgelig sørge for, at vi får den, og få nogen til at forholde sig til, om der er et eller andet, som vi ikke er bekendt med,” siger Claus Primdal Sørensen og tilføjer: “Så må vi selvfølgelig konfrontere Vallex med, om der er noget her, som vi ikke er bekendt med. Vi følger op på det.”

De over 3.000 indbyggere i landsbyen Shnogh bor neden for dæmningen, så hvis der sker noget med dæmningen, hvis den f.eks. bryder sammen på grund af et jordskælv, så vil de mennesker være i fare. Hvad gør I for at sikre de beboere?

“Der er ingen tvivl om, at mineprojekter er store og har mulige påvirkninger. Det stiller vi slet ikke spørgsmålstegn ved. Det, vi har forsøgt at få vished for, er, om tailings dam’en er dimensioneret og konstrueret efter internationale standarder,” siger Claus Primdal Sørensen, idet han benytter den engelske betegnelse for dæmningsanlægget.

I Armenien bliver konklusionerne i Verdensbankens rapport ikke anerkendt af virksomheden Vallex.

Ifølge Verdensbankens rapport er dæmningen i Teghut ikke sikker. Hvordan forholder I jer til rapportens konklusioner?

“Dæmningen i Teghut er en unik struktur, for når den er færdig, bliver den den højeste dæmning af denne type i verden. At vide dette betyder også, at vi er meget omhyggelige med at sikre dens stabilitet,” siger David Tadevosyan, der er talsmand for Vallex. Selve dæmningen består af det faste affald fra minen. Det vil sige, at dæmningen bliver højere og højere med tiden.

“Vi har mindst to ingeniørvirksomheder – en armensk og en amerikansk – til at hjælpe os med konstant at overvåge og evaluere dens stabilitet. Jeg ved ikke, hvad Verdensbankens rapport er baseret på, men jeg tror ikke, at der er belæg for at lave den konklusion i øjeblikket,” siger David Tadevosyan.